pixel

Den nye 'Enghavebro' er placeret

Efter en lang proces er det endelig besluttet, hvor havnens næste bro skal ligge — men ikke uden en hel del bølgegang undervejs.

enghavebroen placering

G5 og J10.

Sådan startede vi en artikel i juni om den planlagte 'Enghavebroen', der skal forbinde Islands Brygge og Enghave Brygge på tværs af havneløbet.

De to koder henviser til de to placeringer af broen, som var nået frem til finalen, da politikerne i denne uge endeligt skulle trække en lineal over vandet.

Bogstavet henviser til broens landgangspunkt på Sjællandsiden — og tallet til Islands Brygge-siden. 

Og da bogstav og tal endelig mødtes efter, at i alt 11 mulige landgangssteder på hver side af havneløbet har været diskuteret, var det G5 der blev sat en cirkel om på Københavns Rådhus. 

Det er faktisk præcis samme placering, som der blev indtegnet i lokalplanen for området, som stammer helt tilbage fra 2014. Og dermed burde det jo umiddelbart være problemfrit her i 2023 at vedtage at placere havnens næste bro netop dér.

Men dét har det ikke været. Langt fra.

Ikke bro ved Nokken, tak

Beslutningen om broens placering skulle egentligt være taget tilbage i juni, men sagen blev udskudt til politisk behandling efter sommerferien.

I mellemtiden har Magasinet KBH modtaget informationer fra beboere, der bor i umiddelbar nærhed af begge foreslåede muligheder.

Og selv om der er udbredt enighed om, at den nye bro vil være en stor gevinst for områderne på begge sider af havnen, så er der flere, som ikke har villet have broen anlagt, netop hvor de bor.

Den sydligste af de to muligheder der lå på politikernes bord — J10 — ville på Amager-siden skyde ud over vandet ved de små huse i haveforeningen 'Nokken'. På Sjællandsiden ville den gå i land tæt ved Enghave Brygge metrostation, der åbner næste år. 

Den løsning er nu blevet fravalgt, hvilket man er glad for både lokalt og hos By & Havn.

På vegne af flere beboere, der bor tæt ved Nokken, delte Maj Nistrup op til den politiske behandling en udbredt lokal holdning til løsning J10 med Magasinet KBH.

Nistrup bor selv på Rundholtsvej, som ville blive til en ny forbindelsesvej til broen, hvis løsning J10 blev valgt. Her frygtede man ekspropriation på Nokken for at skabe plads til broen — og særligt bekymret var man for, at den nye og travle cykelforbindelse ville gå lige forbi en børnehave i området. 

Og heller ikke ved metroen

På den anden side af havnen ønskede kommunens eget udviklingsselskab, By & Havn, ikke, at broen skulle gå i land tæt ved Enghave Brygges metrostation.

Dét afslører en aktindsigt, som en beboer på Enghave Brygge — Claus Vesthammer — har fået og siden delt med Magasinet KBH.

Af et referat fra et møde i april 2023 fremgår det, at By & Havn ikke ønskede broen her, fordi der allerede er planlagt ny bebyggelse, dér hvor broen skulle gå i land — og man "ikke er tilfreds med", at skulle rykke byggeriet tilbage for at skabe plads til bro og cykelvej.

De mindre byggegrunde, og "voldsomme mængde cykler umiddelbart uden for gadedøren" ville reducere områdets herlighed og dermed også potentiale for indtjening, gav By & Havn udtryk for.

Da By & Havn i forvejen oplever problemer med at få netop disse byggegrunde solgt, har man ikke ønsket at "skabe utryghed og en barriere til vandet", som det er formuleret i referatet.   

Med den politiske beslutning i denne uge kan By & Havn dog altså ånde lettet op. Kun De Konservative ønskede den sydlige J10-placering for 'Enghavebroen', og dermed skal udviklingsselskabet ikke til at lave om på deres byggeplaner.

Vejen er for smal

Men når man overhovedet overvejede placeringen J10 mod syd — når man allerede har indtegnet en anden placering i lokalplanen for området — så hænger det sammen med, at den nu valgte placering ikke er uden sine egne udfordringer.

For da man lavede lokalplanen i 2012, lavede man nemlig også noget, der vel mest præcist kan betegnes som en kommunal svipser.

Som vi beskrev i juni, har man godt nok indtegnet en ny bro præcis dér, hvor den nu kommer til at ligge. Men i samme lokalplan er der ikke gjort plads til, at man kan anlægge en tilpas bred vej hen til den.

Med andre ord: Den eksisterede vej langs kanalen, som broen skal sluttes til, er for smal til de mange cyklister, der vil komme, da man i den mellemliggende periode har ladet By & Havn bygge for tæt ud på vandet.

Løsningen? At man fylder en del af den ellers nygravede kanal op igen, så man kan anlægge en bredere vej hen til den kommende bro. Dén model har de københavnske politikere nu accepteret med støtte fra alle partier — bortset fra De Konservative, altså.

Radikale Venstre sagde i forbindelse med afstemningen:

»Vi har været fortalere for en sydligere løsning (f.eks. den nævnte J10, red.), men behandlingen af denne sag har betrygget os i, at den bedste trafikale løsning for begge sider kan skabes med den oprindelige løsning.«

Kort betyder stejl

Claus Vesthammer, der bor netop dér, hvor broen nu skal gå i land, er dog ikke enig i, at dét er den bedste løsning.

Til Magasinet KBH har han op til afstemningen påpeget, at han mener, at der fra Teknik- og Miljøforvaltningens side er manipuleret med tallene for, hvilken broforbindelse, der reelt er den bedste.

Vesthammer mener ikke, at man i sin rangering af fordele og ulemper har taget tilstrækkelig højde for, at man med den sydlige løsning meget lettere ville kunne justere forholdene på land, så broen kunne gå i land dér — af den simple grund, at der endnu ikke er bygget noget der.

Med den valgte løsning G5 vil den nye bro desuden blive lagt et meget smalt sted i havnen, hvilket måske umiddelbart kan lyde som en god ting, når det handler om at komme over vandet på cykel hurtigst muligt.

Men en kort bro vil blive mere stejl, da broer over havnen skal være høje nok til, at der er passage til vandtransport under dem — mindst 5,4 meter for at være præcis.

Problemet bliver mindsket ved, at den valgte løsning ikke går vinkelret på havnen, men bugter sig henover den. Dermed bliver den længere og hældningen ikke så stejl, som den ellers ville have været. Men Vesthammer mener fortsat, at broens stigning er et problem, og at det er endnu et argument for, at man i stedet skulle have placeret broen mod syd.

I den foranalyse af broen fra maj 2023, som blev lavet til Københavns Kommune, anbefales det, at den nye bro bliver mindst 210 meter lang for at blive høj nok og samtidig have en hældning, der er behagelig at cykle på. Men den valgte løsning er kun 180 meter lang, hvilket giver en hældning på op til 4,3%. 

Dét er dog stadig en anelse mindre end på Lille Langebro, hvor man skal kæmpe mod 4,5% på sin cykel. Enghavebroen vil dog bugte mere end Lille Langebro, og derfor vil man her også skulle svinge lidt mere, mens man er oppe at stå i pedalerne.

Lille Langebro er med sine 175 meter næsten ligeså lang som den nu vedtagede Enghavebro — som i parentes bemærket slet ikke har et officielt navn endnu, men som vi her på magasinet gennem længere tid har kaldt netop dét.

Kommer i møde

Summa summarum mener Vesthammer sammen med flere andre beboere på Enghave Brygge, at den sydlige placering ville være meget bedre, end dér hvor man nu er tvunget til at fylde en del af kanalen op for at skabe plads til en adgangsvej.

Men sådan bliver det altså ikke. Beslutningen er taget, og nu mangler blot, at der afsættes midler til arbejdet på de budgetforhandlinger, der står på netop i disse dage. Politikerne har valgt at acceptere embedsværkets anbefaling af løsning G5, som også blev fremhævet i foranalysen af broens placering:

"[Den valgte løsning er] den mest direkte forbindelse mellem vejog stinettet på begge sider af havnen, og der vil generelt kunne sikres en velfungerende rute, der er logisk for trafikanterne," står der i analysen.

Politikerne er dog til dels kommet Enghave Brygges bekymrede beboere i møde.

De kan ikke lave om på, at kanalen uden foran hoveddøren skal snævres ind og erstattes af en bredere vej til de mange cyklister — noget som der har været lokal frygt for sammenholdt med de skraldebiler, der allerede kører på den eksisterende vej.

Men både SF, Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre gav på mødet udtryk for, at det i den endelige projektering af broen skal undersøges, hvordan der kan skabes en separat cykelbane, så cyklisterne i hvert fald ikke kommer i karambolage med netop skraldebiler og de børnehavebørn, der også er i området.

Afsættes der — som ventet — midler til broen i de kommende dage, vil der efterfølgende blive søgt statslig medfinansiering fra den såkaldte "cykelpulje", og man vil kunne gå videre til at arbejde med broens endelige design.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

emcool
Man mener åbenbart at broerne kun er til for de umiddelbare naboer, og ikke resten af københavn. Både Lille Langebro (østsiden) og Enghavebroen (begge sider) er så akavet at komme til og fra at det simpelthen ikke kan betale sig at cykle efter dem. Ingen sammenhæng med resten af byen. Ingen. Venter på Teglholmsbroen. For Guds skyld, lav den nu så simpel som muligt, og der hvor det giver mening at have en bro: Fra enden af Teglholmsgade LIGE over, og ned - og så lav en lille grussti der forbinder landingen med HF sønderbro-stien. Endnu bedre - en separat cykelsti ved siden af helt op til Artillerivej. Ved landingen evt med en bro der går OVER den nuværende nord/syd-havnesti så vi ikke får endnu et livsfarligt kryds som Lille Langebro. Og så er det altså ikke svært at lave en bedre 'modtagersti' over Artillerivej på Fælled-siden som forbindes til den nuværende sti lige nord for Vagtsøen. Hvorfor skal alle de nye cykelbroer partout have et forfærdeligt flow med alt andet omkringliggende? Hvorfor findes der INGEN tværgående supercykelstier i København, men kun fra centrum og ud? Kan vi tænke os om inden vi bygger? ;-) #erderenarkitekttilstede
finn.breddam

Det er vigtigt for Cykelbyen København, at den enkelte løsning ikke bliver alt for upopulær. Den her løsning vil blive omtalt med surhed af især beboerne omkring Lyngholmen i de næste 20 år. Og de vil tale om cykeltrafik, som de fleste taler om biltrafik.

Det er ikke en katastrofal løsning, men jeg tror den viser nogen generelle problemer i den måde, de her beslutninger bliver taget på. Fra 2012 og frem. Cykeltrafik er en lille detalje, man klistrer på til sidst. Skidt pyt, det går nok.

Mest besynderligt: By & Havn mener, at gode cykelforbindelser vil "reducere områdets herlighed og dermed også potentiale for indtjening". That's weird. De fraråder den løsning, hvor man netop kunne gennemføre en seriøs planlægning af et godt kompromis.

Look at the bright side: den her løsning styrker argumenterne for at bygge endnu en bro, fra Teglholmen.

Lars Møller
Der er mange first world problems i København
Simon Gray
Jeg havde personligt foretrukket J10, da det så havde givet en direkte gennemgang fra DR Byen til Sydhavnen gennem hovedfærdselsåren på Amager Fælled. Jeg gik faktisk og drømte lidt om at de ville asfaltere lige netop den sti gennem fælleden, fordi den netop er så brugt af bl.a. cykler. Den valgte løsning er OK, men kræver så nogle lidt akavede skift for at komme over vandet.
Jørgen Olesen

En placering ved J10 Bille da være meget bedre, da det havde gjort det meget lettere for dem der bor på det sydlige Bryggen at komme med offentlig trafik.

Det undre mig at en forbindelse. Ved H7 ikke har været i spil, den ligger da meget bedre i forhold til både G5 og J10.

Vi fravalgte selv en bolig på Rundholtsvej, da adgangen til offentlig trafik var for ringe.

Jeg undres over man ikke prioritere dette bedre.
Johnny Hamar Smidt
Det er den helt rette placering!!!

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling