Mere arkitektonisk variation, tak

Københavnske politikere laver en sjælden intervention — men hvor meget betydning den får, er et åbent spørgsmål.

Det er ikke hverdagskost, at de københavnske politikere vælger at sætte krav til æstetikken, når der skal bygges nyt i byen.

Normal praksis er, at man i de politisk vedtagede lokalplaner sætter nogle generelle rammer for, hvor højt et byggeri f.eks. må være. Men ellers overlades byens ansigt udadtil i høj grad til de private ejendomsudviklere.

I Nordhavn kan man dog netop nu finde et relativt sjældent eksempel på, at rådhusets politiske gren træder mere aktivt ind på scenen.

For et par uger siden kunne vi fortælle om et nyt kvarter på Sundmolen i Nordhavn — et kvarter der stod over for et politisk nik, så lokalplanen kunne sendes videre til den obligatoriske, offentlige høring med kurs mod endelig godkendelse.

Men da de 11 politikere i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg så på sagen i sidste uge, endte det med en instruktion til embedsværket:

Der skal arbejdes videre med byggeriets udformning.

Fremtidens slum?

Ser man på visualiseringerene af det kommende kvarter på Sundmolen, skal man have opholdt sig udenfor København i mange år, for ikke at sidde med en vis følelse af déjà vu.

Arkitekterne hos Cobe har godt nok beklædt de nye byggerier med lyse mursten som en kontrast til de "tungere", brune og røde mursten, som der ellers findes mange af i området.

Men ellers ser man, hvad man har set i København gennem nu flere ti-år:

Etagebyggeri med skalmure af teglsten. Flade tage. Ensartede facader på alle etager. Små spring der forsøger tilføre lidt variation til de ellers plane overflader.

Her er f.eks. ingen markering af stueetagen som en "sokkel" for etagerne ovenpå for at skabe variation. Her er ingen særlig detaljering på facaderne. Eller brug af alternative beklædninger som f.eks. zink, træ eller farverige komposit-paneler.

I en nu seks år gammel artikel blev tendensen i København kaldt for en "æstetisk udpinthed". To arkitekter spekulerede her i, om man var i gang med at bygge "fremtidens slum":

»Der kommer en kæmpe ophobning af boliger, som er meget ens,« sagde Louis Becker fra Henning Larsen Architects dengang til Magasinet KBH.

Men i dette tilfælde i 2025 bad de folkevalgte altså om, at der bliver arbjedet videre med byggeriet for at reducere noget af den enshed:

"[...] frem mod endelig vedtagelse [skal forvaltningen] gå i dialog med grundejer om muligheden for mere variation i byggeriets udformning," lød instruktionen fra politikerne i sidste uge.

Hvor meget betydning?

Tilbage i 2019 sagde nuværende overborgmester Lars Weiss (S) til Magasinet KBH:

»Vi er jo rene lægmænd. Tilgangen hos [politikerne] er, at vi kan få råd fra stadsarkitekten, men at der ellers sidder nogle professionelle arkitekter på projektet, og så skal det ikke være lægmændene, politikerne, der er overdommere på det. Som hovedregel beskæftiger vi os ikke så meget med det arkitektoniske udtryk på bygningerne, med mindre det ligger i en speciel kontekst.«

Det er et citat, vi genbruger med mellemrum, fordi det godt beskriver, hvordan det store apparat på Københavns Rådhus går til sagen, når der skal bygges nyt i byen.

Men det var faktisk Weiss' eget parti, Socialdemokratiet, der i sidste uge stillede forslaget om, at der på Sundmolen skal arbejdes videre med det arkitektoniske udtryk.

Og det var der opbakning til fra samtlige øvrige partier.

Om beslutningen kommer til at få en større, reel betydning er dog lidt mindre klart.

Lokalplanen for det nye område er nu på vej i offentlig høring for en periode på otte uger. Og når embedsværket har samlet høringssvarene sammen, vil lokalplanen evt. blive justeret — for så at blive lagt frem for politikerne igen til endelig godkendelse.

Det er en relativt kort proces, og hvor mange reelle ændringer en "dialog med grundejer om muligheden for mere variation" vil føre til i dén periode, er et åbent spørgsmål.

Men det er selvfølgelig et spørgsmål, vi kommer til at besvare i en opfølgende artikel.