pixel

By & Havn vil bruge 43 mio. kr. på reklamebureau

Der florerer "forkerte fortællinger" om dem — dét mener det By & Havn, der nu vil hyre et markedsførings­firma til at fortælle om "den værdi, de giver til byen." Vi har talt med dem.

by og havn hovedkvarter

By & Havn har ikke et lige godt ry i alle kroge af København.

Det offentlige selskab er blevet anklaget for alt fra at være en "rå profitmager" og for at "bevæge sig langt ud over sin faglige kapacitet" til at manipulere med miljøundersøgelser, være korrumperede og køre skinprocesser, når der skal laves borgerinddragelse.

Overtegnede har selv i en spids kommentar tidligere kritiseret By & Havns direktør for at være autokratisk og nedladende i sin kommunikation med omverdenen.

For nogen er By & Havn selve årsagen til, at Københavns udvikling de seneste år er gået så galt, som de mener, den er.

Men selskabet er nu blevet så træt af sit blakkede ry, at det vil hyre et bureau til hjælpe med at dreje historien om By & Havn over i en anden retning.

By & Havn siger til mediet 'Markedsføring', at de søger efter et medie- og reklamebureau til at fortælle "hvilken værdi, [de] giver tilbage til byen".

Men er det reelt en spindoktor, som selskabet nu vil hyre — altså en eller flere personer, der skal få kunden til at fremstå mere fordelagtig i medierne, uden at substansen ændrer sig?

Og hvorfor vil et offentligt selskab med salg til erhverv nu betale et firma for at hjælpe sig med imagepleje i den brede befolkning?

Vi har i forbindelse med nyheden sendt en stribe spørgsmål til By & Havns kommunikationschef, Christian Wederkinck Olesen.

Flere 'snitflader'

By & Havn er 95% ejet af Københavns Kommune, så det er altså et kommunalt ejet selskab, der nu vil ud og bruge 43 millioner kroner på bedre at styre narrativet om, hvad By & Havn er for en størrelse og hvilken rolle de spiller i København (de sidste 5% ejes af staten).

Selskabet siger altså til Markedsføring, at målet er at fortælle befolkningen, hvilken værdi man giver til byen.

Men hvad er formålet med dén plan? Hvad kan By & Havn bruge et bedre image i befolkningen til — skulle det lykkes med at skabe det?

»Formålet er tilfredse beboere og brugere af havnen, der føler sig godt informeret og er trygge ved udviklingen i deres områder,« svarer Olesen og fortsætter:

»Samtidig ønsker vi en sikker havn, og vejen til det er bl.a. via markedsføring — det har vi tidligere haft god erfaring med. Vi er et selskab, der har mange forskellige kundegrupper og snitflader, og vi ønsker derfor at benytte flere kanaler til at komme i dialog. Det gør de fleste andre selskaber, som vi sammenligner os med, også.«

Men hvorfor er dette behov overhovedet opstået for By & Havn? I oplægget til de firmaer, der nu kan byde ind på markedsføringsopgaven, står blandt andet, at der verserer "forkerte fortællinger" om selskabet.

Hvorfra kommer disse fortællinger? Er det alene et kommunikationsspørgsmål at rette op på opfattelsen i befolkningen?

Olesen svarer — men bevæger sig uden om spørgsmålets essens:

»Byudvikling er en kompleks størrelse og en forandringsproces, som ofte strækker sig over rigtig mange år, inden man ser det endelige resultat. Vi arbejder på baggrund af fakta og grundige undersøgelser, og vi vil altid gerne blive bedre og finde nye kanaler, så folk føler sig endnu bedre informeret om disse fakta og den måde, vi udvikler byen på inden for de politisk fastlagte rammer.«

By på "bedste vis"?

Til Markedsføring siger Olesen også:

»Vi vil gerne formulere vores viden på en måde, så københavnerne forstår os og kan se, at vi forsøger at løse byens udfordringer på bedste vis.«

Men hvad er "bedste vis"? Når det formuleres sådan, kan det for nogen måske lyde som om, at alene By & Havn ved, hvad der er den bedste måde at udvikle byen på.

Accepterer man hos selskabet, at der kan være forskellige holdninger til, hvordan byen bedst udvikles?

»Det har jeg svært ved at se, man kan læse ud af det,« svarer Olesen. »Jeg bestemmer ikke, hvordan folk opfatter byudviklingen i deres by, men jeg skal gøre mit til at forklare og informere om, hvordan By & Havn på baggrund af en tildelt opgave som udviklingsselskab tager ansvar for at forsøge at løse byens udfordringer på bedste vis.«

Hvordan vil denne forklaring og information med professionel assistance fra et markedsføringsbureau så komme til at foregå?

Vil den indeholde åbne spørgsmål og to-vejs kommunikation med byens beboere? Eller handler det alene om at formulere og kommunikere, hvad By & Havn ser som værende "bedst"?

»Det handler om, at By & Havn baserer sit arbejde på fakta,« uddyber Olesen. »Og det ønsker vi at informere bredere om, så folk er trygge og forstår, hvorfor det er nødvendigt at udvikle byen, som vi gør, hvor der både er fokus på sikkerhed, men også plads til rekreative områder og byrum og i en model, hvor overskuddet betales tilbage til byen i form af kollektiv infrastruktur, stormflodssikring, grønne byrum og parker m.v.«

100% godkendes

By & Havn har fået overdraget en lang række grunde fra stat og kommune, som selskabet står for at byggemodne og udvikle i samarbejde med private udviklere — der næsten udelukkende er landets store pensionsselskaber, som investerer i nybyggeri for at skabe afkast til sine kunder.

Overskuddet fra arbejdet går især til at finansiere en del af Københavns metrobyggeri, men modellen har løbende fået kritik for at være for fokuseret på profitskabelse — med negative konsekvenser til følge for kvaliteten af både byens nye arkitektur og de omkringliggende byrum.

By & Havn kan formelt ikke selv beslutte, hvad der bygges i byen. Men selskabet kører sine egne arkitektkonkurrencer, hvor de selv og den private udvikler sidder på majoriteten i dommerkomitéerne. Og By & Havn udarbejder også selv — i samarbejde med Københavns Kommunes embedsværk — de lokalplaner for nyt byggeri, der til allersidst i processen lægges op til godkendelse hos byens politikere.

Da Københavns Kommune altså selv ejer 95% af By & Havn — og byens skatteydere hæfter for selskabets milliardgæld — kan man forestille sig, at det ikke er nemt for byens politikere at kræve de fremlagte planer helt omgjort.

Og historien viser da også, at det aldrig sker. Mellem 2017 og 2020 afleverede By & Havn f.eks. 23 anmodninger om nye lokalplaner, og 87% gled igennem som de var, mens der blev lavet mindre justeringer til de øvrige, før de også blev godkendt.

Så længe By & Havns byggerier holder sig inden for de meget brede rammer opstillet i 'Kommuneplanen', så godkendes de næsten pr. definition politisk.

Er det spin?

By & Havn oplever altså ikke meget modstand i det politiske apparat, som de ofte henviser til som den reelle beslutningstager.

Så hvorfor overhovedet investere hele 43 millioner kroner i kampagner rette mod en ændring af By & Havns renommé i den brede befolkning? Er det reelt en form for spin?

Olesen svarer:

»[I] glemmer, at vi er havnemyndighed. Det her handler om kendskab og en større forståelse af, hvordan ens by bliver udviklet og kampagner, der fx skal redde liv i havnen er ikke spin. Det er en myndighedsopgave, som vi tager alvorligt og har haft gode erfaringer med, bl.a. her i december, hvor vi havde en bred markedsføringskampagne, der skulle oplyse om faren ved at falde i vandet i forbindelse med julefrokoster.«

By & Havns erklærede hovedmål med engagementet af professionel hjælp er dog altså ifølge Markedsføring ikke advarsler om ikke at falde i vandet, men at udbrede kendskabet til selskabet og dets nye forretningsstrategi og kommunikere den værdi, som selskabet skaber for byen.

Hvordan det hyrede bureau vil ændre den brede befolknings opfattelse af konstruktion By & Havn, vil vi formentlig få et fingerpeg om i løbet af nogle måneder. Allerede den 29. februar udvælges fire bureauer til at komme med et pitch om, hvordan de vil gribe opaven an — og herefter kan man nok forvente, at der ikke vil gå så lang tid, før vi ser første kampagner.

I hvert fald på Dagbladet Ingeniøren skal der nok mere til end velmenende ord for at ændre på holdningen til By & Havn. I juni sidste år stævnede By & Havn Ingeniøren for æreskrænkelse, efter en leder i avisen beskyldte selskabet for at have påvirket den miljøundersøgelse, der ellers burde have været neutral og som ledte til en godkendelse af anlægget af Lynetteholm.

Sagen kører stadig.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

peter.loft_1682
I Kina skal man vistnok selv betale for sin henrettelse. Her skal vi betale for at blive overbevist om en anden virkelighed, end den vi selv var nået frem til
Kim Benzon Knudsen
Det er det glade vanvid at By & Havn nu skal øge gælden med 43 mio. kr. for at overbevise os københavnske grødbønder, at By & Havn skulle have ret. Påstanden om at By & Havn baserer sig på fakta, mens beboere og kritikere er båret af følelser, fortæller i sig selv hvilken vildfarelse, By & Havn svæver rundt i. By & Havn har ofte netop ikke styr på fakta, men evner ikke at lytte til eksperter og andre folk, der har. Det gælder fx klimasikringen, havmiljøet, befolkningsudviklingen og desværre rigtig meget andet. Tiden er måske løbet helt fra By & Havn.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling