Ikke nok dansk modstand mod Lynetteholm — men svensk kæp i hjulet

Så mange — eller rettere sagt få — besluttede sig for at finde NemID’et frem for at afgive en støtteerklæring til borgerforslaget med titlen ”Udsæt behandlingen af anlægslov for etablering af Lynetteholm til tidligst folketingsåret 2021-2022 for at sikre bred borgerinddragelse”.

De knap 4.000 støtteerklæringer skal ses i lyset af, at borgerforslaget var åbent for støtte i hele seks måneder inden slutdatoen den 15. september. 

Dermed havde initiativet langt igen for at opnå støtte fra de 50.000 personer med stemmeret, som det kræves, før et borgerforslag kan blive lavet om til et egentligt 'beslutningsforslag', som landspolitikerne kan behandle og stemme om i Folketingssalen. 

Med andre ord bliver der ingen genbehandling af Lynetteholm på Christiansborg.

Kritik fra flere sider 

I danske medier har der ellers løbende været en del kritik fra både fagfolk og almindelige borgere af den kunstige halvø, der har som erklæret formål at skabe plads til nye boliger til 35.000 mennesker — og at fungere som en sikring af København mod stigninger i havvandet.

Partier er udvandret fra forhandlinger, og københavnere har frygtet for en fremtid med både byggestøj, jordtransport på lastbiler gennem byen og projektets indvirkning på naturen.

Også her i Magasinet KBH har der været debat — blandt andet i form af et forslag om at rykke Lynetteholm længere ud i Øresund og et andet om at sejle jorden til Lynetteholm uden om Amager. 

Men der har altså ikke været mange, som derefter har været forbi Folketingets portal for borgerforslag for at bede Christiansborg om at tage sagen op igen.  

Blå-gul skepsis

Også på den anden side af Øresund har der fra start været skepsis mod det gigantiske, danske projekt. I den nys overståede internationale høring af projektet har de svenske myndigheder især udtrykt bekymring for, om halvøen vil føre til betydelige ændringer i strømforholdene gennem Øresund.   

Og dén bekymring fører nu til handling, skriver Politiken.   

De to parter på hver sin side af sundet skal nu have input fra neutral grund. 

Den hollandske virksomhed Deltares er blevet bedt om at vurdere de modelberegninger fra Dansk Hydraulisk Insitut, som er blevet brugt til at vurdere havstrømmens påvirkning af den planlagte halvø. 

DHI er tidligere nået frem til, at øen stort set ingen betydning vil have — mere præcist at kun cirka 0,25% af gennemstrømningen af vand og salt vil blive blokeret af den nye landmasse. 

Men de beregninger er svenskerne ikke helt så sikre på, og derfor skal de nu kigges efter med neutrale briller.

Mudderkast?

Hans Vasehus, der er havnebygmester og anlægschef ved By og Havn, bekræfter over for Politiken, at spørgsmålet nu skal undersøges nærmere, men siger samtidig at man er helt tryg ved de eksisterende beregninger. 

Svenskerne er dog også bekymrede for planerne om at fjerne mudder fra det område der skal bære fremtidens Lynetteholm — for derefter at dumpe det i havet i Køge Bugt.

Mudderet er nemlig forurenet, og svenskerne frygter, at når man begynder at flytte rundt på det, ja så kan tungmetaller og kemisk forurening blive frigivet og også brede sig til svenske kyster.   

Også dét har den danske side nu lovet, at man vil kigge nærmere på i en fornyet dialog med svenskerne.

Men hvis dialogen ikke fører til enighed, siger professor i miljøret Ellen Margrethe Basse til Politiken, at sagen i yderste instans kan blive indbragt for EU-domstolen.

Tidligere i år blev anlægsloven for Lynetteholm stemt igennem, og i sommer blev også tunnelen til halvøen vedtaget af et flertal i Folketinget.

Ifølge planen vil anlægsarbejdet starte allerede her i efteråret, mens en fuldt udbygget Lynetteholm har årtiers udsigter. Sidste mursten forventes lagt i år 2070.