pixel

Red byens træer!

København er på ukontrolleret træhugst i udviklingens navn – mener træelskende modstandsgruppe.

fældet træ københavn

Fakta

Red Byens Træer

En borgergruppe, der arbejder for at redde træer i København fra fældning.

Stiftet i 2013 af Jennie Ferrara og Sandra Høj.

Følg og støt gruppens arbejde på Blogspot, Facebook og Twitter.

Sandra Høj er knapt stået af cyklen, før hun er i gang med at hænge et banner op. Med fed sprittusch er der skrevet en netadresse og nedenunder, mere diskret, navnet på den borgergruppe, hvor hun kæmper for at bevare den gamle, grønne beplantning i København: Red Byens Træer.

»Det er et gammelt rullegardin!« forklarer Sandra Høj.

Med lige dele begejstring og indignation fortæller hun om hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade på Nørrebro, hvor vi har aftalt at mødes. Her vil Københavns Kommune slå hul i muren ind til De Gamles By for at anlægge cykelstier og en ny multiplads. Så lige nu er en af gruppens mærkesager at redde de mange store og små træer, hvis løv vælter ud over muren mod fortovet – 14 ud af 17 træer skal fældes.

»Det er simpelthen bare – og nu bruger jeg ironi – deres virkelig dygtige måde at planlægge på, hvor de simpelthen har valgt den løsning, hvor der udgår flest træer,« siger Sandra Høj.

 

Sommersnestorm og træmagi

I 2012 startede Høj sammen med Jennie Ferrara Facebook-gruppen Red Byens Bunkere som protest mod kommunens ønske om at udjævne de velbesøgte græsbuler ved Dronning Louises Bro. Opråbet blev hørt og bakkerne er der endnu. Med Red Byens Træer har de to ildsjæle fortsat arbejdet for det grønne København, og gruppen har været involveret i en mængde sager om fældning af gamle træer, senest ved Nørrebros Runddel, Kildevældsparken og altså også i Møllegade.

Projektet er tydeligvis drevet af grøn kærlighed til byen. Gentagne gange afbryder Sandra Høj vores samtale med spontane udbrud om, hvor dejlige træerne er, og helt filmisk bliver det, da vi pludselig befinder os midt i et snefald af råhvide pollenfnug:

»Ih! Er det allerede poppeltræerne, der begynder med det! De er altså totalt magiske. Det sner, det sner!« udbryder Sandra Høj.

De forbipasserende har også opdaget sommersneen, og en lille dreng stopper op som forstenet: ”Hvad er det?” spørger han, og stirrer ind gennem hegnet. Vi forklarer, at det er planternes frø, der er på rejse, så der kan komme nye træer et andet sted. Han gør store øjne.

 

Lav larm for træerne!

»Med bunkerprotesten så vi jo, hvor meget succes vi havde, når folk virkelig stiller sig sammen skulder mod skulder og siger ”nu er det fandme nok!”,« fortæller Sandra Høj

På samme vis vil Red Byens Træer ”lave larm” hver gang Københavns store, ikoniske træer står for skud i udviklingens navn. For Sandra Høj ser et mønster, hvor kommunen ser stort på de gamle træer, når der skal anlægges nyt. Der henvises til at træerne er syge eller såkaldte risikotræer, som er i fare for at tabe grene. Det var for eksempel argumentationen ved Nørrebros Runddel, hvor det netop er lykkedes gruppen at begrænse fældningen af seks gamle lindetræer til blot en enkelt af de hundredårige kæmper.

»De bruger som undskyldning, at træerne er syge, de har svamp og de er svækkede og til fare for borgerne og alt muligt pis der slet ikke passer,« siger Sandra Høj.

Hvad skulle grunden være til, at kommunen bruger dårlige undskyldninger?

»Fordi det er dyrt at planlægge rundt om træer. De skal tage hensyn til rødderne, og der er mange ting de ikke kan, hvis det ikke er fra scratch.«

 

Grønne cykler eller grønne træer

Det er karakteristisk, at de planlagte fældninger i Møllegade skyldes en smutvej for cykler. For selvom hun udpeger Vejvæsenet som de værste syndere, så er nye cykelruter ifølge Sandra Høj en gennemgående trussel for træerne.

»Det er ikke fordi vi har noget imod, at der skal være en cykelsti, de skal bare gøre det med lidt mere omtanke for naturen og for livskvaliteten for de mennesker, der bor her. Man tænker nogle gange, at byplanlæggerne tænker, ”Nørrebro, det er bare sådan et sted vi skal hurtigt igennem”. Men der bor altså også nogle mennesker, der har brug for noget ro og noget ilt,« siger hun.

Som trævenlige forbilleder nævner Sandra Høj europæiske storbyer som Amsterdam og Berlin – men også Københavns søsterkommune Frederiksberg. Her har man nemlig formuleret klare træpolitikker, der sørger for at indsatsen for at bevare træer er koordineret gennem hele systemet.

»De siger jo, at kommunen har for øje at bevare træerne i videst mulig udstrækning og bla bla bla. Men det lever de ikke op til,« siger Sandra Høj, der mener, at der bør udarbejdes en klar træpolitik også i Københavns Kommune.

»Alle tænker kun på, at de skal have slået den her streg på papiret. Den ligest mulige linje. Det er slet ikke koordineret fra toppen. De har ikke overblik over, hvor meget de fælder, de har ikke overblik over, hvor der er vejarbejde. Der er intet, der bliver håndhævet, og vi mister sindssygt mange træer, fordi der ikke er noget overblik og der ikke er nogen klar strategi,« forklarer hun.

 

Ikke plads til rødderne

Magasinet KBH fangede en cyklende teknik- og miljøborgmester Morten Kabell over telefonen og spurgte, om han kan genkende det billede, som Sandra Høj maler.

»Der har været nogle tilfælde, hvor overordnet planlægning eller nogle idealer om, hvordan byen skal se ud, har gjort, at man måske har været lidt hurtig til at få foreslået, at nogle træer ryger ned for at plante nogle nye og pænere. Der har også været nogle tilfælde, hvor vi – nok også meget af hensyn til drift – får meget standardiserede træer. Det er en indstilling, som jeg arbejder for at ændre, og jeg oplever også, at der i det politiske udvalg er flertal for også at sige ”ah, skal vi nu ikke lige tænke lidt mere kreativt og måske prøve at lade nogle af træerne stå”. Det gør faktisk ikke noget, at træerne ser lidt forskellige ud, og at vi har gamle krogede træer også,« siger Morten Kabell.

Hvad gør I, som det er nu, for at indtænke træerne i planlægningen, når der anlægges nyt i København?

»Hvor der bliver planlagt nye pladser, stier og så videre, tænkes der grønt, der tænkes træer. Det er ikke så nemt i en storby, og en af grundene til, at det ikke er så nemt, det er jo, at der ofte ligger kabler, rør, ledninger og spærrer for det, der skulle være et rodnet. Ser vi for eksempel på trafiksaneringen af Istedgade, så kom projektlederen til mig på et tidspunkt og sagde ”Så, Morten, nu har jeg plantet alle de træer, der kan plantes i Istedgade”. Der er vist nok fem! Og det handler simpelthen om rør og kabler, som ligger dernede.«

 

Morten har en plan

Er der planer om at udarbejde en samlet træpolitik for Københavns Kommune?

»Vi har netop en plan – Bynær Natur – som kommer ud i høring i sensommeren. For mig er det vigtigt, at vi ikke bare siger træer, men at vi faktisk ser alt, hvad der hedder bynær natur som noget, vi skal bevare og udvikle. Jeg håber rigtig mange vil tage del i den høring og det udviklingsarbejde.«

Morten Kabell opfordrer også borgerne til at være opmærksomme på de lokalplaner, der kommer i høring, når der anlægges nyt – her fremgår planlagte fældninger nemlig allerede længe før de udføres. Og han understreger, at selvom en bydel som Nørrebro stadig kun har 6 m2 grønt per indbygger, så går udviklingen i den rigtige retning:

»Der kommer mere grønt uge for uge i København end det, der har været tidligere. Det er jo også en del af historien, at vi planter mere grønt end der ryddes,« siger han.

 

Fælder et træ, planter en kvist

Sandra Høj værdsætter borgmesterens indsats for træerne, men mener dog stadig der er behov for gentænkning af, hvordan borgerne involveres. Og til påstanden om, at byen bliver grønnere og grønnere, svarer hun:

»Det passer ikke. De tæller ikke i kvadratmeter eller løvmasse, men i styk. De fælder et hundrede år gammelt rask træ, og genplanter en kvist. Én til én er ikke en gyldig målestok. For slet ikke at tale om nyplantede træers ringe overlevelsesmuligheder på gadeplan.«

Du kan følge og støtte Red Byens Træer på Blogspot, Facebook og Twitter.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

  • Opinion
  • København
Grønne områder og beplantning er ikke bare fryns. Det er en rigtig god økonomisk investering for byen.

relaterede
visioner

tegnestuevision
København
Byens parkeringspladser udnyttet til midlertidige studieboliger – uden at fjerne bilerne.

seneste
byens liv