Fremtidens S-tog kan køre dig under jorden til Riget Station

Af samme grund er det en indviklet og dyr affære at forbedre forholdene for passagererne og få flere til at tage toget.

Nu er en løsning dog rykket ét skridt nærmere.

Transportministeriet er ved at se nærmere på forskellige muligheder, som kan løse op for forstoppelsen — både på banenettet og i kupéerne.

Opstarten af dén undersøgelse fortalte vi om i 2023, og midt i arbjedet har man afleveret en statusrapport, der kigger på to løsninger.

Begge projekter sigter på at udvide kapaciteten på strækningen mellem Hovedbanegården og Svanemøllen Station.

I dag skal næsten alle S-togslinjer nemlig deles om skinnerne på denne strækning, og det sætter grænser for, hvor mange flere afgange, der er mulighed for at sætte ind.

Der skal simpelthen mere skinnekapacitet til, hvis trængselsproblemerne skal løses.

Projekterne er ikke i den billige ende, men Folketinget besluttede i 2021 til at tage problemstillingen med i den store trafikaftale Infrastrukturplan 2035, og første skridt er at få udpeget den rette løsning.

Model 1: Mere af det samme

Den billigste løsningsmodel — som dog stadig vil koste mellem 9-11 milliarder kroner — går ud på at udvide det eksisterende S-togsnet mellem Hovedbanegården og Svanemøllen.

Det kan enten gøres ved at lægge et parallelt sæt skinner eller ved at inddrage fjerntogskinnerne på strækningen fra Hellerup til Hovedbanegården.

Parallelle skinner bliver dog "særdeles" dyre, lyder det, da det er alt andet end nemt at skabe plads til flere skinner i banegraven, der løber gennem København. Særligt besværligt vil det være på det nedgravede stykke mellem H.C. Andersens Boulevard og Statens Museum for Kunst, i daglig tale kaldet 'Røret'.

Så den mere realistiske løsning er at inddrage fjerntogssporene og til gengæld udvide S-togsnettet til også at betjene Kystbanen, hvor der i dag kun kører fjerntog — hvilket dog vil betyde, at alle fjern- og regionaltog vil skulle have endestation på Hovedbanegården, da kun S-tog vil kunne køre mellem Hovedbanegården og Østerport.   

Denne løsning kaldes i rapporten 'Dobbelt S-tog' og forventes at få en væsentlig positiv effekt på brugen af S-togsnettet, nemlig 80 mio. ekstra personkilometer om året, når vi når frem til 2040.

Effekten er dog markant større ved den anden — og dyrere — løsning, der også er i spil.

Model 2: Ekspres-tunnelen

Den anden løsning er en helt ny, underjordisk S-togstunnel fra Hovedbanen til Svanemøllen Station.

Den anslås at koste mellem 23-30 mia. kroner. Det er i samme leje som hele Metrocityringen, der kostede omkring 25 mia. kr i 2019-kroner.

Til gengæld forventes den at have en mere end dobbelt så stor effekt på brugen af S-togsnettet.

Tunnellen vil nemlig både forkorte rejsetiderne for mange passagerer fra og mod nord — og give bedre adkomstforhold til bl.a. Rigshospitalet, som vil kunne få sin helt egen station under jorden.

Effekten forventes at være på 180 mio. ekstra personkilometer om året i 2040 — hvilket vil svare til en vækst på 13% i forhold til, hvis man ikke gør noget.

Model 2 behøver ikke have indflydelse på togdriften på Kystbanen. Men vælger man samtidig at udvide S-togsnettet til også at omfatte Kystbanen, forventes den samlede løsning at give en vækst på hele 250 mio. ekstra personkilometer om året i 2040.

Det er tal, som potentielt også mærkbart vil kunne lette pendlertrafikken i bil ind og ud af København.

Politikerne og alle os andre har dermed fået lidt mere at tygge på i den kommende tid.

Analysen går i flere detaljer i de kommende måneder, og Transportministeriet forventes at være klar med sine endelige anbefalinger til en helhedplan for København og omegn i 2026.

Analysen bliver til i samarbejde med Banedanmark, DSB, Trafikstyrelsen og Metroselskabet, så alle centrale aktører i hovedstaden er med til at lave en samlet plan for fremtiden.