pixel

Nye greb skal fjerne diesel-os i havnen

Økonomiske gulerødder og pres på ministeren skal speede den grønne omstilling af havnerundfarterne op.

havnebus, movia, cykelbro

I dag er en bådtur gennem Københavns kanaler ofte akkompagneret af en brummende dieselmotor og en sort os, der lægger et tæppe over den ellers friske havluft.

Mens havnebusser og GoBoats for længst er gledet over på lydløs el, er de store operatører af havnerundfarter i Københavns Havn fortsat låst af fortidens diesel-motorer.

Men visionen for fremtidens havn er en helt anden.

Her er dieselmotorerne udskiftet med el og stilhed, så både turister og københavnere kan tale sammen uden at hæve stemmen, mens de glider gennem Inderhavnen uden at efterlade sig andet end en kølvandsstribe.

Københavns Kommune forsøger nu en ny kurs, der kombinerer kontante fremtidsudsigter for de private operatører med et øget politisk pres på Christiansborg for at få renset luften i havnen før tid.

Millioninvesteringer og kampen mod uret

Udfordringen bunder i, at de nuværende aftaler med Netto-bådene og Canal Tours løber helt frem til 2037 uden nogen krav om grøn fremdrift.

Og man kan ikke bare — efter at aftalerne er indgået — komme med nye krav til, hvordan bådene skal sejle gennem vandet. Det kan man først, når nye kontrakter skal på plads.

Operatørerne er ikke imod, at dieselmotorerne sendes til dér, hvor peberet gror, men for dem handler sagen i høj grad om økonomisk sikkerhed:

Stromma, der ejer Canal Tours, anslår, at en fuld omstilling af flåden kan koste op mod et tre-cifret millionbeløb.

For at få virksomhederne til at foretage så massive investeringer 12 år før tid, arbejder kommunen og By & Havn på en ny incitamentsstruktur.

Det betyder i praksis, at operatørerne kan blive tilbudt forlængelser af deres besejlingsaftaler ud over 2037, hvis de til gengæld sender deres dieselmotorer på pension og skifter til el-drift allerede i de kommende år.

Én af de stærkeste brikker i det politiske spil er de fysiske rammer i havnen. Refshaleøen er på vej mod at blive byudviklet, og det er her, at begge operatører i dag har deres nuværende base og værft.

Også her ligger der lejeaftaler til 2037, men herefter vil havnerundfarterne skulle finde et nyt sted at holde til. Og kommunen og By & Havn kunne allerede nu være behjælpelige med at udpege nye hjemsteder for kanalrundfarterne i fremtiden — hvis de altså til gengæld er positive over for at skifte til el.

Det mulige incitament fremgår af en indstilling til et kommende møde på rådhuset.

Klima-, Miljø, og Teknikforvaltningen lægger op til, at adgangen til nye, attraktive kajpladser betinges af, at bådene omstilles til el. Men at man til gengæld kan garantere central beliggenhed og ny ladeinfrastruktur, hvis omstillingen kommer.

Samtidig kigger man på muligheden for at "fredeliggøre" Nyhavn og flytte turbådene til nye lokationer efter 2037.

Det kan bane vejen for nye aktører med el-både, som i dag ikke kan få plads i de overfyldte kanaler — og dermed øge konkurrencen om at levere den grønneste løsning. Men altså først om 11 år.

Opråb til ministeren: "Det vil kræve ny lovgivning"

Kommunen kan altså ikke blot rive de eksisterende kontrakter i stykker, og de ovenstående incitamenter kan nemt vise sig for svage til at motivere Nettobådene og Stromma til at skifte kurs før 2037.

Derfor har overborgmesteren og to fagborgmestre nu også sendt en appel til miljøministeren for at få hjælp til at skubbe på.

I brevet understreger Sisse Marie Welling (F), Line Barfod (Ø) og Christopher Røhl (B), at de har gjort WHO’s skrappe retningslinjer for luftkvalitet til deres officielle målsætning — men at de mangler de juridiske redskaber til at komme i mål på vandet.

Borgmestrene påpeger, at mens man nu kan lave nulemissionszoner for biltrafik, så halter reguleringen af skibstrafikken efter.

De henviser til Miljøministeriets egen analyse fra 2024, som viser, at netop elektrificering af kanalrundfarterne rummer det største potentiale for at nedbringe forureningen i Inderhavnen.

"Det vil kræve ny lovgivning," at kunne sætte miljøkrav til havnerundfarterne før 2037, konstaterer de i brevet — med et klart ønske om at få Christiansborg til at give dem de nødvendige værktøjer.

Københavns Kommune skeler i høj grad til Amsterdam, der allerede stiller krav om at alle nye både skal være emissionsfri — og at en fuld omstilling skal være gennemført om fire år, i 2030.

De københavnske politikere skal tage stilling til sagen i næste uge. Siger de — som forventet — 'ja', vil man etablere et formelt samarbejde med By & Havn om at lave en ny incitamentsstruktur for havnerundfarterne, mens man håber på skrappere lovgivning fra Folketinget.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Nordhavn
Kan et fiskemarked være med til at give Nordhavn lidt tiltrængt identitet og en stærkere kobling til det vand, der omgiver byens nye boligområde?
læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling