pixel

Old School: Købmager­gades historie

Engang en gade i udkanten af byen med kadavere hængende i kroge — i dag byens næstvigtigste shoppingstrøg med to millioner nye sten.

Købmagergade 1865

Nej, den starter ikke lige ved Nørreport Station, for den første stump ned til Kultorvet er, rent navnemæssigt, en forlængelse af Frederiksborggade der kommer oppe fra Søerne.

Men fra Kultorvet og de godt 500 meter ned til Amagertorv går du på Købmagergade, der i dag fremstår uden kødstank og med meget pænere fliser end for en håndfuld år siden. 

1377

Midt under Middelalderen er der ikke noget der hedder Købmagergade.

Vel løber der en gade mellem Østergade og Nørre Vold, men navnet er et andet: Bjørnebrogade. Navnet stammer muligvis fra en 'bjørn' — en dæmning af jord — der på dette tidspunkt ligger ved gadens udmunding ved Nørrevold. Men det vides ikke med sikkerhed.

1408

Københavns slagterboder — også kaldet kødmangerboder — står i 1300-tallet i det nuværende Vimmelskaftet på Strøget

Men i 1408 bliver de flyttet til Bjørnebrogade, så lugten af kød og blodige slagtere ikke generer i byens hovedgade, som Strøget også er på dette tidspunkt.

Bjørnebrogade ligger i byens udkant, så det er et mere passende sted at sprætte kadavere op og have dem hængende i kroge fra halvtage. Ad åre ændrer gaden navn til Kjødmangergade, som betyder kødhandlergade.

Slagterboderne ligger her indtil 1577, hvor de bliver flyttet helt ud af byen: til Vesterbro.

1660

Dette år støder man for første gang på formen Købmagergade i referencer til gaden.

Men 'køb' er altså en forvanskning af 'kød' — en ændring som nogle hundrede år senere dog kommer til at passe ganske godt på gadens nutidige shopping-aktiviteter. 

Det 21. århundredes indfødte københavner kunne dog ikke drømme om at udtale B'et. Købmagergade hedder 'Kø'ma'rgade'.

1728

En voldsom brand hærger store dele af byen, og Købmagergade går ikke fri. Faktisk brænder de fleste af gadens huse ned, ikke mindst Regensen der allerede godt hundrede år tidligere er blevet indviet som kollegium.

Det bliver genopført til samme formål, og Købmagergade-fløjen står færdig igen i 1748.

1779

Købmagergades fornemmeste gård bliver efter ejerens død købt tilbage til kronen. Den bliver ombygget til det hovedpostkontor der ligger i bygningen helt frem til 2014, hvor det var landets ældste, fungerende posthus. 

Selv samme postkontor, også kendt som Købmagergades Postkontor, giver bogstavet K til postdistriktet København K.

1909

Købmagergades mest snævre del er hvor Rundetårn står over for Regensen. Her er den mindre end seks meter bred, og det skaber efterhånden en del knas i trafikken, der er taget kraftigt til over årene. 

Efter adskillige år med diskussioner om en forbedring af forholdene står det vindende forslag færdigt: Under Regensens yderste del bygger man den buegang vi kender i dag, så gående kan passere flaskehalsen den vej. Hestevogne og de nye automobiler kan dermed benytte sig af en fodgængerfri gade.

Et andet forslag går på at flytte Rundetårn om på den anden side af Trinitatis Kirke!

1973

11 år efter Strøget bliver også Købmagergade til gågade, og med sit buede forløb og defileren forbi Rundetårn bliver den hurtigt en af byens yndede promenader.

Nu kan fodgængere færdes sikkert både under og uden for Regensens buegang. Og dog. Den 3. november 1988 røver den såkaldte Blekingegadebande 13 mio. kr. fra hovedpostkontoret og skyder og dræber en politibetjent.

2006

Købmagergade er Københavns næstvigtigste indkøbsgade, kun overgået af Strøget, med gennemsnitligt 30.000 daglige gæster.

Gaden har i en længere periode været genstand for debat om belægningen der gennem flere år har været i en miserabel forfatning. Når en betonflise knækker — og det sker tit — opfyldes hullet blot med et sprøjt asfalt.

"Italienske gader er som at opholde sig i balsale, mens Købmagergade minder om polsk provins," siger Weekendavisens Pernille Stensgaard til nærværende magasin. 

Men i 2006 lykkes det endelig. De politiske parter når til enighed om at afsætte 40 mio. kr. til en ny belægning — under forudsætning af at der findes privat medfinansiering for et tilsvarende beløb.

I 2008 har man fundet vinderen af en konkurrence om, hvordan fremtidens Købmagergade skal se ud, men projektet fattes stadig de sidste penge, så først i 2010 anlægger man et cirka ti meter langt prøvefelt foran postkontoret. 

Og i januar 2011 kan arbejdet endelig gå rigtigt i gang efter flere tests og med støtte fra Knud Højgaards Fond. I sidste ende lyder den samlede regning på 108 mio. kroner. Københavns Kommune ender med at betale næsten 80 mio. af dem.

2013

Arbejdet med at lægge en ny belægning sker i små bidder, så man ikke behøver at lukke hele gaden af. Ikke mindst derfor tager det to år at lægge de to millioner granitsten på 12 x 12 cm. 

Men i januar 2013 er hele projektet færdigt, og Købmagergade fremstår ikke længere som "polsk provins". 

Byens gamle postkontor — fadderen til K'et i København K — får dog kun lov at nyde den nye belægning i et par år. I 2015 bliver det solgt og bygget om til butikker og kontorer.

2021

I dag fremstår Købmagergade på mange måder som en kønnere version af Strøget, der efterhånden er ved at være ligeså slidt som Købmagergade var det før sin make-over.

I mange år har Købmagergade huset dele af både teologisk og juridisk fakultet ved universitetet. Men i 2021 vil de gamle universitetsbygninger tæt ved Rundetårn genåbne som et stort hotelkompleks med restauranter, café og nye butikker. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling