Nu starter arbejdet med at bygge "normale" boliger på Christiania

Det fortæller Københavns Kommune i en orientering til Borgerrepræsentationens politikere.

Opstarten kommer knap fire år efter, at der blev indgået en aftale mellem regeringen og christianitterne — det vender vi tilbage til — om at få almindeligt boligbyggeri til ’fristaden’.

Det er endnu sparsomt med detaljer om den kommende lokalplan, som man først nu tager hul på at udarbejde.

Men i orienteringen skriver embedsværket, at man ønsker at opføre byggeriet i den sydvestlige del af Christiania kaldet ’downtown’.

Området strækker sig fra Christianias hjørne ved Prinsessegade og Bådsmandsstræde, op forbi den hjemmelavede ’hovedindgang’ — to lodrette træpæle med ’Christiania’ skrevet på en træplade imellem dem — og til Refshalevej.

Det er den del af Christiania, der er vant til at se en del fodtrafik fra gæster, som gerne vil besøge ’Den Grå Hal’, hvor der blandt andet bliver holdt loppemarkeder og julemarked, koncertscenen Nemoland og flere barer og spisesteder.

Vil være en bilfri bydel

Hvis man spørger christianitterne om, hvad lokalplanen skal kunne, så er der et ønske om at sikre, at Christiania fortsætter med at være et ’særligt kulturelt og socialt minisamfund og en grøn oase’, står der i orienteringen.

Og for at bevare den særlige stemning vil de lokale fortsat gerne holde biler væk og bevare hele området som en bilfri bydel.

Derfor ligger der også en opgave i at ’tage stilling til planlægning for parkering’, skriver Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i notatet.

For det kan godt være, at Christianitterne ikke ønsker biler og parkering, men Københavns Kommune opererer efter den såkaldte 'Kommuneplan' som fastsætter, at der skal oprettes et vist antal nye P-pladser pr. nybygget kvadratmeter erhverv eller bolig — den såkaldte parkeringsnorm.

Så her kan ligge et potentielt clash mellem christianitternes selvbestemmelse og diktater fra rådhuset.

Men hvad der yderligere skal ske for området, bliver sløret først løftet for, når lokalplanen ligger klar.

Står det til christianitterne, skal de nye boliger på Christiania dog fordeles i større, sammenhængende nybyggeri og små 'tiny houses'. Det formulerede de i en ’realiseringsplan’ for omdannelsen af området i slutningen af 2023.

I dén plan forestiller man sig at gøre plads til nye beboere ved både at konvertere eksisterende bygninger til boliger og at opføre nye bygninger.

Ønskescenariet er, at de nye bygninger bliver opført i samme ånd som de nuværende. Det vil sige, at de ikke bliver særligt høje og fordeler sig på flere områder, og at de bliver udført i bæredygtige materialer — og meget gerne er selvbyggede lige som flere af de nuværende huse.

Områdets 'sjæl' skal bevares, med andre ord.

Selv om christianitterne vil få indflydelse på lokalplanen, så har tidligere overborgmester Sophie Hæstorp-Andersen dog også understreget, at kommunen ikke kan styre, præcis hvordan man bygger. Og i byggeprocessen vil meget være op til det almene boligselskab, der skal stå for opførelsen.

Et svært 'ja'

Derfor er de almene boliger også en stor forandring for Christiania, der i hvert fald på papiret er bygget på en drøm om autonomi og fællesskab — og uden indblanding fra stat, kommune eller boligselskaber.

Aftalen mellem regeringen og christianitterne fra 2022 blev da heller ikke indgået med store smil, men derimod et anstrengt 'ja' fra de lokale.

Med håndslaget blev der åbnet for, at der kan blive plantet nogle af de meget efterspurgte almene boliger på Christiania, som derfor ikke kan "få det hele for sig selv" som hidtil.

Aftalen betød samtidig to ting for de lokale:

For det første fik de nedfældet på papir, at de kan beholde boligerne på Christianshavns Vold.

Volden er et fredet område, der er ejet af staten, og hvis christianitterne havde afvist tilbuddet, ville flere af boligerne være blevet revet ned.

Den anden del handlede om økonomisk sikkerhed.

For med i handlen fik Christiania også et økonomisk rygstød i form af et statsgaranteret lån på 67 mio. kr., som christianitterne kan bruge på at købe det statsejede voldområde — og dermed også undgå at betale en årlig leje på 6,5 mio. kr.

Og derfor accepterede man at få almene boliger fra "verden udenfor" ind i Fristaden:

»Vi har sagt ja, fordi der er nogle ret kraftige ting, der sker, hvis ikke vi siger ja. Det var ikke særlig godt at sige nej, fordi så ville vi miste alle muligheder for at udvikle Christiania. Vi ville ikke have nogen økonomi til at udvikle Christiania,« forklarede talsperson Hulda Mader i 2022.

Lokalplan klar om to år

De almene boliger markerer endnu et skifte for Christiania.

Fristaden har tidligere også været særligt kendt for sine mange hashboder på ’Pusher Street’.

Dem fik man dog bugt med i 2024, hvor christianitterne på to måneder nåede både at skitsere en plan for udryddelsen af de hash-handlende og at udføre aktionen.

Helt så hurtigt skal man ikke forvente, at det går med at få rykket de almene boliger og godt 300 nye beboere ind på ’staden’ — en befolkningsvækst på omkring 35%.

Den såkaldte ’startredegørelse’ — en slags tidlig skitse til lokalplanen, der indikerer hvor og hvad der skal bygges — vil være klar halvvejs inde i 2027, mens et forslag til den endelige lokalplanen vil blive præsenteret for politikerne i 2. kvartal 2028.