Old School: Strøgets historie

Engang boede her tyskermænd. I dag er den en af verdens længste gågader, og amerikanerne kalder den gerne for et 'outdoor mall'. Ja, vi er på Strøget.

Kort
Strøget
I alt 1,1 km bestående af Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade
De fleste københavnere har et lidt ambivalent forhold til dem: de fem gader der i forlængelse af hinanden forbinder Rådhuspladsen med Kongens Nytorv.

Men Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade var i 1962 en frontløber for den byudvikling med mennesket i centrum, som København senere skulle blive kendt for.

For vi taler selvfølgelig om Strøget, der fortsat er en af verdens længste gågader, og som siden har fået selskab af flere. Om få år vil den måske være hovedarterien i en Middelalderby næsten udelukkende bestående af gågader.

1300-tallet

Den del af Strøget vi i dag kender som Vimmelskaftet og Amagertorv går i 1300-tallet under navnet Tyskemannegade. Den er nemlig i høj grad beboet af byens tyske købmænd.

Gaden er med sin placering lige bag ved datidens havneområde oplagt som handelsstrøg og torvegade, så det fungerer den som allerede i 1300-tallet.

1600-tallet

Strøgets ældste, stadigt eksisterende bygning bliver opført i 1616. Den røde borgmestergård midt på Amagertorv huser i dag blandt andet Royal Copenhagens butik. 

Navnet på Vimmelskaftet, lige ved siden af Amagertorv, opstår fordi denne lille gadestrækning danner en krumtaplignende facon der minder datidens københavnere om snedkernes borsving, også kaldet et vimmelbor eller vimmelskaft.

Gadeformen ændres, da Nygade bliver anlagt i 1690, og Strøget får sit nuværende, mere lige forløb. Men navnet hænger ved, også i dag.

1728

Strøgets sidste strækning frem til den nuværende Rådhuspladsen hedder Frederiksberggade og er den yngste af de fem gader der i dag udgør Strøget. 

Den bliver anlagt efter den store bybrand i 1728 som direkte forbindelsesvej mellem Gammeltorv og Vesterport, der dengang ikke er en togstation, men en byport gennem volden der løber omkring byen.

1771

I Strøgets østlige ende mod Nyhavn stiger trafikmængden henover Kongens Nytorv og ind gennem Østergade – ikke mindst på grund af den nybyggede bydel Frederiksstaden med Amalienborg som centrum.   

I 1771 bliver brolægningen på Østergade forbedret, og der kommer sågar fliser på fortorvene. Det tiltrækker både de handlende og deres kunder. Strøget er i støbeskeen.

1800-tallet

De handlendes gamle kramboder og skure bliver efterhånden afløst af fine butikker med udstillingsvinduer.

Flere og flere borgere finder vej gennem Østergade, ikke kun for at handle, men i lige så høj grad for at hilse på deres bekendte og fremvise deres mest elegante tøj. Man går ad "Routen", som Strøget kaldes.

1880

Det kan i dag stadig være svært at finde navnet "Strøget" på et kort over København. Men fra omkring 1880 klæber betegnelsen til de fem gader i forlængelse af hinanden – de er blevet byens "strøg", gaden hvor man køber ind og spadserer.

"Routen" forsvinder langsomt fra Københavnernes ordforråd.

1905

Byens ældste torve, Gammeltorv og Nytorv, er i årene 1492 – 1905 hjemsted for Københavns bystyre og derfor et centralt knudepunkt for Strøget.

Da det romersk inspirerede domhus på Nytorv står færdigt i 1815, flytter både byret og rådhus ind, men bystyret forlader dog stedet i 1905, da byens nye rådhus kan tages i brug.

1962

I 50'erne køber Familien Danmark biler som aldrig før. Strøget er nu tæt befærdet i begge retninger af alskens transportmidler. 

Men den 17. november 1962 bliver en milepæl i Københavns historie. Som forsøg bliver Strøget omlagt til Danmarks, og en af verdens, første gågader. 25.000 mennesker går i et et åbningsoptog ned ad gaden. Yderligere 25.000 kigger på.

Protesterne op til åbningen er ellers højlydte og voldsomme. "Vi er ikke italienere," lyder det. De handlende i byens centrum forudser udbredt butiksdød, når potentielle kunder ikke længere kan køre til døren i bil.

Byplanborgmester Alfred Wassard modtager sågar en dødstrussel og er derfor under politibevogtning under åbningsarrangementet.

Protesterne bliver dog gjort til skamme. Forsøget bliver en stor succes, og i 1964 bliver Strøget gjort permanent bilfri.

I 1966 starter man en årelangt arbejde med at fjerne fortovene og i stedet lægge fliser på Strøget. Allerede i slutningen af 80'erne er fliserne nedslidte og bliver erstattet af de betonfliser, vi kender i dag.

1973

Med facade mod både Østergade, Pilestræde og Købmagergade udgør stormagasinet Illum en betydelig del af Strøget og dets historie. I 1973 står Illums hidtil største udvidelse færdig, men den bliver meget dyr, og det ender med at familien Illum må afstå virksomheden til britiske House of Fraser.

I dag er Illum ejet af thailandske Central Group, men kæmper også i dag med underskud. I 2017 lød det på 100 millioner kr..

1993

Gadebelægning er en stor del af en gågades identitet. I 1993 løftes kvaliteten af Amagertorv et par niveauer med en granitbelægning designet af kunstneren Bjørn Nørgaard.

Fliserne er hele 8 cm tykke, så det næsten er umuligt at knække dem. I 2018 har de 25 års jubilæum. 

Det er dog ikke kommunen der tager initiativ til forskønnelsen – eller betaler for den. Belægningen bliver til på initiativ af modehandler Jørgen Nørgaard og betalt af butikkerne i centrum.

2018

Strøget er med sine 1,1 km ikke længere den længste gågade i verden, men er dog stadig oppe i længde-eliten.

Der findes ikke officielle statistikker, men Rue Sainte-Catherine i Bordeaux er formentlig den længste i Vesteuropa med i alt 1,2 km forbeholdt gåben. I byen Wuhan i Kina, med mere end 10 millioner indbyggere, ligger den 1,5 km lange gågade Jianghan Road.

Strøget er et af Københavns mest populære turistmål, og selvom mange indfødte københavnere nærer en vis antipati over for dette langstrakte indkøbs­mekka, er det nok de færreste, der kan sige sig fri for engang imellem at defilere en tur ned igennem virvaret.

Strøget er dog også en gade med et rodet udtryk, affaldsproblemer og en tarvelig gadebelægning af betonfliser. "Slidt", "forsumpet", "discountgade" og "på vej ned ad slisken mod slum" er den blevet kaldt de sidste par år. 

Ikke mindst derfor udviklede kommunen i 2016 en helhedsplan for en opfriskning af Strøget. Planen indeholder tre forskellige scenarier med forskellige grader af herlighed: Fra en ny designmanual og bedre renhold – til den store løsning med flere grønne områder, ny belægning og underjordiske affaldsskakter.

Kommunen skriver selv, at effekten af det mest omfattende scenarie vil være, at "Strøget bliver en meget eksklusiv handelsgade, som respekterer de enkelte bygningers historie og arkitektur".

Planen var i offentlig høring i 2017. Borgerrepræsentationen har pr. december 2018 endnu ikke besluttet, hvad der nu skal ske. 

Livet på Strøget kan også snart blive påvirket af den større plan for en bilfri bykerne, som Københavns Kommune arbejder med i 2019.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætte. Men vi er et lille foretagende, og der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Rum
  • Indre By
En vold forsvandt og gjorde plads til Københavns nye centrum, der blev mindre og mindre grøn gennem årene, men som i 2019 genåbner med egen metrostation — og nye træer

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.