Projekt 'Grønne Bylivsgader' er kuldsejlet

Her skulle bilerne skulle fylde mindre — og beboerne og det grønne mere.

Gaderne skulle københavnerne selv udpege og komme med idéer til, og det kunne man måske tro ville være et initiativ, der fik lokalområderne til at kappes om, at lige netop deres gade skulle gøres mere grøn og rolig. Med færre biler — og f.eks. flere træer, bænke og klatrestativer — kunne beboerne jo få mere plads til både legende børn og en kop kaffe med naboen nede på gaden.

Men godt et halvt år efter at der blev åbnet for ansøgninger om at få den lokale gade gjort grønnere, er der opstået problemer.

Beboerne skulle gøre det selv

Udviklingen af de 10 nye bylivsgader hviler nemlig på præmissen om, at beboerne ikke blot skal komme med de gode ideer til, hvordan deres gade kan blive grønnere og få et bedre byliv. De skal også agere bygherre og styre anlægsprocessen.

Og for overhovedet at nå dertil skal beboere fra en hel gade — der formentlig ikke kender hinanden i forvejen — finde sammen om at formulere en idé og en ansøgning.

Arbejdet omfatter blandt andet, at beboerne skal få udarbejdet et færdigt skitseprojekt med tilhørende budget, der kan godkendes politisk. At de skal ansætte og styre en teknisk rådgiver og entreprenør samt have ansvaret for, at projektet kan godkendes af myndighederne. Derudover skal de stå for økonomiske udlæg, som vil blive refunderet ved projektets afslutning, mens eventuelle budgetoverskridelser står for egen regning.

Det er et ganske omfattende koordineringsarbejde, som Teknik- og Miljøforvaltningens medarbejdere traditionelt bliver betalt med skattekroner for at udføre, og som tilsyneladende også har fået borgerne til at stejle.

I hvert fald skal politikerne i Teknik- og Miljøudvalget den 10. oktober tage stilling til en markant ændring af planen, så forvaltningen tager deres rolle som bygherre på sig, mens borgerne arbejde bliver begrænset til at komme med gode idéer og input undervejs i processen.

I indstillingen til politikerne står således, at forvaltningen har oplevet en bekymring fra blandt andet borgere og Miljøpunkter for, at modellen ville "pålægge frivillige borgere et uforholdsmæssigt stort ansvar for en kompleks anlægsopgave."

Opgaven var (for) vanskelig fra start

Ansvarsfordelingen har dog ikke kun været skævvredet. Den har også været lettere problematisk skruet sammen.

I det oprindelige grundlag for den nye ordning trækker Teknik- og Miljøforvaltningen nemlig på tre forskellige love, der ikke må overlappe hinanden — og tilbage står, at det nu er reglerne i Vejlovgivningen, som projektet skal styres efter.

Vejlovgivningen siger — ikke helt overraskende — at det er kommunen, der som vejmyndighed, skal udføre og organisere anlægsarbejder ud fra de hensyn, som står i vejloven. Kort sagt; det skal være folk, der har indsigt i området, og som arbejder med det professionelt, der skal stå for udviklingen af byens veje.

For som forvaltningen selv beskriver i indstillingen, så er anlægsprojekter ikke just noget, man kan klare med venstre hånd, når man kommer hjem efter otte timer på kontoret og en tur omkring børnehaven og Føtex.

Anlæg af veje har til gengæld "en relativt kompliceret karakter, da der tidligt skal tages en række hensyn til bl.a. vejlovgivning og politiets vurdering af de trafikale forhold, ledningsforhold, brand- og redningsveje, tilgængeligehed for borgere med handicap mv. for, at projektet kan godkendes af de relevante myndigheder."

Forvaltningen vurderer således, at det vil være "en mere robust løsning", at kommunen selv varetager økonomi- og projektstyring.

Klassisk model

Det lyder næsten som om, at man kunne have forudset udfordringerne, og oplægget til politikerne i Teknik- og Miljøudvalget går da også på, at de 10 grønne bylivsgader i stedet skal udvikles efter samme model, som man kender det fra eksempelvis Områdefornyelserne.

Fremover vil lokale borgergrupper således kunne indsende idéer til bylivsgadeprojekter, hvorefter embedsmændene i forvaltningen screener alle de indkomne idéer og udvælger op til 10 potentielle projektområder, som der laves skitseforslag til sammen med de lokale borgergrupper.

Skitseforslagene sendes i høring, hvorefter et fagligt bedømmelsesudvalg med Københavns stadsarkitekt for bordenden vil vurdere projekterne og sende de højest prioriterede projekter videre til færdigprojektering. Herefter vil projekterne blive sendt til godkendelse hos politikerne.

Projekterne kan blive større, men færre

Meget tyder dog på, at der reelt vil komme færre end 10 grønne veje, hvis projektet triller videre.

Med indstillingen lægger forvaltningen nemlig op til, at de enkelte vejprojekter kan have et budget på op til 3 millioner kroner for, at der kan være penge nok til eksempelvis at kunne udvide fortovet og indtænke længere vejstrækninger. På den måde kan de 10 millioner kroner, der er øremærket til selve anlægsarbejdet, hurtigt blive brugt op.

Da Magasinet KBH i maj talte med den nye Teknik-og Miljøborgmester, Line Barfod, var det relativt lille beløb — og kravet om beboernes eget engagement — netop ét af emnerne.

Magasinet spurgte borgmesteren, om man kunne forestille sig, at hendes forvaltning lavede en mere top-down løsning for at få sat gang i udviklingen.

Barfod svarede, at man også kigger på andre muligheder, men at alt afhænger af, hvad man kan få igennem:

»[...] det kræver jo også, at der er politisk flertal for det på rådhuset. Det er jo ikke nok, at jeg foreslår det.«

Samtidig mente borgmesteren dog, at beboerdrevet udvikling var den rigtige vej frem:

»[Vi tror, det er] én af de bedste måder at udvikle byen på — dét er, at det borgerne, som selv er engagerede, også hvis vi for alvor skal sikre, at der er folkelig opbakning til den grønne omstilling.«

Men i en travl hverdag har beboernes engagement i anlægsprojekter altså vist sig lidt sværere at mønstre — i hvert fald i det omfang som puljen til grønne bylivsgader forventede.

Magasinet påpegede også puljens beskedne størrelse, og Barfod svarede:

»[...] dét at fjerne P-pladser jo ikke nødvendigvis noget, der er afhængigt af særligt mange penge. Det koster ikke meget at nedlægge en P-plads.«

Men udfordringen er ikke mindst, at det kan koste en hel del penge at etablere noget nyt i stedet for P-pladsen. Og selv om de grønne bylivsgader har været en populær agenda i mange år — og fik fornyet liv med byrumsforsøgene i Middelalderbyen i sommeren 2021 — så valgte politikerne alligevel den mindste løsning, da de i 2021 satte penge af til projektet.

Den mindste løsning

Embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen havde i 2021 fremlagt to andre, og større, scenarier for de grønne bylivsgader, som politikerne kunne have valgt ved den lejlighed.

I det ene scenarie arbejdede man med 12 navngivne gader, der kunne lukkes for trafik og laves til grønne byrum — svarende til ca. én gade pr. bydel og til en samlet, anslået pris på 72 millioner kroner.

I det andet, og lidt mindre ambitiøse, scenarie, arbejdede man med fem navngivne gader og et budget på 25 millioner kroner. Blandt gaderne, der blev nævnt i de to scenarier, var Glasvej i Bispebjerg, dele af Nansensgade i Indre By og dele af Sjællandsgade på Nørrebro.

I den lille model — som der altså aktuelt arbejdes videre med — kan naboerne gå sammen om at komme med forslag til projekter, der gør vejen grønnere, mindsker biltrafikken, og som skaber bedre opholdsmuligheder. Det kan eksempelvis ske ved at nedlægge parkeringspladser, etablere plantebede og gadetræer og ved at indtænke byruminventar, der kan skabe nye mødesteder.

Men med den lille model er pengene altså små, og der blev ikke afsat flere penge til projektet på Budget 2023, der blev forhandlet på plads her i september.

Nikker politikerne ja til forvaltningens oplæg om mere kommunalt engagement i projektet, vil københavnerne formentlig kunne indsende idéer til Bylivsgadepuljen indtil slutningen af året — eller frem til starten af 2023.

Forvaltningen forventer derefter at kunne præsentere de endelige, prioriterede projektforslag ved udgangen af 2023. Indtil da ligger de 10 mio. kroner i puljen og venter på at komme i arbejde.