pixel

Nyt teater- og kulturhus på Vestre Kirkegård

Træt kapel skal friskes op og være nyt mødested i SV.

Østre Kapel Vestre Kirkegård ombygget

De seneste tre år har Østre Kapel i et hjørne af Vestre Kirkegård midlertidigt været brugt til teater og kulturelle aktiviteter. Men bygningen fra 1913 er nedslidt og har kun kunnet anvendes i sommerhalvåret.

Aktiviteterne har dog vist, at der er potentiale i den alternative brug af kapelet, og Københavns Kommune og Sydhavn Teater ønsker derfor nu at restaurere og ombygge det gamle hus, så det kan indtage en plads blandt byens permanente kulturhuse.

Københavns Kommune ønsker også, at det omdannede kapel kan inspirere til ny brug af tomme kapeller andre steder i byen og landet.

I det konkrete forslag, tegnet af Mikkelsen Arkitekter, er der på Vestre Kirkegård blevet plads til både teatersal, backstage-område, café og en 1. sal med kontorer.

Samtidig går man fleksibelt til værks, så huset i fremtiden nemt vil kunne bruges til andre kulturelle aktiviteter, hvis Sydhavn Teater af den ene eller anden grund ikke ønsker at drive det videre en dag.

Fonde skal være med

Næste skridt er at finde nogle penge, for Københavns Kommune er ikke klar til alene at lægge de godt 26 millioner kroner, som forslaget er prissat til. 

I første omgang skal Teknik- og Miljøudvalget beslutte om de vil afsætte 1,6 mio. kr. til det videre arbejde med det konkrete forslag, og herefter vil en sandsynlig udvikling være, at Borgerrepræsentationen stemmer om at lave en hensigtserklæring.

Kommunen er nemlig i dialog med flere fonde om medfinansiering, og de vil som regel kun give tilsagn om støtte, hvis kommunen på forhånd har garanteret, at de selv vil skyde skattekroner i et projekt.

Østre Kapel ligger et stenkast fra Sydhavn Station, så der er god mulighed for, at et nyt kulturhus også vil kunne tiltrække besøgende fra resten af byen.

 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling