Jernbanebyen på vej tilbage på sporet
Efter år med økonomisk modvind og statslige vetoer er der endelig tegn på fremdrift for Jernbanebyen.
Jernbanebyen — én af Københavns helt store byudviklingsbrikker — har længe lignet et tog, der var kørt af sporet.
Situationen spidsede for alvor til, da tunge investorer som Urban Partners (tidl. Nrep) og Novo Holdings sidst i 2024 trak sig fra dele af projektet, samtidig med at transportministeren nedlagde veto af frygt for omfattende støjklager fra fremtidige beboere.
Og sidste år lød en melding fra Københavns Rådhus, at de ambitiøse planer stod stille.
Men nu tyder et netop offentliggjort, såkaldt 'afgrænsningsnotat' til en kommende miljørapport på, at der igen blæser friske vinde over det historiske godsbaneterræn.
Kollision mellem boliger og banedrift
En stor del af Jernbanebyens genvordigheder bunder i et sammenstød mellem Københavns Kommunes ønske om en ny, levende bydel og statens behov for at kunne vedligeholde landets jernbanenet.
Banedanmark har længe frygtet, at indflytningen af 9.000 beboere vil føre til en storm af støjklager, som i sidste ende kan tvinge staten til at indstille støvende og larmende natarbejde i de værksteder, der ligger umiddelbart ved siden af den nye bydel — eller betale milliarder for støjsikring.
Hvor kommunen har ønsket at få sat gang i byggeriet af skoler og boliger hurtigst muligt, har Transportministeriet stået fast på sin vetoret. De har krævet garantier for, at jernbanens drift ikke bliver kvalt af byudviklingen.
Det er denne fastlåste magtkamp mellem det kommunale selvstyre og statens infrastruktur-interesser, der nu forsøges løst med en ny, teknisk tilgang.
En opdeling af problemerne
Den væsentligste ændring i strategien er en tilpasning af selve projektets opbygning.
For at imødekomme Banedanmarks bekymringer har man valgt at udskille de mest konfliktfyldte arealer ved DSB og BaneDanmarks værksteder som et selvstændigt projekt under navnet CISB — Central InfraStruktur Base.
CISB skal fremover fungere som Banedanmarks logistiske hjerte i Jernbanebyens nordlige del mod skinnerne og Vesterbro.
Ved at isolere denne del i planlægningen kan man foretage mere målrettede undersøgelser af de aktiviteter der skaber mest støj — såsom håndtering af tunge skinner og rangering med tog i døgndrift.
Det skal give parterne et fælles datagrundlag og et bedre værktøj til at komme videre med arbejdet.
Det er bygherrerne bag Jernbanebyen, der selv har ansøgt om at få lavet den nye miljørapport — og den skal derfor ses som et led i at få gang i arbejdet igen. En lokalplan lå klar for nu to år siden, men dens vedtagelse er siden strandet i stridighederne og usikkerheden om støj fra arbejdet med togene.
Foruden DSB Ejendomsudvikling tæller investorerne bag Jernbanebyen Urban Partners, Novo Holdings og Industriens Pension.
Støjmure og politisk forandring
For at sikre nabofreden arbejdes der også med fysiske løsninger, der skal fungere som et værn mellem industri og hverdagsliv.
Planerne inkluderer en randbebyggelse — måske kontorer — i op mod 25 meters højde, som skal fungere som en arkitektonisk støjmur mellem arbejdsbasen og de nye boligområder, så staten kan fortsætte sit jernbanearbejde uden at forstyrre beboerne for meget.
Samtidig lurer et muligt ministerskifte i horisonten.
Dét kan potentielt betyde en ny politisk kurs og en større statslig villighed til at acceptere de kompromiser, der bliver lagt på bordet fra Københavns Kommunes side.
Nu start i 2027?
Selvom Jernbanebyen har befundet sig i et længerevarende limbo, giver det nye notat for første gang i lang tid en indikation af en reel tidsplan.
Hvis miljøundersøgelserne og de planmæssige justeringer bliver godkendt uden yderligere drama, forventes selve anlægsarbejdet nu at kunne gå i gang i midten af 2027.
Når projektet engang står færdigt, vil det efter planen transformere de 55 hektar mellem Vesterbro og Sydhavnen til en moderne, grøn storbyoase midt i et af byens travleste trafikknudepunkter.
Visionen om en delvist bilfri bydel med 9.000 beboere, 4.000 arbejdspladser, skoler og kulturliv lever stadig.
Ved at bevare 50.000 kvadratmeter historiske bygninger og koble området sammen med nye forbindelsesbroer, skal Jernbanebyen ikke blot blive en ny bydel med industrielle rødder i fortiden, men et område der skal binde Vesterbro og Sydhavn sammen på tværs af skinnerne.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
