pixel

Øde ø i havnen sender lyssignaler

En mystisk lille betonklods i havnevandet er blevet byens nyeste udstillingssted.

leaking fountain fos

Ingen ved helt, hvorfor den ligger der eller hvor længe, den har gjort det. Men et stenkast fra kajen ved Designskolen på Holmen stikker en betonplatform på 5x5 meter op af vandet.

Kort
Pool Temporary

Sidst i september flimrede der pludselig skarpe, hvide neonbogstaver frem derude og stavede l-e-a-k-i-n-g f-o-u-n-t-a-i-n. Og efter mørkets frembrud er den lille, øde ø, som kun de færreste nogensinde havde lagt mærke til før, forvandlet til et nyt lysende blikfang i Københavns havn.

Neonskiltet er en kunstinstallation og tager hul på betonklodsens nye tilværelse som Pool Temporary. Et udstillingssted for samtidskunst, hvor du ikke skal betale entré, men heller ikke fysisk kan komme hen — udstillingerne kan kun betragtes på afstand. Eventuelt fra Havnebussen, som sejler tæt forbi på sin rute mellem stoppestederne Operaen og Holmen Nord.

Bag havnegalleriet står designeren Frederik Nystrup-Larsen, kendt for at have skabt keramik til det nye Noma, og Nikolaj Hansson. På Pool Temporary vil de præsentere to-tre årlige udstillinger skabt specifikt til øen og dens omgivelser.

Tilladelse har de fået af Kystdirektoratet, der forgæves har eftersøgt den retmæssige ejer af den mystiske betonplatform på koordinatet 55°41.032'N 12°36.211'E i farvandet mellem Dokøen og Holmen.

’Leaking Fountain’ er skabt af den danske kunstner FOS, som i København blandt andet kendes for sin skulpturelle plads foran Efterslægten i Nordvest med de terracotta-farvede betonbuer og spredte motorcykeldele. Neonskulpturen får strøm fra en benzingenerator ude på galleriøen.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling