pixel

Sydhavn får ny idrætshal — Nordhavn følger muligvis trop

250 millioner kroner på byens budget for 2022 skal give byens beboere bedre adgang til idræt.

falkonergaarden idraetshal

For nylig kunne vi fortælle, at Københavns Kommune endnu engang er endt som nummer sjok på opgørelsen over idrætsfaciliteter pr. indbygger — med lange ventelister og slidte faciliteter til følge.

Nu sætter kommunen ind for at forbedre placeringen.

Københavns budget for 2022 faldt på plads for få dage siden i et bredt forlig med alle partier på nær Konservative, der forlod forhandlingerne på grund af uenigheder om bilernes fremtidige forhold.

Og i budgettet er en kvart milliard øremærket bedre idrætsforhold.

Idræt i Sydhavnen

Den langt største idrætspost på budgettet — cirka 130 millioner kr. — vil blive lagt på Teglholmen i det nye Sydhavnen i form af en ny idrætshal.

De mange millionerne går dog ikke alene til idrætshal, for hallen skal opføres i kombination med en ny daginstitution.

Idræts-børnepasnings-kombien vil komme til at ligge på gaden 'Topstykket' — ikke langt fra Skolen i Sydhavnen og lige ved Alfred Nobels Bro.

Gaden er i dag præget af et parkeringshus og MAN Energys industribygninger.

Et andet af byens nyudviklede havnearealer får måske også en ny hal.

I budgetaftalen blev partierne bag i hvert fald enige om at se på mulighederne for at bygge et kompleks med flere idrætshaller og en svømmehal i Nordhavn.

I første omgang er der kun tale om penge til en undersøgelse, og der er altså hverken fundet en byggegrund eller penge til at finansiere selve byggeriet.

Fra sommer til vinter — og omvendt

En stor del af resten af den kvarte milliard går ikke til at skabe nye steder at dyrke idræt, men til at udvide det tidsrum, de kan bruges i.

Flere tennis- og fodboldbaner vil få bedre vinterforhold — ikke mindst med ny belysning, så de også kan bruges, når der ikke er dagslys.

32 millioner kroner er afsat alene til at belyse eksisterende fodboldbaner og at dække dem med kunstgræs. Det gælder fodboldbanerne i Lersøparken, Emdrupparken og på Kløvermarken.

På byens skøjtebaner i Ørestad og på Østerbro skal den modsatte øvelse foregå. Her skal 15 mio. kr. sørge for, at ishockeyholdene også har is at træne på om sommeren.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Valby
Klubber og foreninger i Valby Idrætspark har en ambitiøs vision om at lave området til en hel idrætsby.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling