Nyt forsøg: Bygherrer skal selv skrive lokal­planerne

Men nu tager politikerne på Københavns Rådhus et utraditionelt middel i brug for at knække den kurve, der ellers lige nu slår rekorder i langsommelighed.

Et flertal i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har for nogle dag siden besluttet at igangsætte et forsøg, hvor store og professionelle bygherrer selv får lov til at udarbejde forslag til de lokalplaner, de søger om.

Det sker som en direkte reaktion på, at ventetiden for en ny lokalplan er sneget sig op på 108 uger, når man medregner den politiske behandling — og det er vel at mærke efter, at sagen har ligget ti måneder på en venteliste.

En lokalplan er en slags lokal 'lov' — et nødvendigt dokument der sætter de overordnede rammer for et byggeri eller et nyt område.

Hvorfor tager det så lang tid?

For den almindelige københavner kan det virke absurd, at et dokument kan tage flere år at færdiggøre.

Men forvaltningens egne analyser viser, at det sjældent er selve skrivearbejdet, der er synderen; det tager typisk kun et par uger til en måned.

Den virkelige tidsrøver er den såkaldte afklaringsfase. Her skal kommunen og bygherren forhandle om alt fra arkitektoniske udtryk til skyggediagrammer og miljørapporter.

Samtidig er lokalplanerne i København gennem årene blevet ret komplekse. Det skyldes paradoksalt nok ofte politiske ambitioner om at gøre byen bedre.

Krav om biodiversitet, bevaringsværdige træer, særlige regler for studieboliger og krav om almene boliger betyder ofte, at hver eneste plan er et puslespil af særregler, der skal gå op, før den kan godkendes.

Advarsel: kan koste på kvaliteten

Selvom det politiske ønske om højere fart er stort, løftede embedsværket i forvaltningen dog en advarende pegefinger.

De påpeger, at de mange ”bremser” i systemet ofte er identiske med de kvaliteter, som borgerne sætter pris på.

Når en lokalplan tager lang tid, skyldes det ofte, at der i processen skal findes plads til natur og billigere boliger i et tæt bebygget byområde — eller måske til arkitektoniske justeringer.

Ifølge forvaltningen er de tidskrævende behandlinger af planerne ikke mindst et resultat af en bevidst opprioritering af byens kvalitet.

Man vurderer derfor, at det ikke er muligt at forenkle planerne, uden at det vil gå ud over samme bykvalitet — i form af f.eks. dårligere arkitektur, mindre natur og ringere byliv.

Samtidig advarer embedsværket om, at det kan være en juridisk blindgyde at lade private bygherrer skrive deres egne planer.

Da en lokalplan altså er en slags 'lov — en juridisk afgørelse — har kommunen det fulde ansvar for den.

Det betyder, at forvaltningen under alle omstændigheder skal bruge tid på at kontrollere og rette i bygherrernes udkast, hvilket risikerer blot at flytte rundt på arbejdet i stedet for reelt at spare tid.

Spring rettelser over

På trods af advarslerne har politikerne altså valgt at trykke på knappen for at udfordre bureaukratiet: Bygherrer får nu som forsøg mulighed for selv at lave forslag til lokalplaner.

Logikken bag forsøget er, at hvis bygherrerne selv sidder med "pennen" fra start, kan man potentielt springe nogle af de mange rettelsesrunder over, som i dag foregår mellem rådhuset, bygherren og arkitekternes tegnestuer.

For at gøre processen endnu smidigere, har et samlet udvalg også bedt om en model for at give forvaltningen lov til selv at godkende mindre lokalplaner. Eller med andre ord: At godkendelsen sker af embedsværket alene og uden politisk indblanding.

Dén mulighed skal dog kun gælde for sager med få offentlige indsigelser eller mindre tekniske ændringer. Her regner man med at kunne skære to til tre måneder af processen, fordi sagerne ikke længere skal vente på en ledig plads på politikernes dagsorden.

Evalueringen af forsøget vil i sidste ende vise, om de private bygherrer er hurtigere til at navigere i de komplekse regler — eller om proppen i systemet stikker dybere end blot hvem der fører tastaturet.

Kun Enhedslisten og Alternativet stemte imod forsøgsordningen.