pixel

Plads med lysende glorie åbner i Nordvest

En stor lysende ring, et moderne værksted og en havepavillon. Der er tænkt kreativt på et nyt torv i Nordvest.

Glorie i Nordvest

Det er en mørk tid vi befinder os i. Men ikke på Smedetoften i Nordvest.

En dunkel, nedslidt og asfalteret materialeplads er her blevet forvandlet til en multifunktionel, udendørs dagligstue, som fremover vil blive oplyst af en stor lysende glorie i 6 meters højde.

Og hvis man fryser, så er der både værksted og boldbaner, som kan få blodcirkulationen godt i gang hos selv de mest stivbenede.

Den nyrenoverede boldbane appellerer nok mest til byens unge, der kan hænge ud med basketballs eller hockeystave.

Men ældre beboere kan til gengæld finde ro på de nyinstallerede københavner-bænke, hvorfra man kan nyde de mange nye buske, blomsterbede og 31 nyplantede træer, som nu omgiver torvet.

Dertil kommer en ny havepavillon, som kan bookes af nabolagets beboere, når man vil lave festlige arrangmenter med familie og venner.

Og så er der ved det nye torv også blevet plads til et moderne værksted, hvor kvarterets unge kan bruge noget så fancy som 3D-printere, laserskærere og CBC-fræsere.

Det nye torv byder altså på mere end skiftende farvetoner fra den hævede lysring, som vil ændre nuance i takt med skumringens skiftende farver — og utvivlsomt selv vil komme til at stjæle rampelyset.

For få åndehuller i Nordvest

Smedetoftens Torv ligger opad Nordvests Ungekulturhus, hvor en mur tidligere holdt pladsen på afstand.

Muren er nu væk og erstattet af en kunstinstallation, der også fungerer som byrumsmøbel. Ønsket er, at ungelivet bliver mere integreret i det nye torv. 

Og netop møbler er et andet nøgleord for designet af Smedetoftens nye byrum. Området er tænkt som en udendørs dagligstue, hvor beboerne kan møde hinanden — og dem er der ikke mange af i Nordvest.

Torvet skal dermed bidrage til at løse et problem med manglende opholdssteder i denne del af hovedstaden — et problem, der er særligt stort for den yngre generation, fordi mange af kvarterts unge bor i små lejligheder, hvor der sjældent er plads til at mødes med vennerne.

»Der er en udtalt mangel på naturlige mødesteder i Nordvest, og derfor har de lokale savnet et sted at samles,« , siger Teknik- og Miljøborgmester i København Ninna Hedeager Olsen (Ø) om det nye byrum. Hun fortsætter: 

»Med den nye udgave af Smedetoften har Nordvest fået et byrum af høj klasse, som er bygget på lokalt engagement og stærkt samarbejde«.

Smedetoftens Torv er blevet til som en del af Områdefornyelse Nordvest, og Københavns Kommune har i alt brugt 16 mio. kr. på projektet.

Sammen med arkitekterne fra 1:1 Landskab har kommunen samlet en gruppe lokale ildsjæle, som har været med i processen fra start til slut.

På den måde har man søgt at sikre lokalt ejerskab af projektet, hvilket lover godt for den fremtidige brug af torvet, mener Teknik- og Miljøborgmesteren.

Pladsen indvies officielt i dag, den 3. december. Arrangementet er grundet covid ikke åbent for offentligheden.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling