pixel

Lysende kraner som Københavns nye fyrtårne

Pejlepunkter, reklame eller en form for kompensation? Byens høje byggekraner er begyndt at lyse op i den københavnske nat.

byggekran lys axeltorv

I København ligger byens skyline stort set hen i mørke, når solen er gået ned. Men de senere år er normen blevet udfordret af funklende, farvede lyskæder i de høje byggekraner, der som symboler på byens vokseværk tårner sig over de københavnske gader og stræder.

80 meter over Axeltorv danner kranarme en lysende blå pil på den sorte nattehimmel og viser vej hen over hustagene, synlig helt fra Østerbro. 65 meter over Christians Brygge er det en hvid, bugtende streg, der lyser dig i møde, når du nærmer dig fra Amager-siden. Langvejs fra minder kranerne om nye fyrtårne, der drager folk ind mod centrum af det gamle København under forandring.

Det er ikke en tilfældighed, at netop kæmpekranerne ved Axel Towers-byggeriet på Axeltorv og bryghusprojektet BLOX på Christians Brygge lyser op i den københavnske nat. Begge kraner er nemlig rejst af det internationale entreprenørselskab Züblin, der i hjemlandet har en efterhånden fast tradition med at sætte lys i deres byggekraner:

»Lyskæderne i kranerne startede for over 20 år siden i Tyskland. Nogle af arbejderne på byggepladserne havde sat lyskæder i kranerne op til jul, og det synes folk var så hyggeligt, at lyskæderne blev hængende, og efterhånden udviklede det sig til en fast tradition på de züblinske byggepladser i Tyskland,« forklarer Jan Mangelsen, Züblins projektdirektør på BLOX.

Nyt perspektiv på byen

Lysdesigner Jesper Kongshaug står for belysningen i Tivoli og har blandt andet også sat lys under Langebro, på Højbro Plads og Skuespilhuset. Han synes, at lyskæderne i de høje kraner er en god idé. Han mener nemlig, at det tilfører København noget, byen savner:

»Vi har ikke samme tradition for at oplyse bygninger, som man for eksempel har i andre storbyer som Paris og Berlin. Københavns belysning ønsker ikke at være museal. Alt lys er skærmet af – tænk bare på Københavnerlampen – så man kan se op mod en mørk himmel og se stjernerne. Når der kommer lys i kranerne, så giver det folk et incitament til at kigge opad, og det giver nye perspektiver på byen,« siger han.

Og ifølge Kongshaug måtte man gerne gå skridtet videre og gøre kranerne til en endnu større del af bybilledet og københavnernes dagligdag:

»Man kunne sagtens udfolde ideen om lys i kranerne endnu mere. Måske skal lyset være intelligent og skifte farve, hvis folk kunne interagere med lyset. Det kunne for eksempel gøres via en app. På den måde vil kranerne for alvor blive en integreret del af byens fortællinger,« foreslår Jesper Kongshaug.

Ikke kun for hyggens skyld

Om lyskæderne bliver interaktive i fremtiden vides ikke, men i den forbindelse skal man nok bide mærke i, at hvad der startede som en hyggelig tradition for arbejderne på byggepladserne, efterhånden også er blevet en del af Züblins virksomhedsidentitet – og dermed en form for reklame.

»Der er andre firmaer især i Tyskland, der er begyndt at efterligne os med at sætte lyskæder i deres kraner. Derfor prøver vi altid at hænge lyskæder i samme farve i vores kraner, så man kan se, at det er en Züblin-kran,« fortæller Jan Mangelsen.

Normalt er de züblinske kraner derfor dekoreret med lyskæder i gult eller hvidt for at matche firmalogoet – og hvorfor kæmpekranen på Axeltorv i stedet er kommet til at lyse blåt, kan projektdirektøren ikke svare på. Men den forbliver blå.

»Kæden bliver monteret på kranarmen, inden kranen bliver rejst, og med en kranhøjde som de 65 meter på Christians Brygge og 80 meter på Axeltorv, så er det for farligt at skifte lyskædene ud, når kranerne først er rejst,« forklarer han.

Et positivt lys

De officielle krav til lys i byggekraner er, at de skal være forsynet med rødt signallys, hvis de er placeret i nærheden af lufthavne eller i områder, hvor kranerne er højere end de omkringliggende bygninger. Reglerne siger ikke noget om lyskæder, og det er op til den enkelte byggeplads, om de vil sætte dem i vejret.

For entreprenørerne kan udsmykningen også være med til at sætte deres indtog i et nabolag med larm og trafikkaos i et mere, nå ja, positivt lys

»Udover at lyskæderne er pæne at kigge på, så ved vi, at folk i byerne ser byggepladser som en negativ ting for dem, fordi det skaber ændringer og rod i en periode, så med lyskæderne håber vi som firma på at kunne gøre byggepladserne mere hyggelige og pæne for det omkringliggende lokalområde. Vi vil gerne signalere, at når vi rykker ind med vores kraner og store maskiner, så er det ikke for at ødelægge byen men for at bygge nye bygninger, som byboerne kan få glæde af i fremtiden,« siger Jan Mangelsen.

Züblin har i skrivende stund ikke nye større byggeprojekter på tegnebrættet i København, men tør godt love, at deres kæmpekraner også i fremtiden bliver med lys i.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Liv
  • Indre By
Byens butikker vil skrue op for lysudsmykningen af bygninger og torve i den mørke tid, men kommunen siger nej til at splejse.

relaterede
visioner

læservision
Valby
Klubber og foreninger i Valby Idrætspark har en ambitiøs vision om at lave området til en hel idrætsby.
tegnestuevision
København
Byens parkeringspladser udnyttet til midlertidige studieboliger – uden at fjerne bilerne.

seneste
byens rum