pixel

Titanisk telt over Bispebjerg

Under en overdækning høj som Rundetårn og lang som en fodboldbane udbygger Bispebjerg Hospital i tørvejr.

byggepladsoverdækning bispebjerg hospital

Du har ikke kunnet undgå at bemærke det, hvis du er cyklet over Bispebjerg bakke for nylig. Mellem Tagensvej og Tuborgvej har en enorm, teltlignende konstruktion rejst sig og rager næsten dobbelt så højt op som de omgivende røde boligblokke.

Med toppene på den hvide teltdug, spændt ud mellem smalle stivere, ligner det nærmest den klassiske danske festpavillion i megastørrelse. Men det er ikke lokale titaner, der har stillet op til havefest i Nordvest. Det er en byggepladsoverdækning, som skal beskytte byggeriet af Bispebjerg Hospitals nye laboratoriebygning mod vind og vejr.

Overdækningen er 33 meter høj, hvilket svarer til en 10-etagers bygning eller udsigtsplatformen på Rundetårn. Med 90 meter i længden og 60 meter i bredden holder den tørvejr på et areal på størrelse med den typiske fodboldbane.

Det er første gang, at den mastodontiske form for byggepladsoverdækning dukker op i København. Der er indbygget kran under taget, og snart kommer der også sider på mellem de 10 tons tunge stålsøjler. Så udover at beskytte byggeriet og speede det op, vil titanernes telt også skærme naboerne mod de værste lys- og støv-gener.

Kort
Laboratorie- og Logistikbygningen på Bispebjerg Hospital

Andet heat af fremtidens hospital

Byggepladsoverdækningen vil trone over Bispebjerg i et års tid, indtil bygningen inde under har fået lukket alle åbninger.

Laboratorie- og Logistikbygningen bliver på godt 10.000 kvadratmeter og skal midt i 2018 være klar til at levere ca. 9 mio. blodprøvesvar årligt.

Det færdige byggeri skal ud over at huse hospitalets fælles forskningsfaciliteter og Klinisk Biokemisk Afdeling også være modtagecentral for de varer, som op mod 20 daglige lastbiler læsser af.

Laboratorie- og Logistikbygningen er andet heat af megabyggeprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Et p-hus med indbygget lyskunst tyvstartede sidste år, men hovednumrene er fremtidens hospitalsafsnit Akuthuset, der åbner lige ved siden af i 2024, og det nye store psykiatriske center med forventet åbning i  2022.

Se drone-optagelser med københavnerudsigten henover byggepladsoverdækningen i denne korte video fra Region Hovedstaden:

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling