Husk paryk, pudder og næseklemme

Tag på virtuel vandring i Kongens Kiöbenhafn anno 1761 med Geddes legendarisk kort over byen.

kbh magasin

Fakta

Geddes kort

Et eleveret kort over København set fra luften, udarbejdet af ingeniørofficer Christian Gedde i 1761.

Digitaliseret og lagt på nettet af Københavns Stadsarkiv i forbindelse med kortets 250-års jubilæum: kbh1761.dk

Kortet målet i fysisk form 2,5 meter på hver led og dækker godt 50 km2 i størrelsesforholdet 1:2600.
Det er oprindeligt udført i klare farver, men de er falmet med tiden.

Kortet skulle for skatteopkrævningen, forsvaret og prals skyld tegnes meget præcist. Det blev så detaljeret, at det indeholdte for mange militære hemmeligheder til at blive udgivet.

Kigger man godt efter, ser det dog ud som om, Gedde har lavet en enkelt smutter, og puttet Vor Frelser Kirkes snoede tårn over på Christianskirken.

På med parykken og ned i de høje hæle, om du er mand eller kvinde – for vi skal på bytur og vi skal mødes i 1761. Det kan bare ikke blive på Rådhuspladsen. Den kan alle jo ellers finde, men den var der slet ikke dengang. Der lå Wester Port – uden at gøre noget særligt ud af sig, vel at mærke.

Men Strøget, som dengang hed Routen, den kender vi. Strækningen var også kendt dengang. Selv den dyre del af strøget var den dyre del af Routen.

geddes_rundetaarn.jpg

En dram og en henrettelse

Vi vil nok ikke genkende mange af husene, for siden har der været brande og krige, men puls, liv, leben, larm og stank var der allerede dengang. Synes du, at byen larmer og lugter i dag, så bare vent, det har været meget værre – skynd dig hurtigere væk end vogn kan rulle på brosten, hvis ikke du mener du kan klare mosten.

I 1761 lå byens rådhus ved Gammeltorv og Nytorv. Det var nyt, genopbygget efter den store brand i 1728. Et passende sted for os at hænge lidt ud, hvis tørsten melder sig. Her er nemlig også værtshus og politi (passende, hvis nogle skulle blive fulde og få lyst til at slå til Søren).

Men måske har vi nok heller ikke lyst til at blive hængende for længe her, for på Nytorv bliver folk henrettet eller bundet til pælen og pisket på skafottet. Lige der på den byggede forhøjning, med udsigt til vore dages Byret, hvor folk nu hænger ud med latte, øl og indkøbsposer.

geddes_gammeltorv.jpg

Larm og lort

Dengang i 1761, da ingeniørofficer Christian Gedde udarbejde sit berømte kort over byen, boede der knap 90.000 mennesker i København. Kvinderne var 1,5 meter høje, og mændene stak dem med sølle 10 centimeter. Der var også heste, køer, høns, geder – og katte og hunde (uden nogen til at holde dem i snor). Og de larmede. Forsøgt overdøvet af håndværkerne, der hamrede og smedede, og andet godtfolk, der med råben og skrigen handlede for at få til dagen og vejen.

Og så stank der altså. I de små gader, der var så smalle, at man kunne give hånd og hilse, mens man stod på hvert sit fortov, var rendestenene fyldt op med smat og mudder, en udefinerbar masse af folks spildevand og andre efterladenskaber.

Ok, jeg lover dig, at vi ikke tager forbi Lille Mølle på Christianshavn. Der stinker! Møllen ligger lige ved siden af Latrinat Kuglen, hvor københavnernes lort losses af, og når det løber over, så løber det ud i Holmens Kanal og får skibene til at rådne.

geddes_boersen.jpg

Der lugter så dejligt ude på landet

Nej, så lad os da hellere smutte lidt uden for voldene, ned til Ladegårdsåen og stikke fødderne i vandet. Hvis du er i tvivl om hvor, så sigt efter der, hvor Åboulevarden ligger nu. Og så er vi også nærmest på landet, for udenfor Søerne er der mest af alt marker til byens kreaturer. Nörre Forstad er faktisk ikke meget andet end en nyanlagt assistance kirkegård.

Og nu vi snakker søer. Vi kunne da smutte til Öster Forstad og fiske. Ikke i søerne, vel at mærke, men i Fiskedammen – der hvor Fiskedamsgade ligger nu. Var det noget, eller har vi haft fødderne rigeligt i smattet vand?

geddes_noerreforstad.jpg

Københavns forsvundne vartegn

Så lad os tage tilbage til byen, der er nok at se på. I 1761 var der tre slotte, ti kirker og en på vej, en flåde i verdensklasse. Og byens gamle vartegn, statuen Leda med Svanen, der forsvandt fra sin søjle i havneløbet på kanten til 1800-tallet.

Islands Brygge og Christania var henholdsvis vand og vold, nybyggede Amalienborg var endnu ikke kongeslot, men private palæer, og ud over slottet og haven var det mondæne Frederiksberg endnu ikke mondænt, men blot en allé med træer men ingen huse.

Ikke langt derfra, på vore dages Amerikavej, var der endnu et knap så behageligt sted at hænge ud, der var nemlig galgen. Så skulle vi alligevel ikke tage hjem til rolige 2012, hvor skoene er behagelige og vi ikke behøver bruge paryk for at være noget ved musikken.

Du kan altid tage tilbage og udforske videre på egen hånd på kbh1761.dk

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætte. Men vi er et lille foretagende, og der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

Li’ KBH

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Liv
  • København
Når Flyvergrillen ikke er nok: Følg alle fly i Københavns luftrum på nettet.

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.