pixel

Bo i en landsby på femte sal

Pilotprojekt lader landsby med grønt område vokse frem på taget af erhvervsbyggeri fra 60'erne.

Symbiosehusene Herlev Hørkær

Når de ansatte i kontorejendommen 'Kernehuset' i Herlev i fremtiden holder fyraften, kan livet i stedet begynde på taget.

For nogle af dem vil pendlerturen hjem fra arbejde blot komme til at bestå af nogle få trin op ad trappen.

For på toppen af 60'er-kontorbygningens fire etager vil et helt lille villakvarter snart vokse frem — og man vil få mulighed for at bo i et familiehus og alligevel have udsigt som i en etageejendom.

Torve på taget

Kernehuset består i dag af 27.000 kvadratmeter beton formet som et H — med assymetrisk forlængede ben.

I det ombygningsarbejde, der er på vej, vil betonen få lov til at blive liggende, som den gør i dag — dog med en ny og lysere facade.

Men oppe på taget er anderledes store forandringer på vej.

Heroppe vil 30-35 nybyggede huse skabe nyt liv i og omkring bygningen udenfor arbejdstimerne.

Inspireret af klassiske danske landsbyer vil de nye beboere på taget komme til at bo i 1 og 2-etageshuse med saddeltage — og med genboer og naboer, som man kan møde i gaden, på små torve og på legepladsen.

Villa med udsigt

'Symbiosehusene' kommer til at stikke ganske markant ud i omgivelserne — tæt på Herlev Station og rammet ind af togskinner og Herlev Ringvej.

Området omkring 'Hørkær' består i dag primært af erhvervsbygninger, og de rødlige og gullige villaer på taget af Kernehuset vil komme til at sætte noget kulør på den grå 60'er-beton, der eller dominerer på disse kanter.

I modsætning til i de klassiske landsbyvillaer, der har inspireret Symbiosehusene, vil beboerne i de højt placerede huse få fri udsigt fra deres værelser.

På den ene side vil de kunne spejde ud over villaerne i 'Musikkvarteret' med Brønshøj og resten af København i baggrunden.

På den anden spreder Herlevs industrikvarter sig små halvanden kilometer mod vest. 

Til gengæld må beboerne undvære de private haver og græsplæner, som normalt hører til i et villakvarter. For med trægulv-dækkede gader vil livet blandt Symbiosehusene komme til at minde om at bevæge sig rundt på en terrasse.

Men grønt kommer de ikke til mangle.

Det ene af H'ets to ben fritholdes helt for bebyggelse for i stedet at gøre plads til en 2.500 m2 stor taghave med både nyttehaver og drivhuse og mulighed for at gå sig en tur.

Det grønne tagrum skal indrettes med hjælp fra eksperterne hos Østergro, der i dag driver en lille tagfarm tæt ved klimapladsen Skt. Kjelds Plads.  

Aften-øde erhvervsområder

Symbiosehusene er resultatet af et samarbejde mellem arkitekterne hos Urban Power og bygherren Wihlborgs.

Realdania og Statens Kunstfond har også spyttet penge i pilotprojektet.

Drømmen er, at de — forhåbentligt positive — erfaringer kan danne grundlag for fremtidig byudvikling, som bedre udnytter pladsen i erhvervsområder, der ofte ligger øde hen efter fyraften.

Her spiller den symbiose, som navnet lover, ind.

For tagets villakvarter og farm er ikke blot nye lag på en eksisterende bygning. Livet på taget skal spille sammen med de nederste fire etager.

I stedet for at have en 9-til-5 opdelt by med beboelse ét sted, og arbejdspladser et andet, kan livet i landsbyen her flyde sammen med arbejdslivet lige nedenunder. 

Derfor kan bygningens ressourcer udnyttes af alle parter på alle tider af døgnet og året.

Beboerne ovenpå kan bruge erhvervsbygningens fitness-lokaler, delekontorer, værksteder og møderum. Mens kontorfolkene nedenunder kan nyde torvene på toppen, når vejret er til det. 

Der opstår mulighed for at deles om varme- og energiressourcer — og både kantinens og landsbyens kokke kan sætte tænderne i de hjemmedyrkede grøntsager fra tagfarmens drivhuse.

Måske mere symbiose 

Herlev Kommune arbejder i øjeblikket på en større lokalplan for Hørkæret — netop med et ønske om at blande erhverv og bolig med byens landbrugsfortid.

Taglandsbyen er én måde at gøre det på, og den kan komme til at danne præcedens for lignende naboer i området — ligesom den kan inspirere i andre dele af Storkøbenhavn, hvor erhvervsområder ligger ubrugte hen efter klokken 17.  

I første omgang starter man i Herlev dog med pilotprojektet. Det forventes, at byggeriet kan starte i løbet af 2021.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling