pixel

Nyt område i Sydhavnen klar til udvikling

Kanalbyerne i byens havneløb kobles i nyt kvarter sammen med Kongens Enghaves gamle arbejderbyggeri — men ikke uden problemer.

Sydhavnsgade visualisering

Man skal holde tungen lige i munden for at følge med i Københavns udvikling. Der er ikke langt mellem nyhederne fra Ørestad og Nordhavn, Papirøen og Refshaløen. 

Og mens vi synker kaffen fra åbningsfesten for metroens nye Cityring, er det næste område allerede ved at blive gjort klar til udvikling.

Sydhavnen er de seneste år blevet delt op mellem 'det gamle' Sydhavn ind mod Vestre Kirkegård og alt 'det nye' ud til vandet: kanalbyerne i Sluseholmen og Teglholmen. 

Grænsen mellem det nye og det gamle bliver i nord skåret af baneterrænet — og i syd af den stærkt trafikerede Sydhavnsgade, der leder trafik fra Vesterbro og Indre By ud på motorvej E20 til enten Sverige eller sydpå mod Køge.

Og langs Sydhavnsgade ligger endnu en barriere for at skabe en bedre forbindelse mellem de to Sydhavne: et stort, trekantet område hvor der i dag er lidt spredt erhverv i form af f.eks. en lastbil-central, kontorer og et showroom.

Det er disse mere end 60.000 m² der nu er udset til at lægge jord til endnu et spadestik i Københavns udvidelse.

Misk-mask bliver til karéer

På grunden i Sydhavnen står i dag lidt af et misk-mask af bygninger fra midten af det 20. århundrede — og en nyere gruppe opført lige før og efter årtusindeskiftet.

Ejeren af grunden ønsker at rive langt det meste af dette ned og opføre otte helt nye karréer samt et halvt kilometer langt, sammenhængende byggeri ud mod selve Sydhavnsgade. Det lange byggeri skal være 6-8 etager højt, så det danner en barriere mod bilstøjen og -osen fra Sydhavnsgade.

Inde bagved barrieren skal dermed opstå et mere roligt boligområde med ensrettede veje og med parkering primært i P-kældre under karréerne.

Byggeriet herinde vil overvejende være på 4-6 etager, men med lidt lavere indslag — f.eks. i form af en centralt placeret daginstitution til 260 børn. I det sydlige hjørne af området ønsker ejeren at opføre et enkelt "mini-højhus" på 40 meter. Rundetårn er til sammenligning 35.

Der er også gjort plads til butikker i planen, men de vil i overvejende grad komme til at ligge i kanterne af det nye område. Ud mod trafikerede Sydhavnsgade er det intentionen, at f.eks. møbel- og bilforhandlere kan leje sig ind. 

Inspireret af Sydhavnen

De arkitektoniske linjer for området er stadig overordnede, men i lokalplanen er det gennemgående princip, at nabobyggerierne i mursten i den gamle Sydhavn skal "trækkes over" i den nye bydel.

Det betyder blandt andet, at husene skal have en tydeligt markeret base i stueetagen og en defineret tagetage — frem for f.eks. at have monotone facader der ikke ændrer sig fra top til bund. 

Blandt de mange nye boliger er der gjort plads til fire, mindre fælles byrum i form af små, bilfri pladser — og i forhold til dagens næsten træfrie virkelighed, går det tidligere industriområde en grønnere fremtid i møde.

Ikke mindre end 200 nye træer er en del af lokalplanen — fordelt i byrum og i gårdrum. Særligt på kvarterets nye hovedgade, der løber parallelt med Sydhavnsgade, er der lagt op til en grønnere verden med buske og klatreplanter der med årene kan krybe sig op af de vestvendte facader. 

Gammel industri

Det industrielle vil ikke helt forlade den trekantede grund i Sydhavnen. I området ligger f.eks. gamle jernbanespor, som måske vil blive genbrugt som en del af landskabet.

Københavns Kommune har i sin kommuneplan et erklæret mål om at bevare spor fra fortiden, når byen ellers udvikler sig hastigt. Byen må ikke blive historieløs.   

Princippet så man i aktion på Vesterbro for nylig, hvor en udvikler fik pålagt at genopføre en 130 år gammel skorsten, som han ellers var gået i gang med at rive ned. Skorstenen har ikke længere nogen funktion, men måtte ikke rives ned fordi den skulle stå som en markering af Slagtergårdenes historie.  

I Sydhavnen vil langt det meste være nyt, og kun to gamle byggerier skal ifølge planen blive stående: en lav industribygning fra 1948 og den såkaldte Citroën-bygning fra 1927, der står i hjørnet af grunden.

Binde nyt og gammelt sammen

Ud over at blive boligområde for flere tusinde københavnere, skal det fremtidige Sydhavnsgade-kvarter altså gøre et forsøg på at binde de nye kanalbyer ved havnen bedre sammen med det gamle Sydhavn. 

Set fra fugleperspektiv vil der uden tvivl komme bedre sammenhæng, når det nye kvarter har rejst sig. Væk vil være et delvist aflukket industriområde opdelt med flere rækker af trådhegn.

Men selve den brede Sydhavnsgade vil fortsat være, hvor den er — med sine 52.000 passerende biler i døgnet. Og der er i kanten af gaden oven i købet reserveret et område til at gøre den endnu bredere, så flere biler i fremtiden kan køre ad den, hvis baneterrænet ved Vesterbro senere bliver byudviklet.

Og så er der i den 500 meter lange, høje bebyggelse, der skal skærme det nye område for støj fra Sydhavnsgade, kun gjort plads til én indgang til området i form af en lille vej.  

Man kan derfor nok forvente, at området mere naturligt vil vende sig mod det gamle Sydhavn. Den nærmeste metrostation kommer da også til at ligge her — på Mozarts Plads.

En løsning på problematikken med den brede bilgade kunne naturligvis være at bygge en bro henover den, og dén tanke var Københavns Kommune lun på tilbage i 2016. Blomsterbroen var det poetiske kælenavn på en ny forbindelse, som tegnestuen Tredje Natur lavede et designudkast til.

Anno 2019 ligger den plan dog fortsat på hylden. Københavns Kommune skal bruge 160 millioner kr. i fondsstøtte, før der kan løbe blomsterbånd over Sydhavnsgades 5-6 bilbaner.

Flere frirum, tak!

Lokalplanen der skal åbne op for byggestart i Sydhavnen har netop været i høring, og i alt 51 kommentarer er tikket ind fra offentligheden.

Der er ét gennemgående træk i københavnernes holdning til planerne, og det er, at området bliver for tæt bebygget. En meget stor procentdel af de indkomne høringssvar ønsker mere fælles plads til ophold, endnu mere grønt og flere fritidsmuligheder som f.eks. et lille kulturhus eller sportsfaciliteter. Man vil have i hvert fald ét stort frirum i form af en park eller et torv — og ikke blot de relativt små pladser, der i planen er lagt op til.

Kritikken er velkendt i Sydhavnen. Beboerne på Teglholmen og Sluseholmen har ved adskillige lejligheder beklaget sig over, at der bygges for tæt, og at der ikke laves plads til fællesrum og grønne områder.

Københavns Kommune behandler nu høringssvarene, og vurderer, om de i lokalplanen skal give anledning til nye krav til udviklerne.

Magasinet KBH følger op, når der er nyt.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling