pixel

Udskældt domicil pynter sig med smykkesten

En funklende og nærmest svævende tilbygning skal rette lidt op på fordums synder på Kalvebod Brygge.

opalen ida dorte mandrup

"Det bedste sted at sidde langs Kalvebod Brygge er inde i Ingeniørernes Hus. Det er nemlig det eneste sted i havnen, hvor man ikke kan se Ingeniørernes Hus."

Sådan sagde Morten Kabell, da Magasinet KBH bad den dengang helt nytiltrådte teknik- og miljøborgmester om at udpege de steder, der flopper i København. De knubbede ord er dækkende for mange københavneres følelser for den tidligst genudviklede del af Kalvebod Brygge, der som byens mest udskældte stykke vej og havnepromenade igen og igen hænges ud for at være tillukket, uambitiøst og grimt.

Nu vil netop Ingeniørforeningen (IDA) forsøge at rette lidt op på fordums byplansmæssige synder i området med en ny tilbygning til sit hovedkontor. Valget er faldet på et forslag fra prisbelønnede Dorte Mandrup Arkitekter kaldet Opalen – en let og semitransparent oval, der skal lyse op i hullet mellem de to nuværende IDA-bygninger.

Det er en tilføjelse, der unægteligt taler et helt andet arkitektonisk sprog end omgivelserne. Og således kan diskussionen begynde, om det pynter eller blot fremhæver problemerne.

Svævende og funklende

Med navn og inspiration fra en smykkesten bliver Opalen en udvidelse af blingbling-temaet på Kalvebod Brygge/Christians Brygge, hvor der jo i forvejen ligger Det Kongelige Biblioteks Den Sorte Diamant og Nykredits Krystallen  – og faktisk også var planlagt grønne Smaragden.

Indvendigt skal IDA's opal rumme konferencesal og restaurant bag sin facade sat sammen af skiftevis gennemsigtige og lukkede trekantede felter. Som et signal om Ingeniørforeningens visioner for faget vil den ovale tilbygning hvile på fire V-formede stålsøjler, der får det til at se ud, som den nærmest svæver over jorden i sit mellemrum mellem de eksisterende, temmelig jordbundne dele af domicilet.

En opal er kendt for at reflektere alle regnbuens farver, og hele bygningen beklædes med en særlig dug med LED-lys bag, som vil få den til at funkle på havnefronten i et lignende farvespil. Om dagen, når himmel og havn spejler sig i overfladen, og om aftenen af belysningen indefra.

Dorte Mandrup Arkitekter har de sidste to år i træk fået den store internationale WAN Award for nye bygninger i København, henholdsvis Sundbyøsterhal II og Børnekulturhus Ama’r. Også længere ude af Kalvebod Brygge er tegnestuen udset til at rette op på det dårlige ry med sin masterplan for det kommende IKEA-område over for Fisketorvet.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling