Hvad er Københavns bedste nybyggeri i 2024?

Siden 1903 har kommunen hvert år præmieret særligt bemærkelsesværdige byggerier, transformationer og nye bymiljøer i hovedstaden. Første gang prisen blev uddelt, gik den til Absalonsgård på Rådhuspladsen — den bygning med tårn der i dag huser bl.a. en Starbucks og en 7-Eleven på hjørnet af Strøget.

I 2017 blev publikumsprisen introduceret. Her har københavnerne selv mulighed for at give deres mening til kende — og sidste år løb Karens Minde Aksen med prisen.

Men hvem skal have den i år? Det kan du stemme på frem til den 6. maj.

I alt er otte projekter nomineret, og feltet spænder bredt fra J.C. Jacobsens gamle villa til den nye M4-metrolinje. Fælles er, at byggerierne er taget i brug mellem den 1. oktober 2023 og den 31. december 2024.

Her får du en gennemgang af alle de nominerede. Du kan gå direkte til afstemningen her.

AKB Bellahøj

Bellahøjhusene, der er opført i 1950’erne og kendt som Københavns første højhuse, har gennemgået en omfattende renovering med fokus på at genskabe bygningernes originale udtryk.

Facaderne har fået nye vinduer og betonfliser, der ligger tæt op ad det oprindelige udtryk. Indvendigt har boligerne fået nye køkkener, renoverede badeværelser og moderne ventilationssystemer.

Projektet har også sørget for, at huslejeniveauet forbliver rimeligt i de almene boliger. Renoveringen er ifølge kommunen gennemført i tæt samarbejde mellem beboere, myndigheder og fagfolk, og resultatet har betydet et forbedret indeklima og en visuel tilbagevenden til det oprindelige arkitektoniske udtryk.

Carlsberg Akademi

Da brygger J.C. Jacobsen opførte sin villa på Carlsberg i midten af 1800-tallet, var det med et ønske om at skabe et hjem, der skulle udtrykke hans personlige vision — samtidig med at bygningen skulle fremvise tidens tekniske og arkitektoniske formåen.

Nu er bryggerens tidligere private hjem blevet restaureret, så det har sit oprindelige udtryk. Bygningen består af tre sammenhængende dele — Hovedhuset, Vinterhaven og væksthuset ved navn ’Pompeji’.

Indvendigt i hovedhuset er alle overflader blevet renoveret eller rekonstrueret, og de originale farver på døre og paneler er blevet gendannet ud fra arkæologiske undersøgelser.

I Vinterhaven er overfladerne også blevet restaureret, mens der er blevet lagt nye gulve i ølandssten, som skjuler varmeinstallationer. Pompeji-salen har fået restaureret sit glastag med håndmonterede glasplader, og en forsvundet stukgesims er genskabt efter de originale tegninger, som blev fundet i Carlsbergs arkiver.

Villaen bruges i dag til konferencer og møder. Med sin placering tæt på Carlsberg St. fungerer bygningen og dens tilhørende have nærmest som indgangsparti for hele Carlsberg Byen.

Grønningen NV – Bispeparken

Mellem Bispeparkens ikoniske kirsebærtræer og Lersøparkens fodboldbaner i Nordvest er et område mellem monotone etageboliger blevet lavet til en lokal bypark.

Projektet har både til formål at styrke naboskab og ophold i området — samtidig med at det fungerer som skybrudssikring.

Parken består af lavninger, bakker og stenforløb, som tilbageholder regnvand ved skybrud. Samtidig er området indrettet til sociale aktiviteter med plads til ophold og leg. En snoet sti i tegl binder det hele sammen.

Ifølge Københavns Kommune er byparken udviklet gennem tæt dialog med lokale beboere, og den interaktive belysning, der reagerer på bevægelse i området, skal skabe øget tryghed.

Skolen i området bruger nu parken aktivt til udendørs undervisning og aktiviteter, og beplantningen er sammensat med henblik på at øge biodiversiteten. På sigt vil parkens udtryk ændre sig i takt med, at beplantningen får mulighed for at gro til.

Hvis projektet får flest stemmer, vil det ikke være den første gang, at det høster priser. I februar vandt byparken 'Årets Arne', som bliver uddelt af Arkitektforeningen København.

Dansehallerne

Endnu et byggeri i Carlsberg Byen har fundet vejen til listen.

Det fredede Kedelhus i Carlsberg Byen er blevet omdannet til Dansehallerne — et nyt teater for samtidsdans og koreografi.

Både indvendigt og udvendigt bærer bygningen præg af sin industrielle historie. Den er tidligere blevet brugt til produktion af varmt vand til blandt andet ølbrygning.

Tidligere murede nicher er åbnet med nye glasdøre mod Franciska Clausens Plads, mens en scene, et backstage-område og en foyer er udformet som en såkaldt 'dansemaskine', inspireret af bygningens tidligere formål.

Bygningen er restaureret med minimale ændringer, hvor oprindelige vinduer, døre, murværk og granitsokler er genanvendt. Også den nye scene og foyer er designet med henblik på, at nyt og gammelt skal gå hånd i hånd.

Spidsen af Nordø

Fra Carlsberg Byen tager vi turen til et andet område i byen, der har været i rivende udvikling de seneste år, nemlig Århusgadekvarteret i Nordhavn. Sidste år vandt hele kvarteret prisen for byplanlægning. I år skal vi helt ud til vandkanten for at finde den nominerede bygning.

På spidsen af Nordø — der tidligere hed Redmolen — blev en ny, cirkulær kontorbygning indviet i slutningen af 2023.

I bygningens midte findes ”Vinterhaven”, et 14-etagers højt atrium med planter og ovenlys. Kontorarealerne er placeret ud mod dagslyset fra facaden, der byder på 360 graders panoramaudsigt over havn og by. På hver etage er der elevatorplatforme, hvorfra man kan se ned på de mange grønne elementer i stueetagen.

Den 60 meter høje bygning er det første, der møder en ved indsejlingen til Københavns havn, og drager inspiration fra de høje siloer, man kender fra klassiske industrihavne.

Indvendigt er der ikke meget industrifølelse — her er der i stedet fokus på nordisk design med et gennemgående valg af holdbare naturmaterialer.

M4 Sydhavn

Uden tvivl det byggeri på listen, som flest københavnere allerede har stiftet bekendtskab med: Forlængelsen af metrolinjen M4 koblede sidste år Sydhavnen og Valby på Københavns metronet med fem nye stationer.

Hvor Københavns oprindelige M1- og M2-stationer ligner hinanden til forveksling — og det kan være svært at se, om man befinder sig på en station på ydre Frederiksberg eller Amager — er hver station på M4 distinkt.

Hver af de fem nye stationer har integrerede kunstværker skabt af forskellige danske samtidskunstnere, hvilket giver hver station et unikt visuelt udtryk. Udenfor stationerne er der desuden etableret nye byrum med fokus på grønne elementer og opholdsmuligheder.

Stationspladserne er designet med henblik på at indgå i den omkringliggende bydel og bidrage til tryghed gennem god belysning. Rent praktisk bidrager stationerne også til naboernes hverdagsliv ved både at koble dem på Indre By og skabe en nem forbindelse til regional- og S-tog ved København Syd-stationen.

Carlsberg Byen

Du læste ikke forkert. Endnu engang skal vi tilbage til Carlsberg Byen.

I denne omgang er det hele bydelen, der er nomineret.

Carlsberg Byen er kendetegnet ved at kombinere nybyggeri med områdets fredede bygninger. De nye bygninger gør blandt andet ofte brug af tegl, aflange fliser og buede former, som man kender det fra de gamle ejendomme.

Biler parkeres i høj grad i P-kældre, som de ledes ned i fra hovedindfaldsvejene. Derfor er områdets gadeplan relativt frit og giver plads til gående og cyklister. Bylivet har gennemgående grønne byrum med mange pladser og haver, hvor butikker, caféer og kulturhuse har åbne facader og udeservering.

Samtidig er de gamle bryggeribygninger ikke blevet revet ned, men i stedet bevaret og transformeret til boliger, erhverv og ikke mindst kulturinstitutioner som de førnævnte Dansehaller.

Carlsberg Byen har også et nyt stort fælleshus, der drives af beboerne selv, hvor fællesskab og arrangementer er i højsædet.

Thoravej 29

Har vi gemt det bedste til sidst?

Det må være op til dig, når du om et øjeblik er klædt på til at stemme på årets nybyggeri.

Sidste kandidat på listen er den gamle, gule murstensbygning på Thoravej i Nordvest.

Industribygningen er blevet transformeret ud fra en devise om, at bygningen skal genanvende sig selv. Det betyder, at eksisterende materialer i så vid udstrækning som muligt er blevet genbrugt.

Eksempelvis er gamle etagedæk blevet skåret ud og genanvendt som trapper, og gamle døre er blevet makuleret og omdannet til borde. Det har resulteret i, at projektet har undgået op mod 90 procent af det normale byggeaffald.

Samtidig er den gamle industribygning blevet åbnet op med store vinduer ind i stueetagen og porte ved indgangen.

Og det giver mening, at bygningen inviterer lokalområdet mere ind i sin arkitektur — for det er også dem, der skal bruge den. Den byder nemlig nu på en café, udstillingsrum og debatscene, som skal benyttes af de lokale i Nordvest.

Som nævnt kan du stemme på dit yndlingsbyggeri her frem til den 6. maj. Vinderen bliver offentliggjort den 12. maj.