pixel

Slut med at adskille plastik og banan­skræller?

Kan vi ikke smide mere affald i den samme spand i stedet for at have 8 under køkkenvasken? — København begynder nu at skifte kurs.

affald containere sorteringspunkt

Til den ugentlige spaghetti bolognese tænker man måske ikke så meget over, at der ryger en metaldåse fra hakkede tomater eller skræller fra gulerødder ned i den samme affaldspose.

Men det er i høj grad noget, vi bør tænke over.

Det mener Line Barfod, Teknik- og Miljøborgmester i København for Enhedslisten, der gav sin mening til kende i et opslag på Facebook tidligere på måneden — og satte ild til debatten om affaldssortering.

”Det giver mening, at vi selv sorterer vores affald. Fordi det er sådan, vi kan genanvende mest muligt og passe bedst muligt på klodens ressourcer og på klimaet," skriver Line Barfod og fortsætter: 

"Vi kan ikke få samme resultat, hvis det hele ryger i én spand. Så simpelt er det. Den indsats, som folk gør derhjemme med at sortere affaldet. Den nytter virkelig.”

Diskussionen er langt fra ny, men den er blusset op igen, som vi nærmer os kommunalvalget i november.

Sagen er i dén grad noget, som mange af byens beboere har en holdning til. Og mange er kritiske over for, om det nu også kan passe, at man ikke bare kan smide alt i én spand — eller i hvert fald i færre spande end man gør i dag.

Denne uge fik kritikerne i begge hovedstadskommuner håb om en fremtid med mindre kaos under køkkenvasken.

Kan maskiner gøre arbejdet?

Én ting er, at fordelingen af skræller og metaldåser hjemme i køkkenet kan virke noget ligegyldig, efter at man har set på et foto af kinesisk sværindustri, der producerer milliarder af plastic-dimser til europæiske forbrugere.

Men for mange er et mere nært spørgsmål det relevante at stille: Kan maskiner ikke bare stå for sorteringen, så vi ikke behøver have 5-6 skraldespande i køkkenet og 8-10 stykker nede i gården? 

”Affaldssortering er vigtig — ja," skriver én i en kommentar til Line Barfods opslag, og fortsætter: 

"Men at der ikke sorteres centralt på affaldsanlæggene virker helt absurd. I den utopiske verden, som EL af og til lever i, så sorterer alle borgere i København deres affald til perfektionisme i 10 fraktioner. Det sker bare ikke.”

En anden følger op: 

"Giver det mening, når vi ved fra lande som fx Norge, at de kan gøre det meget bedre med maskiner? Nej."

Og har de ret? Kan sorteringen bare automatiseres, så man ikke selv behøver stå med hænderne nede i béarnaise-sovsen?

Svaret er faktisk ja, hvis man ser mod Norge og Holland — i hvert fald til dels. Det skrev DR helt tilbage i 2021.

Fire gange mere plastik

Her står automatiserede anlæg — kaldet centralsortering — for størstedelen af arbejdet, og man kan nøjes med at sortere i fire kategorier: papir/pap, glas, restaffald og madaffald.

Resten klarer anlægget, så plastik skal f.eks. ikke have sin egen skraldespand.

Men i Danmark er det fra politisk side besluttet, at vi skal sortere i hele ti såkaldte 'fraktioner', der også omfatter f.eks. metal, tekstiler, mad- og drikkekartoner — og altså plastik.

Og dét er selv om det ifølge det norske 'Romerike Avfallsforedling' giver rigtig god mening, at lade maskinerne gøre arbejdet i stedet. For de finder f.eks. fire gange så meget plastik som forbrugerne gør — det skrev TV2 tilbage i 2023.

En undersøgelse fra Miljøstyrelsen i Danmark viser samtidig, at 62 pct. af danskernes affald alligevel lander nede i alt-muligt-spanden med "restaffald" — mens Københavns Kommune har en målsætning om, at 70% af affaldet skal genanvendes i 2030.

Så hvis de færreste derhjemme har lyst til at bakse med affaldet, og maskinerne gør det bedre, er der så ikke god grund til at gå den vej?

K: Frederiksberg bør droppe 

Man har i EU besluttet, at alle medlemslande skal have en særskilt indsamling af i alt syv typer affald: Papir, metal, plast, glas, tekstilaffald, madaffald og farligt affald.

Dét levner ikke umiddelbart en åbning for i stedet at lade maskinerne overtage arbejdet efter indsamlingen. Men der er faktisk mulighed for undtagelser, hvis "affaldet kan indsamles sammenblandet, uden at det påvirker de enkelte affaldstypers mulighed for at blive genanvendt."

Det viser et nyligt notat fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvalting.

Så den automatiske sortering er altså ikke udelukket — og det er ikke kun Enhedslistens Line Barfod, der for nylig har blandet sig i den politiske debat.

Det Konservative Folkeparti i Frederiksberg Kommune foreslog i denne måned, at man bruger penge på at finde ud af, om det kan betale sig at droppe idéen om at lade beboerne sortere affaldet selv — og i stedet at etablere en centralsortering.

Idéen er nu sendt videre til forhandlingerne om næste års budget i enklave-kommunen.

Hos storesøster Københavns Kommune er man dog allerede nu klar til at gå videre.

Den 21. august vedtog Borgerrepræsentationen nemlig enstemmigt et forslag om at "afklare mulighederne for at gøre affaldssortering enklere i københavnernes hverdag" — inklusive hvilke "lovlige handlemuligheder" man har.

Enhedslisten var altså også for forslaget.

Samtidig skal den tekniske del af kommunen se på, om man kan opstarte forsøg med central sortering a la Norge.

Da det nylige notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen altså slår fast, at der er mulighed for lovlig dispensation, kan København nu meget vel have taget sit først skridt mod mindre sortering hjemme ved køkkenvasken. 

”Noget fylder, noget drypper"

Forslaget var stillet af blandt andre Socialdemokraiet, som tidligere har slået et slag for at lade københavnerne slippe for arbejdet.

De typiske københavnerkøkkener rummer simpelthen ikke nok plads til et system for ti forskellige typer affald, har socialordfører Laura Rosenvinge tidligere sagt.

”Selv den største sorteringsentusiast kan blive udfordret, når man forsøger at få plads til alle de mange affaldstyper i hjemmet. Noget fylder, noget lugter, noget drypper. Det kræver vist organiseringstalent at få det til at spille,” skrev den Socialdemokratiske politiker i et indlæg hos Altinget i 2023.

Og selv om det er dyrt, mente Rosenvinge, at politikerne burde gå i gang med at se på en løsning for centralsortering.

”Jeg synes, det er værd at diskutere, om vi er nået til et punkt, hvor vi lægger for stor en byrde over på den enkelte københavner i vores iver efter at genanvende vores affald,” argumenterede Rosenvinge.

Og det punkt nåede København altså — måske — med Borgerrepræsentationens beslutning den 21. august.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

henrik007
jeg har i kortere perioder boede i Norge, hvor man jo som bekendt har en "en-spands" affaldssortering. Det lyder meget smart, men man skal stadigvæk sortere affaldet i fire forskellige poser under køkkenvasken. Fire poser i fire forskellige farver, rød, blå, grøn og gul, til hhv mad, plastik, glas og resteaffald. Alle fire poser havner i en stor spand og bliver sorteret på et samlebånd efter farve. Meget smart, men man skal stadigvæk sortere affaldet under køkkenvasken...og batterier, elektronik, tekstil osv. skal sorteres, som vi gør herhjemme.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling