pixel

Forskertårnet på Blegdamsvej er klar til verdenseliten

Panums nye kobberklædte højhus er alt det, gamle Panum ikke er: Åben, udadvendt, kurvet og fleksibel. Det vil give lige så meget tilbage til byen, som det tager.

mærsk bygningen frøperspektiv

Det klikker i ørerne, når man tager elevatoren de 75 meter op i Nørrebros højeste hus. Københavnerne har allerede haft et par år til at vænne sig til at se Panum-kompleksets tårntilbygning knejse over byens tage, og endelig er nu også indersiden af de 15 kobberbrune etager blevet klar.

Først og fremmest til nogle af verdens førende forskere inden for blandt andet kræft, fedme, demens og allergi. Men inden længe kan københavnere uden sundhedsvidenskabelig ekspertise også tage op på toppen mellem Blegdamsvej og Nørre Allé og nyde udsigten den anden vej.

Panum-tårnet, som officielt hedder Mærsk Tårnet, tilføjer Københavns Universitet 42.700 nye kvadratmeter med direkte adgang til det gamle beton-brutalistiske Panums godt 100.000 langs Tagensvej. To store sammenhængende bygninger, der afspejler hver sin tid og stil.

Prisen for nytilkommeren er rundt regnet 1,5 milliarder kroner, som A.P. Møller Fonden har doneret 725 millioner af – derfor er bygningen opkaldt efter fondens tidligere formand.

Kort
Mærsk Tårnet

Bløde hjørner og flagrende finner

Arkitekterne fra C.F. Møller har formet forskertårnet som en trekant med rundede hjørner, der flugter med de omkringliggende veje. Det hviler på en base, der som en stjerne strækker sig ud i fem retninger og udligner den etagehøje niveauforskel, der faktisk er mellem Nørre Allé og Blegdamsvej.

Oppe i tårnet skal forskerne sidde, mens der i basen er undervisningsrum, kantine, boghandel og café. I kælderen ligger cykelparkeringen med plads til hele 1.400 af de tohjulede.

Den store facade er brudt op i smalle gulv-til-loft-vinduer med kobberskodder i to lag, der både skærmer for solen og dæmper vinden. Det ene lag skodder er sensorstyret og bevæger sig alt efter vejret, så tårnet kan godt stå og flagre med finnerne og se anderledes ud for hver time. Det afværger genskin og spejling i vinduesglasset for omgivelserne, som samtidig får et godt kig ind til forskningsaktiviteterne uden skærmende gardiner eller persienner.

»På den måde signalerer bygningen både dynamik og transparens,« siger arkitekt Mads Mandrup Hansen fra C.F. Møllers tegnestue. Han forklarer, at kobbermaterialet er valgt for at passe i farven til de røde teglbygninger i nabolaget – og at skodderne har været udsat for grundige klimasimulerede forsøg på et testcenter i Wien, hvor man normalt tester sportsvogne og højhastighedstog.

Vindeltrappe gennem forskerlandsbyen

Der er rift om de bedste forskere og studerende, og ethvert kneb gælder i den hårde internationale konkurrence. Arkitekturen i den nye bygning skal derfor være med til at lokke med nordisk hygge og æstetik. Indenfor er tårnets lidt rå betonlook, der spejler 70'er-kantede Panum, blødt op med nicher med hynder og balustre i bourgognerød og med egetræ i både loft, gulv og vægge. Der er rig mulighed for at sætte sig rundt omkring og komme hinanden ved.

Oppe i tårnet bor der tre forskerunits à 15 mand på hver etage, alle indrettet med et torv i midten omkring atriet, hvor forskerhjernerne kan mødes uformelt og udveksle idéer. Udefra skimtes den gennemgående vindeltrappe, som forbinder etagernes torve direkte, så man nemt kan besøge de andre forskergrupper i dagligdagen. Den er beklædt med egetræ for at undgå et sterilt look, fortæller Mads Mandrup Hansen:

»Helt grundlæggende var vores tilgang at prøve at af-institutionalisere hele projektet, og det lyder jo lidt absurd, når man har med over 40.000 nye kvadratmeter at gøre oven i de eksisterende mange kvadratmeter. Men det var vores ambition at ramme en menneskelig skala og også skabe mulighed for, at der opstår fællesskaber i dagligdagen – ikke kun oppe i tårnet, men også nede i basen. Så det bliver er sted, der inviterer til at leve som i en lille landsby.«

Udsigten er (snart) for alle

Det kobberfarvede tårns 75 meter rækker lige op over Rigshospitalets helikopterplatform på den anden side af Tagensvej og er altså bydelens højeste byggeri, indtil titlen overtages af 100 meter høje Uptown Nørrebro.

På øverste etage ligger Faculty Club – en VIP-lounge, som man kender det fra de store angelsaksiske eliteuniversiteter. Der er en blændende udsigt helt ud til Øresundsbroen på den ene side, Bellahøj på den anden, og et nyt vue ned over Sankt Johannes Kirke og Sankt Hans Torv på den tredje.

Synet fra 15. sal skal være vores allesammens, for det er også heroppe, at offentligheden får delvis adgang til tårnet. Præcis hvornår, og hvordan det kommer til at foregå, er dog endnu ikke afklaret. Der er i princippet offentlig adgang til alle universiteter i Danmark, men blandt andet på grund af sikkerheden i laboratorierne stopper den ind til videre ved elevatorerne i Mærsk Tårnets base, hvor alle er velkomne til i stedet at dreje ind og trøste sig i kantinen.

Hensynsfuld gigantnabo

Det forpligter at bygge i højden i en flad by, og arkitekterne har gjort meget ud af, at bygningen skal give lige så meget tilbage til byen, som den tager, fortæller Mads Mandrup Hansen.

»Ved at bygge i højden, har vi kunnet skabe en bypark på tværs af området, hvor nabolaget kan bevæge sig igennem 24/7,« siger han. Parken for foden af tårnet er på størrelse med Gråbrødre Torv og er gennemskåret af en offentlig, 336 meter lang sti, der svæver og bugter sig gennem luften.

Det er landskabsarkitektfirmaet SLA, der står for de grønne omgivelser omkring tårnet og den hævede rampe forbi facaden. Denne del af byggeriet er ikke blevet helt klar til Mærsk Tårnets indvielse, men de sidste skurvogne loves snart væk, så smutvejen mellem Blegdamsvej og Nørre Allé kan indtages.

For at sikre det gode naboskab er forskertårnet placeret, så det i dagtimerne kun er i Panums egne bygninger, at man mærker den direkte skygge. Efter vindtunnelforsøg med modeller af byggeriet og området, burde der heller ikke ville være vindgener på vejene omkring bygningen.

Om kobbertårnet så klæder Københavns skyline er som altid en smagssag. Set fra Søerne er det svært at afvise den brune gigants dynamiske samspil med Riget, mens den fra Sankt Hans Torv i højere grad står og, ja, tårner sig op i bybilledet og ånder den 150 år gamle kirke i nakken.

Fakta

Mærsk Tårnet

Blegdamsvej og Nørre Allé, Kbh N

75 meter høj udbygning af Panum, der vokser fra 105.000 til 140.000 m2.

Ca. 8.000 m2 er revet ned for at gøre plads. De nye 42.700 m2 fordeler sig på 24.700 m² laboratorier, kontorer og fællesfunktioner foruden 18.000 m² foyer, kantine, auditorier, undervisningslokaler og teknik.

Seks institutter fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet skal i Mærsk Tårnet udføre såkaldt frontlinjeforskning inden for områder, som er afgørende for fremtidens behandling af kræft, demens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi.

Tegnet af C.F. Møller og opført af Bygningsstyrelsen.

Omkring halvdelen af byggesummen på 1,5 mia. kroner er doneret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

Lyd som The Tonight Show

Nede i basen er det store auditorium i midten indrammet af glasruder og kan rumme 500 mennesker, men alligevel føles det intimt. Sæderne veksler mellem fire røde nuancer, og der er mulighed for at mørklægge eller sektionere lyset, hvis man kun bruger en del af salen.

Men det mest imponerende er lyden: Ved hjælp af 80 mikrofoner, 130 højttalere og 22 km kabel kan også de studerende på bagerste række nemt stille spørgsmål til professoren, som i øvrigt kan stå og mumle ind i den elektroniske tavle og stadig være hørbar. Rumklang kan tilføjes, hvis et klassisk orkester – eller en særligt selvhøjtidelig underviser –  skulle komme forbi. 

Lydsystemet bruges kun i ét andet universitetsbyggeri, nemlig Stanford i Californien. Derudover er det brugt i FN-bygningen, Googles hovedsæde og i The Tonight Show med Jimmy Fallon.

Der er i det hele taget ingen smalle steder, når det gælder teknologien i den nye bygning. Energieffektiviteten er også i top, og med ventilationskanaler og rørføring i hele tårnet er etagerne fleksible, så kontorer og laboratorier nemt kan bytte plads.

Fremtidens frontlinjeforskning kan bare flytte ind og gå i gang.

 

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
København
Byens parkeringspladser udnyttet til midlertidige studieboliger – uden at fjerne bilerne.

seneste
byens rum

close logo

Fra 7. juni 2019 kræver det medlemskab at læse med

Bliv medlem af Magasinet KBH — fra kun 20,-/md.