Her-og-nu løsning — måske — på vej til Bryggebroen

På Islands Brygge-siden er der ingen tydelige markeringer på vejen, så cyklister og fodgængere er ofte ved at støde sammen. Mens de cyklende laver hårde opbremsninger, må fodgængere springe til siden for ikke at blive kørt ned.

Broen har langt flere brugere, end man havde regnet med, da den blev bygget for snart 20 år siden — og det skaber farlig situationer omkring den.

Og mens man snakker om løsninger med en ekstra bro, der kan aflaste Bryggebroen, er en hurtigere løsning nu formentlig på vej.

Politikerne på rådhuset skal snart tage stilling til to forslag til en her-og-nu-løsning, der lægger op til tydeligere opdeling mellem cykelsti og fortove.

Håbet er, at det på den korte bane kan gøre hverdagen nemmere og mere tryg for de tusindvis af københavnere, der dagligt krydser broen.

Kaotisk 'shared space'

Landingsområdet på Islands Brygge er i dag udformet som et såkaldt 'shared space', hvor cyklister og fodgængere deles om pladsen uden klare skel.

Men den løsning har ikke fungeret i praksis.

I en nyligt udarbejdet rapport har rådgivere fra LINQ Trafikrådgivning undersøgt situationen og konkluderet, at der er et stort behov for tydeligere opdeling af cykel- og fodgængerarealerne.

Rådgiverne foreslår, at man etablerer to tydelige krydsningspunkter med midterheller, så fodgængere fremover kun skal krydse én cykelretning ad gangen, når de skal henover cykelstierne.

Samtidig kan man vælge mellem to forskellige designs:

Enten lader man modkørende cyklister køre tæt på hinanden, så der bliver bedre plads til fodgængere på begge sider af cykelstien.

Eller også giver man mere plads til, at cyklerne kan overhale hinanden ved at lave noget afstand mellem de to cykelstier — hvilket dog vil betyde mindre plads til fodgængere.

Begge løsninger skal gøre det mere trygt for gående at krydse cykelområdet ved broens landing, fordi de får to sikre opholdssteder mellem cykelbanerne — og en klar markering af, hvor de bør krydse.

Embedsværk vil noget andet

Kommunens embedsværk har læst rapporten, men de anbefaler i stedet til politikerne, at man laver en helt anden løsning:

Rådhuset mener selv, at det er bedst at bibeholde noget af den 'shared-space' karakter, der er over stedet — men at man meget tydeligere markerer hvilket område, der er tiltænkt cyklisterne.

I dag er der ikke nogen markering på belægningen af, hvor cyklerne skal cykle, og de gående skal gå.

Men embedsværket vil lægge en anden type sten for at markere cykelbanerne — såkaldte "isblæsste granitfliser", der samtidig skal forbedre kørekomforten for cyklisterne.

Cykelbanerne skal samtidig markeres med store cykelsymboler, så ingen er tvivl om, at man her er på cyklisternes areal.

De gående vil ligesom i dag ikke have faste overgangspunkter, men vil med bånd af bordursten tydeligt få markeret, hvor de hører til — og så kan de krydse cykelbanerne, hvor de vil, når der er huller i cykeltrafikken. Bordursten er de lange, smalle sten man møder flere steder i byen.

Samtidig lægger man også op til, at fortovet ved Gemini Silo og Wennberg Silo — som i dag delvist er en grussti — belægges med fliser.

Prisen vil være 4,1 mio. kroner — holdt nede af at flere materialer vil kunne genanvendes. 

Vælger man i stedet LINQs forslag med midterheller, vil regningen lande på omkring 7,1 mio. kroner.

Embedsværket siger også, at i stedet for at lægge fliser for at markere cykelstien, kan man lægge asfalt på den. 

Det vil måske være mindre kønt end granit, men det vil tydeligere markere, hvor cyklisterne skal køre, og give dem en mere skridsikker overflade. Men en asfaltbelægning kan også betyde, at cyklisterne vil køre hurtigere — hvilket i sig selv kan øge risikoen for sammenstød mellem cyklister og fodgængere.

Og så vil det faktisk være en smulere dyrere at lægge asfalt.

Hvad der i sidste ende skal ske skulle egentlig have været behandlet politisk i mandags, men sagen er blevet udsat — formentlig til medio juni. 

Når den foretrukne løsning politisk er udpeget, skal der til september afsættes penge til rent faktisk at gennemføre den. Og her vil forbedringerne ved Bryggebroen skulle kæmpe mod mange andre projekter i byen om at blive begunstiget med skattekroner.    

Alternativt kan politikerne vælge at opgive at lave ændringer ved landgangen og i stedet fokusere på at bygge en helt ny søsterbro til Bryggebroen.

Druknet i egen succes

Bryggebroen var Københavns første nye bro over havnen i 50 år, da den åbnede i 2006. Broens popularitet steg markant, da den orange Cykelslange langs Fisketorvets facade blev koblet på i 2014.

Nu blev broen et afgørende led i en direkte forbindelse mellem Vesterbro og Islands Brygge.  

Men succesen endte med at skabe problemer.

Broen er kun 7,5 meter bred — og cykelstien på den kun godt tre meter. Det var tilstrækkeligt, da man forventede omkring 4.000 daglige cyklister forud for broens åbning.

Men i dag krydser omkring 3.300 cyklister broen alene mellem klokken 8 og 9 om morgenen — og omkring 23.000 på en hel dag. Derfor er der alt for lidt plads på den.

Ifølge kommunens egne analyser burde broen være næsten dobbelt så bred for at håndtere trafikken sikkert.

Så selvom her-og-nu-løsningen kan forbedre forholdene, vil den ikke kunne aflaste trængslen — det kan kun gøres ved at lave en ny bro over havnen.

Søsterbro er eneste ‘rigtige’ løsning

Den planlagte 'Enghavebroen' lidt mod syd var egentlig udset til at have en aflastende funktion for Bryggebroen, men den blev for nylig lagt på hylden — og præcis hvor meget den ville ende med at aflaste Enghavebroen ved ingen. 

Den anden mulighed er at bygge en helt ny søsterbro ved siden af den eksisterende Bryggebro.

Samme rapport som peger på nye landinger for den eksisterende Bryggebro foreslår, at man laver en bro mere, der udelukkende skal være til cyklister. Dermed kan man lade fodgængere indtage hele den nuværende Bryggebro.

Den nye cykelbro skal være næsten dobbelt så bred som den eksisterende cykelsti og vil derfor kunne håndtere den store mængde cyklister langt bedre.

Og når politikerne skal tage stilling til fremtiden, kan de altså vælge at lade være med at bruge penge på her-og-nu løsningen for i stedet at prioritere en nærmere analyse af at bygge en helt ny bro.   

To forslag til udformning af den nye, ‘ekstra’ bro er blevet fremlagt.

Det første vil lede cyklisterne fra Fisketorvet-siden hen over den nuværende havnepromenade på Islands Brygge og derefter ned i niveau med gaden via en spiral-rampe ved siden af Gemini Silo. På den måde vil man fuldstændig undgå, at cyklister og fodgængere skal krydse hinanden ved broens landing.

Det andet forslag er en mere traditionel løsning, hvor broen lander direkte på havnepromenaden, men stadig med en klar opdeling mellem cyklister og fodgængere.