pixel

Kontorbyggeri i Valby åbner op for hidtil lukket industriområde

Åbenhed og grønne omgivelser skal trække virksomheder til nyt kontorbyggeri i det sydlige Valby.

kontorværket panoptikon

Engang lå her en maskinvirksomhed, der producerede kassevaskemaskiner og tappemaskiner til Carlsberg og Tuborg. Senere havde medicinalvirksomheden Lundbeck sit lager her.

Nu skal den hidtil lukkede og lidet kønne industrigrund i den sydøstlige del af Valby åbnes op mod resten af byen med et ny kontorkompleks, der kommer til at følge tidens parole om åbenhed og grønne omgivelser omkring nybyggeri. 

Kontorværket, som det kommende byggeri hedder, bliver opført på hjørnet af Carl Jacobsens Vej og Gammel Køge Landevej. Det er blot to spytklatter fra der, hvor den store indfaldsvej krydses af jernbanen, og kun 150 meter fra Hovedstadens kommende knudepunkt for skinnetrafik, Ny Ellebjerg Station.

Det samlede kompleks består af to nye bygninger på i alt 26.800 m2. I det såkaldte “Company House” er det tanken, at forskellige firmaer skal kunne leje sig ind og deles om fællesfaciliter, mens domicilbygningen vil kunne lejes som hovedkvarter af en stor virksomhed. 

Derudover omfatter projektet et nyt parkeringshus med 268 p-pladser. Parkeringshuset vil samtidig have plads til 100 m2 kreative værksteder i stueetagen.

Panoptikon og atrium

Kontorbygningen til blandet brug får en H-formet grundplan med to næsten parallelle længer, som bliver forbundet af et “panoptikon” i glas. Der bliver etableret åbne grønne pladser i indhuggene i H’et. 

Den noget mindre Domicilbygning bliver kubeformet med en indre atriumgård, der trækker dagslys ind i midten af bygningen.

Begge kontorbygninger beklædes med mørk tegl og får store vinduespartier til at bryde symmetrien. Åbne og transparente facader i stueplan skal sikre, at bygningerne ikke lukker sig om sig selv.

Det er arkitektfirmaet Dissing+Weitling — bedst kendt for broprojekter som Bryggebroen, Cykelslangen og senest Folehavebroen — der har tegnet bygningerne, mens 1:1 Landskab står for de grønne omgivelser. Bygherren er ejendomsudvikleren og byggefirmaet NCC.

Kontorværket ventes at stå færdigt i 2021.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling