pixel

Copenhagen set som cirkler

En amerikansk designer har fundet på at forklare København som et mind map, og hans bykort er både dekorativt og brugbart.

copenhagen mind map

Hvis du for en turist skulle kuglepenstegne et hurtigt kort, der forklarer, hvordan for eksempel byggeboomende Carlsberg egentlig hører sammen med resten af byen, kunne en både koncis og præcis metode være at tegne København lidt som et mind map: Som en samling af cirkler inde i og ved siden af hinanden.

Fakta

Copenhagen Mind Map

Et bykort fra Archie's Press.

Håndtrykt i 8x8" (ca. 20x20 cm), koster $22 (ca. 150 kr. + fragt og told) hos archiespress.com.

Det har den amerikanske designer Archie Archambault gjort, og resultatet er både let at forstå og ganske dekorativt i al sin geografisk-geometriske orden: Hér har vi den lille cirkel Carlsberg i udkanten af den større cirkel Vesterbro inde i den overordnede cirkel Copenhagen. Det er lige til at hænge op på væggen, og det er da også meningen, for kortet indgår i en serie af finurlige, håndtrykte plakater fra Archie's Press med mind maps over alverdens byer.

Mens et almindeligt bykort er velegnet til at finde vej, så hjælper det ikke nødvendigvis med at forstå en bys opbygning og interne sammenhæng. Derfor filtrerer Archambault det traditionelle københavnerkorts endeløse mængder af data, farver og detaljer ned til en minimalistisk, sort på hvid gengivelse af the basics: Bydele, kvarterer, områder og parker. Næsten kun ved brug af bogstaver og cirkler – samt en lille stjerne for Kastellet.

Og trods mindre fejl, som at cirklen for Folkets Park ligger på den forkerte side af Nørrebrogade, er amerikanerens grafiske fortolkning og forklaring af København simpel og klar.

Det mentale billede af byen

Archie Archambault tegnede det første city mind map til sig selv, da han flyttede til Portland, Oregon og havde svært ved at få byen ind under huden og forstå den, som en lokal forstår den. Og han tog cirklen til hjælp, fordi den blødeste figur vi har, også er den, der klarest formidler størrelsesforhold og sammenhænge.

Med metoden har han efterhånden fået kortlagt alle de største nordamerikanske byer foruden en lille håndfuld oversøiske metropoler, hvor Copenhagen altså er med i det eksklusive internationale udvalg sammen med Amsterdam, Berlin, Buenos Aires, Paris, Tokyo og Kyoto.

Archambault arbejder altid sammen med lokale for at ramme deres mentale billede af byen så rigtig som muligt, og for København kommer hjælpen fra hans designer-kollega Mette Hornung Rankin, der nu også bor i Portland, efter en årrække i den danske hovedstad.

De mind mappede bykort sælges i specialbutikker over hele U.S. of A., men du kan bestille vægpynt fra Archie's trykpresse direkte fra archiespress.com. Cirkulært tænkte Copenhagen i 8x8" får du for $22 – det svarer nogenlunde til 20x20 cm for 150 kroner (+ fragt og told).

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling