Lokale vil have stor genopretning af forfalden Superkile

Superkilen på Nørrebro er ikke længere, hvad den har været. Det mener både Nørrebro Lokaludvalg og den københavnske kunstergruppe Superflex, der har udformet området sammen med arkitekterne hos BIG.

I 13 år har Superkilen med de sorte bakker malet med hvide striber, Den Røde Plads og den grønne zigzaggede park tiltrukket både lokale og turister.

Men kilen er i fare for at sygne hen, og derfor bør der blive afsat penge til en ’større genopretning’ — ligesom der bør blive lavet en plan for løbende at holde den 750 meter lange kile i bedre stand.

Det siger lokaludvalget og Superflex i en henvendelse til politikerne i Teknik- og Miljøudvalget på Københavns Rådhus.

Problemet er ikke nyt. Tværtimod har det været en nedadgående tendens de seneste fem år, pointerer de to parter, der altså ønsker handling nu.

’Udvander konceptet’

Da aftalen om Superkilen i sin tid blev indgået, lagde Realdania en stor del af finansieringen på bordet. Til gengæld skulle Københavns Kommune stå for vedligeholdelsen.

Men dén aftale har kommunen altså ikke levet op til, mener Superflex og lokaludvalget.

Selv om flere elementer bliver repareret, går der lang tid imellem, lyder det. Og inventaret ved Superkilen fremstår misvedligeholdt, er gået i stykker — eller er blevet fjernet eller udskiftet med ’standard byrumsinventar’.

Sidstnævnte er med til at ’udvande konceptet’, fordi man har ladet flere af de 100 særligt udvalgte elementer fra mere end 50 lande skifte ud med helt almindelige elementer. Det kunne for eksempel være ’københavnerbænke’ eller ’pizzaskraldespande’.

Det er helt afgørende at beholde det særlige inventar, mener lokaludvalget og Superflex, for ellers ”har vi ikke længere Superkilen om 20 år med det koncept, den er skabt med”.

En del af forslaget går derfor på, at Superflex nu udarbejder et katalog over nye elementer, der kan erstatte de ødelagte.

Tidligere renoveret for over 13 millioner

Det er ikke første gang Superkilen — potentielt — står overfor en renovering.

Den Røde Plads var tidligere belagt med polyuritanbelægning, der blev spejlglat i regnvejr, og endte med at være en faldrisiko. Derudover viste den røde farve sig at være sårbar over for solens stråler og begyndte at falme.

Derfor var pladsen igennem en større renovering allerede i 2018, hvor belægningen blev udskiftet til klinker i fire forskellige røde nuancer — klinker der både skulle være skridsikre og holde farven bedre.

Området ved legeredskaberne blev også opgraderet med rødt faldunderlag, og der kom rød asfalt på parkeringspladsen.

Forbedringerne kostede 13,5 millioner kroner, hvoraf Realdania bidrog med 6,8 millioner kroner.

To år senere, i 2020, gav kommunen yderligere 300.000 kroner til mere permanente faciliteter til skaterne på Den Røde Plads.

Slid avler mere slid

Men her i 2025 slår lokaludvalget og Superflex altså et slag for igen at opfriske Superkilen.

Hvis man venter, risikerer man, at det hurtigt bliver endnu værre.

Når de hvide striber på Den Sorte Plads slides væk, de afghanske gynger går i stykker, og rotunden i midten af Den Røde Plads bliver dækket af graffiti, så sender det nemlig et signal til kvarteret.

”Det synlige slid giver anledning til mere skrald, graffiti og endnu mere slid,” skriver Superflex og lokaludvalget.

Men andre ord: Lader man Superkilen forfalde, så forstærker forfaldet sig selv og tager til i styrke, fordi brugerne af stedet holder op med at passe på det.

Dén mekanisme er velkendt i urbane rum og kaldes også for ”broken windows theory”.

Den stammer fra de to amerikanske forskere James Wilson og George Kelling og går i al sin simplicitet ud på, at et forsømt byområde, hvor man har ladet stå til, har en afsmittende effekt på folk.

Hvis et ødelagt vindue ikke bliver repareret, så går der ikke længe, før bygningens øvrige vinduer også er ødelagt, skrev Wilson og Kelling tilbage i 1980'erne.

Ødelagte vinduer, graffiti og slidte elementer giver et indtryk af, at stedet ikke er værd at passe på — og får flere til at begå vandalisme og kriminalitet.

Eller vendt om: Hvis en kommune investerer i løbende at holde byens områder pæne, vil det ifølge teorien have en selvforstærkende virkning, fordi byens beboere så også passer bedre på byen.

Teknik- og Miljøudvalget modtog brevet om Superkilen i sidste uge. Magasinet KBH holder et øje på, om det ender med at udløse endnu en renovering af området.