pixel

Nyt hus danner indgang til Carlsberg

IT-firmaet Visma slår dørene op for gyldent, nybygget hovedkvarter der markerer grænsen mellem Vesterbro og Carlsberg.

Hvis Ny Carlsberg Vej er Carlsbergs ryggrad, så danner Vismas hovedkontor nu halvdelen af indgangsportalen til den nye bydel.

IT-firmaets nyåbnede domicil ligger nemlig på hjørnet af Vester Fælledvej og Ny Carlsberg Vej — den mest naturlige indgang til det gamle bryggeriområde hvis man kommer fra Indre By eller bare fra Enghave Plads på Vesterbro nogle få hundrede meter væk.

De fem etager skal huse i alt 900 medarbejdere og kommer dermed til at udgøre Carlsberg Byens største domicil. 

På facaden holder det nye byggeri sig til et velkendt materiale i området: De grå-røde mursten. Men det markerer sig med sine mere kulørte vindueskarme og ikke mindst med den let tilbagetrukne penthouse-etage der er beklædt med gyldent metal.

I det indre er de i alt 16.000 m2 kontor spredt ud omkring tre udhulinger i bygningen der er fordelt ud på to gårdrum og et centralt atrium der leder lys ind i bygningen.

Der er også blevet plads til et restaurantområde og flere lounge-zoner indenfor. En del af det vil man kunne se igennem de meget store vinduespartier i stueetagen ud til både Vester Fælledvej og Ny Carlsbergvej. 

Én gærcelle

Visma kender nogen måske som ejerne af bogføringssystemerne Dinero og e-conomic — og lønsystemet Dataløn.

Men paraplyorganisationen ejer faktisk yderligere et par virksomheder, og målet med det nye domicil har været at samle de forskellige aktiviteter i ét hus og i højere grad lade dem samarbejde.

Derfor er der heller ingen skillevægge i det nye hus. Alt foregår i åbne rum, og mødelokalerner er fælles.   

Selvom huset altså nu beboes af et stort IT-firma, ejes det ikke af det. Huset er tegnet af Danielsen Architecture for selskabet der står for at udvikle Carlsberg Byen, og de lejer det nu ud til Visma.

Bygningens officielle navn er derfor ikke relateret til software men til gær.

Det fulde navn er Emil Christian Hansens Hus — opkaldt efter den mikrobiolog der tilbage i 1880'erne, i bryggeriets laboratorier, som den første i verden lykkedes med at isolere en enkelt gærcelle. Det er på grund af ham, at der i dag findes en gærtype med det latinske navn Saccharomyces carlsbergensis.

Og nu findes der altså også et hus opkaldt efter ham.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling