pixel

Kom med på tur i Metroens M5 — lilla variant

Skal metroens M5 være lilla eller orange? Tag med på en virtuel tur gennem byen med linje M5 — i den lilla udgave.

dr metro

Byens politikere skal over de næste par år beslutte, om Københavns — formentlig — næste metrolinje M5 skal farvelægges med lilla eller orange.

Bag farverne gemmer der sig to forskellige linjeføringer, der har dét til fælles, at de begge slutter ved den, for nuværende, fiktive endestation Lynetteholm Nord.

M5 Lilla er med sine ni stationer den længste løsning på tegnebrættet, mens det alternative idéoplæg for en M5 Orange lige nu lægger op til blot fire nye metrostationer. For at hjælpe byens politikere med at træffe valget, er planerne for metrolinje M5 netop sendt i en såkaldt offentlig idéfasehøring.

Københavns Kommunes høringsportal kan beboere og organisationer frem til den 31. oktober dele tanker om Københavns kommende metrolinje M5 — lige fra stationsindretning til bekymringer om miljøhensyn. Og måske mest centralt: hvilken af de to linjeføringer er bedst?

Tag turen i 2022

Én ting er at se linjeføringen på et stykke papir. En anden — og mere nærværende måde at opleve ruterne på — er at forestille sig, hvordan det vil være at køre strækningen fra start til slut.

Derfor spoler vi nu tiden frem til år 2035, som er sat som afleveringsdato for M5.

Vi forestiller os, at den lilla rute er blevet valgt — og anlagt — og inviterer med på en metrotur, der starter på Københavns Hovedbanegård, videre ud til Amager og langs Øresund inden vi slutter på Lynetteholm N, rutens endestation.

Den endelige slutdato for Lynetteholmen ligger godt nok noget længere ude i tidshorisonten — foreløbigt i 2071 — men metroen skal være åbnet længe inden Lynetteholm er helt færdiganlagt.

Så fat dit rejsekort, husk at checke ind, og lad os så komme afsted.


Start ved Danmarks største knudepunkt

Vi starter vores rejse ved landets største togstation, Københavns Hovedbanegård, hvor IC-, regional- og Øresundstog blander sig med S-tog. Fra ankomsthallen forbinder en gangtunnel Hovedbanegården med metrostationen på Reventlowsgade, hvor M3 Cityringen og M4 til Nordhavn i forvejen er i drift.

Her bliver linje M5 Lilla koblet på den eksisterende metrostation ved at anlægge en ny tunnel et niveau over M3/M4-ruten. Samtidig bliver der anlagt en ny gangtunnel syd for den eksisterende gangtunnel mod Halmtorvet.

Der eksisterer dog også et alternativ til M5's kommende station på Hovedbanegården. Københavns Kommune arbejder også med at placere stationen på den modsatte side af Hovedbanegården — langs Bernstorffsgade og Tivoli, lige under den eksisterende bus- og taxaterminal.

Den alternative placering af M5-metrostationen bliver formentlig en smule mere besværlig at føre ud i livet. Det vil nemlig kræve, at Bernstorffsgade bliver lukket for gennemkørsel, og at bus- og taxaterminalen flyttes i anlægsfasen. Til gengæld får man en metrostation på den side af Hovedbanegården der vender ind mod byens centrum.

Videre til Bryggebroen og DR

Heldigvis behøver vi ikke at bekymre os videre over, hvor og hvordan den kommende M5-metrostation skal placeres på Københavns Hovedbanegård.

Fra Hovedbanegården sætter vi os ind i metrotoget og kører mod øst. Den lilla M5 fører os ned under DSBs baneterræn, Cabinn Hotel ved Carsten Niebuhrs Gade, Kalvebod Brygge og videre under Københavns havneløb — næsten parallelt med Bryggebroen.

Her stopper vi første gang lige midt i sojakagen — den historiske placering af den nu nedrevne eller ombyggede Sojakagefabrikken på Islands Brygge — mellem Gemini Residence og Wennberg Siloen.

På Axel Heides Gade, der i dag er mest kendt som færdselsåre for utallige cyklister, der kører fra Bryggebroen og videre til Amager Fælled, skal der bygges en dyb undergrundsstation. Området er siden 00'erne blevet tæt bebygget, og 'Bryggebroen' station betjener nu tusinder af beboere og gæster til Amager Fælled.

Faren for en eventuel kollision med en to-hjulet behøver vi ikke bekymre os om. Vi skal videre på vores færd.

Næste stop på ruten bliver ved DR Byen, hvor M5-stationen ikke er forbundet med M1-rutens højbane. Den har i stedet fået sin egen undergrundsstation, der ligger delvist under og ved siden DR Byens P-plads langs Ørestads Boulevard.

Trods den vertikale forskel i placeringen af stationerne er det på DR Byen muligt at skifte mellem M5 og M1 på relativt kort tid — afstanden mellem de to metrostationer vil være den samme som afstanden mellem de to linjer på Kongens Nytorv.

To sider af Amagerbrogade

Vi forlader stationen ved Danmarks største mediearbejdsplads og kører videre mod øst, ind mod Amagerbrogade. Her stopper vi på en undergrundsstation placeret ved det psykiatriske ambulatorium OPUS på den centrale del af Amagerbrogade.

Alternativt har byens politikere valgt at placere M5-undergrundsstationen 600 meter længere sydpå — på Sundbyøster Plads, hvor der i dag ligger en populær legeplads.

Uanset hvor stationen bliver lagt er intentionen at få det centrale Amager bedre dækket af metroen. Både i vest, nord og øst er der mange stop at vælge imellem, men bor man centralt omkring Amagerbroggade er metroen i dag reelt ikke en del af transportbilledet.

Fra enten det nordlige eller sydlige Amagerbrogade går turen videre til Lergravsparken, hvor en fremtidig M5-station vil ligge klods op ad den eksisterende metrostation, der betjener M2-linjen Vanløse-Vestamager og Vanløse-Lufthavnen.

Afgrening på kanten af Amager

Lige før vi forlader den mest befolkede del af Amager, splittes vores rute op i to dele. Den ene vej er forbudt for passagerer. Den fører nemlig ud til Metrolinjen M5's kommende kontrol- og vedligeholdelsescenter, der skal bygges på Prøvestenens nordlige jordvold.

Den anden rute er bestemt egnet til passagerer. Den fører os videre nordpå langs det gamle Amagerbane-tracé mod Prags Boulevard. På M5-rutens sjette metrostop er vi nu ankommet til stationen Prags Boulevard Øst.

Her er metrostationen anlagt på en — indtil videre — ubebygget grund og placeres øst for Kløvermarken og op til Haveforeningen Prøvestenen.

Hvor der i 2022 stadig er udsigt til grønne fodboldbaner og vild natur, vil det lokale landskab i 2035 med stor sandsynlighed have forandret sig markant. Det svenske udviklings- og entreprenørfirma Skanska har store drømme for Kløver-kvarteret, hvor intet mindre end 15.000 nye boliger er på tegnebrættet til at skyde op. Tilsammen vil de skabe en ny bydel med plads til 30.000 indbyggere — flere end hvad der bor i Fyns næststørste by, Svendborg.

Tilbage i 2020 blev området af Københavns Kommune udlagt som såkaldt 'perspektivområde', da man netop ville vente på bedre transportforbindelser, før man gik i gang med at udvikle ved Kløvermarken. Men så snart metroarbejdet gik i gang, kunne man også gå i gang med at bygge den nye bydel omkring M5.

Mens vi fascineret kigger på den nye bydel gennem metrotogets rude, går turen videre. Efter stoppet ved Kløverparken er metroen nemlig ført fra undergrunden op på en højbane gennem det nye område — og nu går turen videre mod Refshaleøen.

Kommunen arbejder dog i 2022 også med en plan B om i stedet at lade metrotoget fortsætte igennem en tunnel til Refshaleøen og altså aldrig dukke op på overfladen på Amager.

Højbane på Refshaleøen

Ender det med plan A, bliver højbanen fra Amager til Refshaleøen bygget som en viadukt, der trygt vil transportere os otte meter over havets overflade ved Margretheholm Havn — og videre til den tidligere industritunge ø.

Her ankommer vi til Refshaleøens nye metrostation, der enten vil være en højbanestation — som vi kender det fra f.eks. DR Byen — eller en traditionel undergrundsstation.

Fælles for begge stationsmuligheder er, at de vil blive placeret øst for de ikoniske B&W Haller, der i dag troner sig højt i det forladte industriområdes landskab. Men i 2035 har dét landskab med stor sandsynlighed ændret sig, når byudviklingen er ankommet til industriøen.

Et andet landskab, der gennemgår en massiv og omfattende forandring i byudviklingens navn, er Refshaleøens kommende, og meget omtalte, naboø Lynetteholm.

På den nye ø vil M5 Lilla få to stop, Lynetteholm Syd og Lynetteholm Nord, der begge foreløbigt er tænkt som højbanestationer.

Lynetteholm Nord er M5-linjens niende stop og foreløbige endestation. Vi stiger ud af toget, checker ud og forlader samtidig vores lille tankeeksperiment, der har ført os fra byens hjerte og helt ud til byens i dag isolerede — eller ikke-eksisterende — kringelkroge. En dag vil linjen måske bliver ført videre under vandet til Nordhavn, men i denne omgang er turen slut.

Hvordan en endelig M5-rute vil tage sig ud, bliver vi tættere på nutiden formentlig klogere på, når byens politikere i starten af 2023 mødes med forligskredsen bag Lynetteholm på Christiansborg for at beslutte, hvilken linjeføring for M5, der skal arbejdes videre med.

De første udgravninger er sat i kalenderen til at starte i 2026.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Niels Erik Nielsen_1
Det københavnske metronet bliver udbygget sådan lidt kortsigtet, synes jeg. Hvordan ville det ideelle net se ud når det er helt udbygget? Lad os se de langsigtede planer, og anlæg stationerne med de planlagte krydsmuligheder, så man ikke senere skal til at grave og spærre af en gang til. På visualiseringerne er togene for korte. Alt tyder på, at der i fremtiden vil være brug for længere tog og altså perroner. Mest nødvendigt tror jeg, er endnu en linje under havnen centralt i Kbh. Den lilla linje vil derfor i mit skøn være vigtigst i første omgang. Og så selvfølgelig videre som ringbane over Vesterbro, Rigshospitalet, Østerport og Refshaleøen,
ulrik_3712

Hvorfor skal metrolinjen ikke gå længere nordpå?

Hvis man vil have biler ud af byen, skal man give folk alternativer. Beboere ved Tuborg Havn, Hellerup m.m. har dårlige forbindelser.

Metroen skal også g¨å ud af byen. (Men vil Kbh Kommune og Gentofte samarbejde om det?)
Tarek Abdouni ulrik_3712
Synes jeg også
bo schmidt
det er mig en gåde, man ikke ligger den i nærheden af papir øen og operaen med den nye park.
Poul Boss Søvang
Måske en større ring kunne give mening for at binde flere områder på linjen og hensyn til byggeplads (Østerport er ret godt forbundet allerede): Fra Nørre Campus/Rigshospital -> Poul Henningsens Plads (skift til Cityring) -> Svanemølle (skift til S-tog) -> Levant/frihavnen -> Lynetteholm S/N -> Refshaleøen -> Kløvemarken -> Øresund st. (og derfra videre som vist på Lilla).
Karen Melchior

afstanden mellem de to linjer på Kongens Nytorv er en stor afstand i et metrosystem der ikke er større end det københavnske, så det vil være fornuftigt at se på tættere placeringer på de steder i ruten, hvor I skriver “afstanden mellem de to metrostationer vil være den samme som afstanden mellem de to linjer på Kongens Nytorv.”

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling