Kan brand betyde nye, grønne byrum ved Børsen?

For ganske ofte er noget rent faktisk så skidt, at det ikke er godt for noget som helst.

Og dén tanke vil nok være den mest nærliggende om branden på Børsen den 16. april.

For hvad i alverden skulle være godt ved, at mere end halvdelen af 400 års kulturarv blev omdannet til aske og kuldioxid en tilfældig tirsdag?

Svaret kommer måske fra Paris via den københavnske overborgmester.

Bilerne væk fra Notre-Dame

Kort efter Børsens brand kom det frem, at Sophie Hæstorp Andersen (S) allerede har været i kontakt med Paris' borgmester Anne Hidalgo. Det sagde hun til P1 den 18. april.

Anledningen er selvfølgelig, at branden er blevet kaldt: "Københavns Notre-Dame" — med henvisning til den store brand i Paris' vel mest berømte kirke præcis fem år og én dag tidligere.

Kunne Hidalgo give nogle gode råd med hensyn til, hvordan man bedst håndterer en genopbygning af en historisk bygning?

Dét kunne hun, og ét af dem gik på, at man også bør se på de omkringliggende byrum, når man alligevel går i gang med så stor en opgave.

I Paris var der før branden både bilgader og parkering helt op til Notre-Dame, der har rødder helt tilbage i 1163 — men i 2028 vil området være fuldstændig transformeret.

Veje vil være lukket ned, P-pladser fjernet, og nye, grønne byrum vil være opstået på alle sider af kirken.

Er dét et projekt til Københavns inspiration?, spurgte Magasinet KBH i en artikel i 2022 — og ja, det er netop hvad Hidalgo nu anbefaler til Københavns overborgmester.

Og det lyder som om, at Hæstorp er lydhør. I hvert fald stillede hun til P1 selv de retoriske spørgsmål om Børsen:

»Skal der være parkerede biler helt op til en fredet bygning, som måske skæmmer synet af den?«

Og:

»Kunne vi gøre noget mere spændende i hele området, som gør det både mere grønt og mere attraktivt?«

Børsen klemt inde mellem biler

Til P1 gjorde Hæstorp det klart, at det — selvfølgelig — er for tidligt at sige noget konkret om, hvordan et nyt byrum omkring Børsen skal se ud.

»Men det er i hvert fald en byrumsdiskussion, som kommunen kan spille ind i,« sagde hun og fortsatte:

»Der er plads til forbedringer, når jeg tænker på, hvordan Børsen i dag er klemt inde mellem en meget stærkt befærdet vej — og på den anden side Slotsholmsgade med en masse parkering.«

Hvis man drømmer om, at Hæstorps holdning udmønter sig i en parisisk model med omfattende gadelukninger og parkområder omkring Børsen, så skal man dog nok tøjle optimismen en smule.

Da P1's journalist spurgte, om hun kunne forestille sig, at man lukkede næsten ned for biltrafikken på Børsgade — der leder seks vognbaner videre over Knippelsbro lige ved siden af den nu brændte bygning — svarede Hæstorp nemlig:

»De 25.000 bilister, der hver dag kører over Knippelsbro udgør en meget vigtig infrastruktur i København i dag,« men hun tilføjede dog:

»Men det er jo noget, man kommer til at kigge på.«

Torvegade i gang

Københavns Kommune er allerede i gang med et separat projekt lige ovre på den anden side af Knippelsbro, altså på Torvegade på Christianshavn.

Her er en indsnævring af vejen til blot to vognbaner snart på vej, og overborgmesteren indikerede over for P1, at det også derfor giver mening nu at se på, hvordan trafikken på Børsgade skal se ud i fremtiden.

»Der er meget asfalt og meget granit i det område,« sluttede Hæstorp, der altså både ønsker sig grønnere og skønnere byrum omkring Slotsholmens bygninger, men tydeligvis også er urolig ved at sætte gang i markante reduktioner af biltrafikken på stedet.

En tilsvarende, indre konflikt kan Hæstorp have haft, da hun og Socialdemokratiet op til seneste kommunalvalg lovede at nedlægge 1/3 af byens parkeringspladser på gaden inden 2025 — for blot otte måneder senere at hive hele visionen i land og opgive alle tanker om færre P-pladser overhovedet.

Senest har Østerbro på socialdemokratisk initiativ faktisk fået anlagt flere P-pladser.

70.000 P-pladser fjernes

Et helt anderledes syn på sagen har borgmester Anne Hidalgo i Paris, som Hæstorp altså snakkede i telefon med efter branden på Børsen.

Hidalgo er kendt for at have lovet, og gennemført, en skrap politik, der skal reducere bilernes dominans i Paris — og også for en forkærlighed for 15-minutters byen, hvor man indretter tætte bykvarterer med blandede funktioner, så behovet for biltransport reduceres. Som beboer i byen skal man kunne finde alt, man har brug for, inden for en 15-minutters rejse til fods, på cykel eller med offentlig transport.

Den franske hovedstad er i fuld gang med at eksekvere en plan om at nedlægge 70.000 P-pladser fra gaderne, svarende til omtrent halvdelen af hele byens gadeparkering. Og for de pladser der er tilbage, kommer man nu til at betale tredobbelt for at parkere en stor SUV i stedet for en standard-bil — 134 kroner i timen for at være præcis.

Til gengæld er der i Paris blevet anlagt 1.300 kilometer nye cykelstier (København har 380 km), og der er godt gang i processen med at etablere nye, grønne byrum — f.eks. på Champs-Elysées og også ved Notre-Dame, altså.

Hidalgo blev genvalgt ved seneste kommunalvalg og har nu været Paris' borgmester i ti år.