pixel

Ny kirke i Ørestad skal være som træ­kronerne i en skov

Københavns første nye kirke i mere end 30 år er tegnet af Henning Larsen.

ørestad kirke eksteriør ankomst

Landets laveste interesse for Folkekirken finder man i Københavns Kommune, hvor næsten halvdelen af indbyggerne ikke er medlem af den. Helt præcist har 48,1% valgt at holde sig helt ude af statsorganiseret religion.

Men dét betyder ikke, at man ikke kan bygge nye kirker i hovedstaden. For i byens nye kvarterer har man ikke arvet 100 eller 200 år gamle versioner af Guds hus fra vores forgængere, men må — som det er i dag — ud på en længere tur, hvis søndagsturen skal byde på syndsbekendelse eller opmuntrende ord fra gejstlige klædt i sort.

Den andægtigt orienterede halvdel af beboerne i Ørestad kan nu se frem til, at dén tur bliver en hel del kortere, for byens første kirke i mere end 30 år skal opføres her.

Sidst vi skrev om planerne var i marts, hvor der netop var blevet udskrevet en arkitektkonkurrence for projektet. Og her godt et halvt år senere får vi nu at se, hvordan kirken kommer til at se ud. Designet lavet af arkitekterne hos Henning Larsen er nemlig blevet udpeget som vinder i konkurrencen.

Badet i lys

Ifølge vinderne selv skal oplevelsen inde i den nye kirke være lig den man får, når man står under trækronerne i en skov. Taget har kuppler i træ der lader lyset slippe ind i afmålte mængder og som — formodentlig — skal give en følelse af noget 'himmelsk'.

"Kappellet er badet i lys fra oven og åbner for udsynet mod himlen, der tiltrækker beskuerens blik," hedder det fra arkitekten i forbindelse med offentliggørelsen af det vindende forslag.

Kirken indeholder ud over hovedrummet også kapel, gårdhave, kirkekontor og nogle "mindre formelle" rum, der kan bruges til fællesspisning, små koncerter og aktiviteter af forskellig slags.

Aktiviteterne er ikke fastlagt af arkitekturen, men tilbage i marts fortalte sognepræst Rikke Weissfeld, at kirken skulle "have alt det en kirke skal have — og mere til". Ifølge Weissfeld indebar det blandt andet 'cross-yoga' og 'mindfulness-gudstjeneste', uden at hun kom nærmere ind på definitionerne af de nye tiltag.

Udendørs er facaden rå — som bark, ifølge arkitekerne — og kirken skal integreres med sine nære omgivelser ved at man både inde i, og udenfor, kirken lægger et gulv af teglsten.

Det er også tanken, at der blandt andet skal laves små siddenicher og opstilles en vandpost og skakborde, så der trækkes liv hen til rummet omkring kirken. Her kan man sidde og kigge over på en katedral for en anden type meningsbærer i det moderne samfund: Sporten.

Den nye kirke i Ørestad bliver nemlig bygget på en grund der ligger klods op ad Royal Arena, som har lagt gulv til alt fra VM i Herrehåndbold til VM i Ishockey — og i øvrigt også koncerter med Judas Priest, Megadeth og Iron Maiden. Så det er hele det åndelige spektrum der fremover vil få lov at folde sig ud på et ganske lille areal i Ørestad.

Bliver det hele lidt for meget, kan man trække ind i den kommende kirkes gårdhave. Den skal ifølge arkitekten sende tankerne hen i retning af en klostergård og give de besøgende mulighed for roligt at sidde og "reflektere".

Faktisk ikke den første

Afhængigt af synsvinklen er den nye kirke i Ørestad faktisk slet ikke den første kirke i Ørestad. Siden 2018 har de lokale kirkeinteresserede nemlig kunne gå i "kirke" i et særligt indrettet lokale nederst i boligbyggeriet 8-tallet. Men den løsning er kun midlertidig, indtil bydelen får sin "rigtige" kirke — bygget til formålet.

Budgettet for selve byggeriet lyder på knap 70 mio. kroner, hvilket ikke er så meget i byggesektoren anno 2022. De små penge skyldes ikke mindst, at københavnerne altså bliver mindre og mindre interesserede i Folkekirken, og derfor kommer der færre og færre skattekroner ind til den.

Af dén grund opgav man fra starten at sætte krav til arkitekten om, at den nye kirke skulle have et tårn. Det ville fordyre byggeriet, og i stedet har Københavns Stift betinget sig, at designet af bygningen tillader, at et tårn eventuelt vil kunne tilføjes senere. Det ville f.eks. kunne finansieres af et skifte i københavnernes lyst til medlemskab af Folkekirken, men stiftet skal nok ikke drømme alt for meget om nye tårne i den nærmeste fremtid. Trenden i hovedstaden har været ret klar i flere årtier: På blot 20 år er medlemskabet faldet fra over 70% til altså nu kun godt 50%.

I Henning Larsens vinderforslag indgår dog et mindre tårn, der foreslås opsat lidt væk fra kirkebygningen, så det er med til at indramme pladsen foran den.  

Byggeriet af Ørestad Kirke er planlagt til at gå i gang i 2024, og bygningen vil blive indviet i 2026.

Arkitekterne fra Lundgaard & Tranberg, Reiulf Råmstad, Cobe og Dorte Mandrup deltog også i konkurrencen, men vandt altså ikke. Sidstnævnte forlod den dog i løbet af processen.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

mail@kirstenlundlarsen.dk
Jeg er en meget glad læser af magasinet og føler mig virkelig godt opdateret om den arkitektoniske udvikling i København. Så tak for det! Nu er mit øje imidlertid lige blevet fanget af denne artikel om kirkebyggeriet i Ørestad, og selvom den er grundig og fint illustreret, gør den mig både ubehagelig stemt og ked af det. jeg er ikke klar over, om skribenten stadig er på magasinet, men denne artikel har i hvert fald en meget nedladende tone og en foragt overfor de kommende brugere af bygningen, som er arkitekturen helt uvedkommende. Det nedladende viser sig i rigelig brug af anførselstegn i artiklen og i udsagn som f.eks. "...hvis søndagsturen skal byde på syndsbekendelse eller opmuntrende ord fra gejstlige klædt i sort." Det er helt irrelevant for en vurdering af arkitekturen, og til sammenligning kan man læse den helt sobre omtale herunder af Henning Larsens tilsvarende moské-projekt (artiklen er tilbage fra 2015). Det er sådan, det skal gøres, uanset ens egen holdning til religion. Hvis muslimske moské-brugere var blevet omtalt ligeså nedladende, ville jeg også være blevet harm på deres vegne.
Ulv
Om man er til religion eller ej, så er det i hvert fald et smukt byggeri. Vil være dejligt at se endnu mere fokus på træ i nye byggerier.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling