pixel

Bilfri by: Lukkes Torvegade for biler?

Der er mange flere cykler på Christianshavns Torvegade, end stierne er beregnet til. Kommunen varsler bredere cykelstier — måske ved at lukke bilerne ude.

Torvegade som cykelgade

Hver morgen mellem 8 og 9 cykler op mod 3.300 cyklister på arbejde ad Torvegade. Og hver eftermiddag kører de retur.

Det er allerede dobbelt så mange, som cykelstierne egentlig er beregnet til, og Københavns Kommune regner med, at byudviklingen og tilvæksten af københavnere inden for de næste 14 år vil sende otte procent flere cykler ud på strækningen.

Dem skal en forandring af den 750 meter lange gade skabe bedre plads til — en forandring der kan ende med en markant ændring af den københavnske trafik: En lukning af Torvegade for gennemkørende biler.

For trang til det hele

Torvegade løber fra Christmas Møllers Plads på Amager til Knippelsbro i Indre By og lægger spor til biler og busser som linje 2A og 31.

På begge sider af gaden løber cykelstier, og undervejs på de 750 meter er der fire lyskryds.

En kommende forandring af gaden skal kunne fikse to problemer: Den trange plads for fodgængere og cyklister — cykelstierne er mellem 1,8 og 2,6 meter brede — og de ringe muligheder for krydse gaden.

Københavns Kommune har nu udarbejdet en foranalyse, som undersøger, hvordan dét kan realiseres.

Den peger på to løsninger:

Lukket for busbaner eller lukket for biler?

I den mere konservative ende af spektret har vi en løsning, som vil gøre cykelstierne og fortovene bredere ved at lukke busbanerne på hele Torvegade med undtagelse af stykket foran Christianshavns Torv.

Busserne vil fortsat kunne køre i gaden, men vil ikke længere have deres eget spor at gøre det i.

I den anden løsning er det bilerne, der må gå på kompromis.

I dette tilfælde lukkes de helt ude, for her lukkes gaden for gennemkørende trafik ved Christianshavns Torv, så det kun er busser og cykler, der kan komme igennem. 

Samtidig forsvinder en række parkeringspladser til fordel for flere cykelstativer.

Hvis bilerne skal mellem Amager og Indre By, må de i stedet over Langebro — eller køre udenom afspærringen på Torvegade ved at finde ned i de brostensbelagte sidegader, kan man måske frygte.

Det er en ændring af det københavnske trafikbillede, der vil kunne mærkes i store dele af byen.

Ifølge foranalysen vil lukningen for gennemkørsel over torvet sænke trafikmængden så markant, at busser og biler uden problemer kan dele kørespor.

Dermed kan busbanerne på strækningen nedlægges og blive til bredere cykelstier og fortove i stedet.

I en variation af løsning 2 kan gaden i stedet omdannes til en nul-emissionsgade, så fossilfri biler fortsat kan få lov at køre igennem. Den løsning ville også begrænse buslinjerne til de fossilfri slags — noget som alligevel er på vej med Københavns igangværende omstilling til el-busser.

Kræver aflastning af Langebro

En lukning får dog naturligvis ikke biler til at fordufte fra jordens overflade, og indledende trafikberegninger viser, at det især er Langebro — som allerede i dag er tætpakket — der vil komme til at tage tørnen, hvis Torvegade lukkes for gennemkørende biler.

Modsat vil områder i Indre By opleve mindre trafik — en udvikling som vil blive styrket, hvis sommerens bilfri forsøg resulterer i en permanent bilreduktion i Middelalderbyen.

I et forsøg på at undgå at Langebro bliver til en permanent bilkø, skal det nu nærmere undersøges, hvad konsekvenserne vil være for det omkringliggende vejnet, hvis Torvegade lukkes for gennemkørende trafik.

I dét arbejde kan man nok også forvente, at det vil blive undersøgt, om der kan opstå problemer med, at bilister vil bruge sidegaderne til at køre uden om en eventuel afspærring på Torvegade.

Politi på tværs

Christianshavns Lokaludvalg er glade for løsning 2 og mener, at en lukning af gaden vil gøre de forskellige delkvarterer i bydelen mindre opdelte.

Ikke overraskende synes bussernes selskab, Movia, også bedst om løsning 2, som giver dem færre biler at slås om pladsen med.

Selskabet foretrækker dog, at busbanerne opretholdes på hele strækningen — et ønske der ikke er foreneligt med ønsket om at lade fortov og cykelstier brede sig.

Den rørende enighed stopper ved Københavns Politi. Det er nemlig landets politikredse, der i sidste ende bestemmer, om en kommune må ændre på byens veje og f.eks. indføre hastighedsbegrænsninger eller anlægge cykelstier — en magtfordeling som ikke mindst Københavns Kommune er meget kritisk over for.

Og Københavns Politi synes umiddelbart ikke, at en lukning af Christianshavns Torv for gennemkørende biler er en god løsning, da det kan give fremkommelighedsproblemer på fx Langebro. Politiet er til gengæld ikke afvisende overfor løsningen, der kun lukker busbanerne.

Hvis det bliver et nej til billukning fra politiet, er det ikke første gang, at ordensmagten spærrer for en politisk beslutning, der vil tilgodese byens cyklister over byens bilister.

I 2017 nedlagde Københavns Politi veto mod kommunens planer om at gøre Nordre Frihavnsgade på Østerbro til en cykelgade.

Det endte som en ankesag hos Transportministeriet, og i foråret blev cykelgade-drømmene aktuelle igen, da ankesagen faldt ud til Københavns Kommunes fordel.

Politiet var også imod en lukning af Vester Voldgade ved Rådhuspladsen, men her gav man sig i sidste ende.

Ingen forandring uden penge

Inden nogen som helst ændringer i form af busbaner eller lukkede strækninger bliver en realitet, skal der findes penge til dem.

Begge løsninger — samt en tredje løsning, der kun omfatter krydset ved Strandgade — kommer med, når Københavns Kommunes politikere til efteråret forhandler budgettet for 2022 på plads.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

Siden 2008 er antallet af københavnerbiler er steget med 32 procent. I samme periode er antallet af kommunale P-pladser steget med 2. Men der er mere i historien.

relaterede
visioner

læservision
Nordvest
Overdækning af Helsingørmotorvejen til et grønt byrum, der byder velkommen til København.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling