Hvorfor arbejder København med to forskellige boulevard-løsninger?

Dét skal i meget grove træk ske ved, at man inddrager noget af bilernes plads og planter en lang stribe træer.

Samtidig poster kommunen dog løbende adskillige millioner kroner i meget lignende undersøgelser af, hvordan man kan gøre nogenlunde det samme — i denne model også med én eller to biltunneler under den samme vejstrækning.

Hvorfor?

Hvorfor tager man ikke en beslutning og investerer krudtet i én løsning, i stedet for fortsat at bruge penge på at undersøge to?

Spørgsmålet er særligt interessant, fordi der umiddelbart slet ikke er politisk opbakning til rent faktisk at gennemføre løsningen med tunneller.

Så hvorfor bliver man ved med at finansiere analyser af dén løsning?

Vi søræger en stribe politikere relevante for sagen.

10 milliarder? For meget

"Ellers tak".

Sådan lyder svaret fra Socialdemokratiets Niels Bjerrum, da Magasinet KBH spørger, om han vil svare på vores spørgsmål til sagen.

Heldigvis stiller fire andre centrale partier i sagen gerne op: Konservative, De Radikale, SF og Alternativet.

Alle fem partier var her i april med i aftalen om at afsætte 3,4 mio. kr til en analyse af løsningen uden tunnel, der minder meget om den arkitekt-vision for 'Københavns Boulevard', som vi tidligere har beskrevet her på siderne.

De fire første partier har dog af flere omgange også afsat millioner til en stribe analyser af løsningen med tunnel, som bygger på anden vision præsenteret her på siderne — nemlig for 'Den Grønne Boulevard'.

Dét sker på trods af, at en kommunal analyse finansieret tilbage i 2020, nåede frem til, at tunnellerne ikke blot ville koste svimlende 10 milliarder kroner at bygge. De kunne også ende med rent faktisk at øge den samlede mængde biltrafik i København.       

Så i 2023 var der ikke længere flertal for rent faktisk at gennemføre projektet, efter at blandt andre SF og Socialdemokratiet trak deres støtte til det.

Men alligevel er flere analyser altså siden blevet finansieret og sat i gang.

Én af dem pegede sidste år på, at der vil opstå et "trafikalt sammenbrud" ved de ramper, der skal føre bilerne op og ned i en tunnel under H.C. Andersens Boulevard.

Ikke desto mindre blev der sat gang i en ny analyse af, hvordan man kan indrette overfladen, hvis netop denne tunnel bliver anlagt. Den analyse koster kommunen 6,4 mio. kroner at lave og er p.t. i gang.

Men hvorfor? Er der overhovedet en realistisk vej frem for modellen med én eller flere tunneller — ikke mindst med tanke på regningen?  

C og B: Staten skal være med

Morten Melchiors fra Konservative er klar i mælet:

»Det bliver utroligt svært at finde en løsning med en tunnel, og såfremt det er en løsning der skal finansieres af Københavns kommune selv, vil det være ganske urealistisk.«

Han fortsætter dog:

»Men vi har noteret os, at staten i den seneste infrastrukturplan har finansieret en Marselisborgtunnel i Århus og en nye tredje limfjordstunnel i Ålborg — og i København har vi selv stået for finansiering af vores projekter, så det er vel ved at være vores tur, når der kommer en ny infrastrukturplan.«

Staten har dog ikke tidligere udtalt nogen intentioner om finansiel støtte til 'boulevard-tunneller' i København — men Melchiors mener fortsat, at det er et godt projekt:

»Rent løsningsteknisk mener vi helt klart, at der er tale om en meget god løsning for byen, der sikrer fremkommelighed såvel som mere plads til grønt og nye byrum — så lige det vi ønsker os.«

Sammen med De Konservative har Radikale Venstre været den største fortaler for en løsning med én eller flere tunneller. Og herfra erklærer Kristine Ammitzbøll-Bille sig enig i, at det vil kræve statslig medfinansiering at realisere planerne, og hun fortsætter:

»Ultimativt skulle det fjerne al trafikken på dele af byens hovedstrækninger uden det generede dem, der har behov for at krydse byen i bil.«

Fordi der stadig er behov for vognbaner på overfladen, så biltrafik kan komme ud i sidegaderne, er det dog tidligere blevet vurderet, at selv med en ny tunnel under sig til biler, vil biltrafikken på Åboulevarden kun blive reduceret til omkring Jagtvej-niveau.

Og Ammitzbøll-Bille gør trods De Radikales vedholdende støtte til dén model klart, at man ikke insisterer på tunnellerne:

»I sidste ende skal vi også, når undersøgelserne er færdige vurdere, om dette er den bedste løsning på problemet.«

"Problemet" er i denne kontekst den massive biltrafik på strækningen fra Bispeengbuen til Christianshavns Vold. 

Ikke flere analyser

SF sidder nu på overborgmesterposten, og fra partiet indikerer Mads Hvid, at man bevidst spiller på to heste. Han vil ikke komme ind på realismen i at gennemføre den dyre løsning med tunneller, men siger i stedet:

»Jeg er først og fremmest interesseret i at få skabt et federe byrum på H.C. Andersens Boulevard — et som er rarere at være i og omkring og som giver mulighed for meget mere grønt. Det er vi mange, der har som mål.«

Vejen derhen er dog mere åben for SF:

»Der er så forskellige visioner for, hvordan det præcist skal tage sig ud, og hvad der er den smarteste løsning. Det er det, de forskellige ønsker om analyser afspejler. Nu får vi mere viden om hvad en god løsning kan være, og så ser jeg frem til at vi på den baggrund kan vurdere, hvad der er den bedste måde at nå målet på.«

Hos Alternativet er man dog allerede helt overbevist om, hvordan byen bedst kommer i mål:

»Vi ser ikke en realistisk vej frem for en løsning med tunneller,« siger partiets forperson i København, Karoline Lindgaard, og hun fortsætter:

»Tidligere analyser har gentagne gange peget på meget høje anlægsomkostninger. Dertil kommer, at tunnelløsninger er meget CO2-tunge og understøtter en fremtidig byudvikling, hvor bilerne stadig er i fokus.«

Alternativet mener, at midlerne brugt på de mange analyser af løsningen med tunneller kunne være anvendt bedre — og man har ikke intentioner om at støtte op, hvis andre partier vil have flere af dem:

»Vi foretrækker klart en løsning uden tunneller,« siger Lindgaard.

Det samme gør i øvrigt Borgerrepræsentationens største parti, Enhedslisten, der sammen med Alternativet længe har været imod, at man anlægger biltunneller med ramper i byrummet.

Men måske alligevel?

Støtte til flere analyser af tunnel-løsningen i fremtiden kan dog komme fra andre sider. 

Morten Melchiors fra Konservative siger, at man herfra vil støtte flere analyser af tunnelmodellen, "hvis det giver mening" — med henvisning til at kunne fremlægge et klart formuleret projekt for staten.

Konservative var dog altså også med i aprils brede budgetaftale, hvor der også afsættes penge til en undersøgelse af modellen uden tunneller — men det betyder ikke, at man rent faktisk støtter dén løsning hos K:

»Vi ønsker på ingen måde en løsning uden tunnel, da den løsning vil smadre fremkommeligheden i byen til stor gene for borgerne såvel som erhvervslivet,« siger Melchiors.

Radikale Venstre afviser heller ikke at lave flere undersøgelser af tunnelmodellen, og Kristine Ammitzbøll-Bille siger, at hun »håber, at alle vil se på projektet fordomsfrit og med nysgerrighed, når den endelige afrapportering ligger klar, så vi kan gå konstruktivt ind i dialogen med staten, hvis projektet skal realiseres.«  

Hos SF er Mads Hvid dog lidt mere loren:

»Nu vil jeg først og fremmest gerne se resultatet af de analyser der er på vej. Så tænker jeg, at vi på den baggrund bliver klogere på hvad der er realistisk og bedst for byen at gå videre med.«

Og tunnel-løsningen er måske ikke den mest nærliggende hos overborgmesterpartiet:

»Jeg tror vi kan komme rigtig langt, og få skabt et meget bedre og smukkere byrum, også uden et kæmpe projekt med tunneller,« siger Mads Hvid.

Penge kommer fra kompromiser

Men hvorfor kaster man penge efter så mange undersøgelser af tunnelløsningen, hvis der tilbage i 2023 ikke var flertal på rådhuset for at gå videre med at finansiere den?

For Konservative og Radikale handler det altså især om, at man nu ser for sig, at man (måske) kan overtale staten til at samle en stor del af regningen op.

De to partier har været tunnellens største støtter og har båret sagen frem på rådhuset over flere år, men hos Radikale sporer man også et forbehold for, om tunnelløsningen nu også er den bedste — selv med statslig finansiering:

»Vi vil selvfølgelig også forholde os kritisk til det resultat vi står tilbage med,« siger Ammitzbøll-Bille.

SF har ikke været en aktiv støtte af tunnellerne, men man har støttet op om, at andre parter ville undersøge muligheden nærmere, når der skulle laves brede budgetaftaler på rådhuset:

»Der er flere forskellige visioner i spil, og der har været et ønske om at få undersøgt forskellige muligheder,« konstaterer Mads Hvid.

Karoline Lindgaard fra Alternativet forklarer måske klarest, hvorfor der vedholdende har samlet sig flertal bag at bruge penge nye analyser af tunnel-løsningen — trods den beherskede støtte til at gennemføre den:

»Det skyldes i høj grad de kompromiser, der indgås i forhandlingerne. Når flere partier prioriterer forskellige løsninger, ender man nogle gange med at afsætte midler til analyser, selvom der ikke er flertal for selve anlægget,« siger Lindgaard. 

51% uden tunnel

Flertal for selve anlægget tegner der sig dog p.t. for løsningen der etablerer en grøn boulevard uden tunneller under sig.

Efter novembers kommunalvalg stod det nemlig klart, at de partier, der før valget havde erklæret støtte til at gennemføre den tunnel-løse model, havde overtaget 51% af Borgerrepræsentationen.

Det var Alternativet, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten, der nu tilsammen sidder på 28 af de 55 stole i salen. 

Og nu er der altså afsat 3,4 mio. kroner til nærmere at undersøge dén løsning.

Ud over at se på, hvordan byen kan indrettes med mere grønt og nye byrum, hvis bilernes råderum indskrænkes på primært Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard, skal de trafikale konsekvenser af samme manøvre også belyses.

Tidligere har en af analyserne af løsningen med tunnel faktisk kigget på, hvad det ville betyde for bilerne, hvis man sløjfede alle vognbaner på nær én i hver retning. Men nu skal man altså se på, hvad der sker, hvis man nøjes med at fjerne én vognbane i hver retning.

Samtidig kører dog i øjeblikket både en borgerindragelse og en professionel idékonkurrence for, hvordan H.C. Andersens Boulevard kan tage sig ud, hvis man anlægger en tunnel.

Og når politikerne efter sommerferien forhandler om byens budget for 2027, kan de vælge at finansiere endnu en analyse — denne gang om den såkaldte etape II af tunnel-projektet, der inkluderer en tunnel fra Søerne til Bispeengbuen.

Med de seneste politiske udmeldinger kan det dog måske blive svært for tilhængerne at samle støtte til endnu flere tunnel-analyser.

Med mindre de altså igen indgår i de typisk meget brede budgetaftaler på rådhuset, hvor man politisk søger konsensus og gerne hugger en hæl og klipper en tå for at få så mange partier som muligt med i forligene.