pixel

Nørrebros 'Grønne Trekant' bliver tættere og grønnere

Et alment boligområde i 1980'er-look skal genopstå som et tættere 'kvarter' med nyt byggeri både i bredden og i højden.

vermundsgade parkeringshus

I Haraldsgadekvarteret står et par tusinde københavnere til at få et et helt opdateret nærmiljø, hvis det går som tænkt — og flere hundrede vil få et nyt hjem her:

Bygninger skal rives ned, andre bygges op — og de overlevende skal tilføres et par ekstra etager.

Der vil også blive skabt et grønnere miljø og flere muligheder for at bevæge sig ind mellem de huse, der i dag er trukket tilbage fra de omkringliggende veje og opleves som lukket af fra omgivelserne.

Byen skal med andre ord inviteres mere indenfor i 'Den Grønne Trekant' — en almen boligforening beliggende på en stor, trekantet grund mellem Rovsinggade, Sigynsgade og Vermundsgade. Mere end seks fodboldbaner i FIFA-størrelse kunne man få plads til i det velvoksne kvarter.

Den Grønne Trekant blev opført i 1984 og har altså kun godt 40 år på bagen. Men nu skal der både fortættes, forgrønnes og åbnes mere op i kvarteret på ydre Nørrebro, der i dag huser 609 lejligheder — fra ét til fire værelser.

Og transformationen vil også ændre gadebilledet omkring den lille by-i-byen.

1980'er by 

Det daværende Lejerbo ønskede sig i 1980'erne — ganske i tidens tegn — såkaldte 'stokbyggerier' hvor enkeltstående bygninger var skråtstillet i forhold til gaderne omkring det.

Det efterlod pæne, flade græsplaner ud mod gaderne — græsplæner der dog i dag som regel ligger ubrugte hen og nu skal tilføres flere typer ny beplantning.

Valget dengang betød også, at bebyggelsen ikke har storbyens typiske karréstruktur, men det vil den nye plan forsøge at gøre delvist op med.

Områdets parkeringspladser blev oprindelig placeret mellem gaden og bygningerne. Og det var medvirkende til, at hele den store bebyggelse trækker sig tilbage fra den øvrige by.

Ud mod Vermundsgade vil der nu blive bygget nyt på parkeringspladserne, så byggeriet kommer til at gå lige til fortovet, og gadebilledet vil komme til at minde mere om de tættere dele af København.

Et nyt parkeringshus på 8.000 m2 skal være med til at frigøre plads til nybyggeriet.  

Op mod 15 procent af det eksisterende byggeri vil blive revet ned, men inde i området vil der blive opført flere nye byggerier, så området i sidste ende bliver meget tættere — og så der opstår noget der kan minde om en karréstruktur med et stræde ned imellem sig.

Som en del af øvelsen vil flere af de eksistende byggerier få bygget 1-2 nye etager ovenpå sig, så byggeriet yderligere kommer til at minde mere om det øvrige København.

Transformeret og fortættet

Vi kunne første gang fortælle om visionerne for området i marts sidste år. Men nu er der fremlagt en lokalplan for projektet, der har krystalliseret idéerne — og som rådhusets politikere forventeligt vil sende i offentlig høring senere i dag.

Af planen fremgår også, at Bo-Vita — som Lejerbo hedder i dag — er gået sammen med en privat udvikler om at transformere området.

Efter arbejdet vil der være præcis samme antal almene boliger som i dag — 609 — men området vil være blevet suppleret af adskillige nye, private boliger. 

Forandringerne sker i forlængelse af Københavns Kommunes 'forandringsplan' af Aldersrogade-området, efter at kvarteret kom på den såkaldte 'Ghetto-liste'.

Aldersrogade er ikke længere på nogen af regeringens lister over udsatte områder, men Københavns Kommune fortsætter arbejdet med at løfte flere kvarterer i byen.  

Dermed er fortætningen i Den Grønne Trekant både et led i at få plads til flere boliger i byen, og i at åbne de såkaldte parallelsamfund op.

Og overordnet handler det ikke mindst om at give området et mere nutidigt, bymæssigt præg, der gør det til et sted, man har lyst til at færdes — både for beboerne og for dem der ellers bor i området. 

Sigynsgade, der løber langs området mod syd, vil f.eks. allerede næste år være forandret fra en gade domineret af asfalt og hårde overflader til en "grøn cykelgade". 

Og en ny, stor dagligvarebutik ud mod Vermundsgade er også på vej som led i planen.

Op mod 91 træer vil blive fældet for at give plads til nyt byggeri — men 319 nye vil blive plantet, når man er færdig, og de skal overvejende være af arter der kan vokse op i 15 meters højde. 

Det skal "bidrage til en mere frodig og varieret beplantning i Den Grønne Trekant," lyder det i planen.

Fra industri- til bykvarter

Gadebilledet i kvarteret omkring Haraldsgade består i dag af et miks af boligblokke, tidligere industribygninger og brede veje fyldt med parkerede biler.

Der er ikke mange butikker, grønne områder eller pladser — men til gengæld finder man flere uddannelsesinstitutioner spredt i området.

I takt med at industrien forsvandt, har både Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole etableret sig her, og hver dag tiltrækker de mange studerende, som er med til at give kvarteret noget liv.

Det er blandt andet tanken med den nye plan, at nogle af disse mange studerende skal kunne bo i nye ungdomsboliger i Den Grønne Trekant version 2.0. 

Og mere liv er på vej i fremtiden.

Nærområdet mod vest er fortsat hjemsted for flere bilhandlere, værksteder og kontorer på Rovsingsgade langs S-togs-linjen midt mellem Nørrebro Station og Bispebjerg Station. Her ligner området mere forstad end storby.

Forstadspræget hænger ikke mindst sammen med bydelens nære fortid som værksteds- og industrikvarter, hvor fabrikker som Titan, General Motors og Lauritz Knudsens Fabrikker har domineret området. Først da industrien forsvandt, blev der plads til nybyggerier. Og så kom 'Den Grønne Trekant' til på den grund, hvor General Motors frem til 1974 byggede over 200.000 biler.  

Men en transformation af denne nabo til Den Grønne Trekant er også på trapperne.

Det nye kvarter 'Vingelodden' er nemlig så småt på vej til at flytte ind i stedet for de mange industribygninger.  

Det er tegnestuen Vandkunsten, der sammen med Bo-Vita og den private udvikler har stået for den nye plan for Den Grønne Trekant.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Matthew

“Nørrebros 'Grønne Trekant' bliver tættere og grønnere”…“Et nyt parkeringshus på 8.000 m2 skal være med til at frigøre plads til nybyggeriet.” ---- Jeg synes, det er en nærmest misvisende beskrivelse. Ud fra min læsning af forslaget skal der oprettes 250 nye p-pladser, mens kun 17 p-pladser fjernes fra gaden. Det her handler ikke om at flytte parkering fra gaden til parkeringshuset, men om at skabe et kæmpe antal nye p-pladser, som aldrig har eksisteret før. Og med alle de nye p-pladser vil biltrafikken selvfølgelig stige markant – som det også bemærkes i lokalplanforslaget: “En undtagelse er trafikken i den nordlige ende af Vermundsgade, hvor biltrafik til og fra den planlagte dagligvarebutik og parkeringshus lokalt skaber en mærkbar mertrafik.”

Hvorfor skal så mange penge og så meget infrastruktur dedikeres til én type bruger i et område, der ligger tæt på både S-tog og Metro? Det her er på ingen måde “grønt” i mine øjne. Samtidig er byer som Paris og Amsterdam i fuld gang med at fjerne parkeringspladser i stor stil for at gøre byen bedre for alle dens beboere og skabe en virkelig grøn fremtid.
redaktoren
Det er sådan set korrekt, men antallet af nye P-pladser er bestemt af den såkaldte parkeringsnorm. Når der kommer flere boliger og mere erhverv til, så skal der også anlægges et antal nye P-pladser. Det er politisk besluttet i den overordnede "kommuneplan", så med mindre man laver en særlig undtagelse, hvilket er sjældent, så følger antallet af P-pladser "naturligt" med et nyt byggeri. Ellers er dette i høj grad en politisk diskussion, som er meget relevant, men som kan være svær at overføre til enkeltprojekter som her. Bemærk at Amsterdam helt korrekt er ved at nedlægge P-pladser på gaden, men de bygger også mange nye P-pladser i anlæg.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling