pixel

Elgen er landet

kbh magasin

Fakta

Abercrombie & Fitch

Købmagergade 11, Kbh K


BONUSINFO:
Er du den ivrige type, så sørg for at være blandt de første 500 kunder i den nyåbnede butik. Så bliver din ihærdighed nemlig belønnet med et gavekort på 150 kroner.

Teen-hypede Abercrombie & Fitch har nu røbet en åbningsdato i København efter flere års hemmelighedskræmmeri og lokken med nøgne overkroppe på billboards.

4. november slår det all american brand med det velkendte elglogo porten op for monsterhøj hitlistemusik og overlækre ekspedienter i voldsomt velduftende omgivelser i en 645 kvadratmeter-stor flagskibsbutik i Købmagergade.

Abercrombie & Fitch har mange år på bagen som tøjbutik. Det hele begyndte med et speciale i eksklusivt friluftsgear, så ville man være sporty luksusmærke til østkystens Ivy League-studerende, men fik hård konkurrence af Ralph Lauren og Tommy Hilfiger.

En simpel men kompromisløs gentænkning af brandet har imidlertid sikret Abercrombie & Fitch et fast tag om den købedygtige ungdom.

Konceptet indebærer blandt andet, at alle castes efter look og attitude til ekspedientrollen, og at der altid er løssluppen feststemning i de stærkt sødligt duftende butikker.

Men helt unikt er det, at der i hver eneste af Abercrombies flagskibsbutikker står en afklædt machomand og tager imod kunderne i indgangen.

Og der kommer også til at stå én i Købmagergade, det er KBH blevet lovet.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling