pixel

Byens hemmelige lomme

Hauser Plads får kuperet terræn, ny legeplads og masser af latte-bænke

kbh magasin

Fakta

Hauser Plads

Renoveringen af selve pladsen er færdig i 2012

Den nye kælder står klar foråret 2011

Tegnestuen Polyform har sammen med Karres en Brands Landschapsarchitecten, Oluf Jørgensen og Ulrike Brandi licht tegnet ombygningen

Smørrebrødselskere kender uden tvivl adressen da et af byens bedste frokoststeder, Restaurant Schønnemann, holder til i nummer 16.

Men ellers lever Hauser Plads - trods sin centrale placering lige bag Kultorvet - et ganske hemmeligt liv langt fra Indre Bys trængsel og travlhed.

Er man passeret forbi de seneste måneder, har man nu ikke kunne undgå at bemærke at den før så træbestrøede plads er forvandlet til en stor, uklædelig byggeplads.

Men bryst dig med tålmodighed. Sigtet er nemlig at give den velbeliggende plads lidt ”mere af det hele,” som Thomas Kock fra tegnestuen Polyform, der har tegnet ombygningen sammen med Karres en Brands Landschapsarchitecten, Oluf Jørgensen og Ulrike Brandi licht, udtrykker det.

Pæle og rutchekugler Det betyder blandt andet at pladsen får kuperet terræn med belægning af både gummiunderlag, kunstgræs og den naturlige af slagsen.

Desuden kommer der pæle som kan klatres op ad, kugler som kan rutches på, soppebassin til de mindste poder og en stor sandkasse der størrelsesmæssigt vil gøre den tidligere til skamme.

Og så kommer der en masse nye bænke rundt om træerne, så mørbankede forældre og andre fredelige sjæle kan ta’ et hvil i byen med udsigt til ivrige unger og masser af grønt.

Der kan dog komme enkelte tilpasninger til planen, for siden projektet blev bestemt, har man også besluttet at ændre nogle sager under jorden.

Kælderen under Hauser Plads har længe ageret P-plads for byens renholdelsesvogne, men fremover skal mandskabet, der styrer maskinerne, også have hovedkontor under jorden.

Det betyder for eksempel at der bliver lavet en indre gårdhave i kælderplan, så der kommer lys og udsigt i det underjordiske hovedkontor.

Renoveringen af selve kælderen ventes klar foråret 2011, mens byens nye plads efter planen bliver indviet i 2012.

hauserplads_4_gaard.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling