Samtlige partier vil i krig mod boligkrisen i København

Men det vil Christiansborg gøre noget ved.

I hvert fald svarer ni partier i en ny rundspørge, at de er klar til at kaste en særlig redningskrans ud til København i form af ”aktiv hjælp med lovændringer og løsninger” for at gøre noget ved det voksende problem.

Dét skrev Lejernes Landsorganisation (LLO) i en pressemeddelelse forleden.

Og problemerne er efterhånden til at tage og føle på.

Huslejerne er fra 2018 til 2025 over hele landet i gennemsnit steget med over 40% — fraregnet inflation — viser tal fra organisationen EjendomDanmark.

Det går særligt hårdt ud over København og de unge:

"Hovedstaden København er utilgængelig — unaffordable — for unge voksne," konkluderede EU-agenturet Eurofound for nylig i en rapport.

Bør der være huslejeloft?

Mens alle partierne vil gøre sit for at tæmme den voksende boligkrise, så ser løsningsforslagene lidt forskellige ud.

Fire partier viser interesse for at indføre et huslejeloft.

Mens der lyder et rungende ’ja’ fra SF, Enhedslisten og Alternativet, så er Socialdemokratiet dog lidt mere mådeholdende og blot ’åbne’ for muligheden, viser rundspørgen fra LLO:

”Vi er åbne for at drøfte nye tiltag, som skal sikre, at vi fortsat har lejeboliger, der er til at betale. Der skal være betalbare boliger i de store byer —– også i vores hovedstad,” siger Socialdemokratiet i forbindelse med rundspørgen.

Forslaget er blevet lagt frem af Enhedslisten, der vil have ’alle greb i brug’, så det kan blive billigere at bo i København.

”Kritikerne af huslejeloftet siger, at det vil betyde, at der bliver bygget færre hundedyre private udlejningsboliger. Men det er kun godt. For København har ikke brug for flere hundedyre private spekulationsboliger,” skriver Enhedslistens Line Barfod — Klima-, Miljø- og Teknikborgmester — i et opslag på Facebook.

”Hvis der bliver færre dyre private udlejningsboliger, så er der mere plads til at bygge almene boliger, der har en langt lavere husleje,” fortsætter hun.

Rød eller blå regering

Men et loft over huslejen vil have en ganske anden konsekvens, mener organisationen Danske Udlejere — der er én af kritikerne.

Et huslejeloft vil i stedet få udlejere til at trække boliger ud af markedet eller omlægge dem til ejerboliger — og dermed skabe et endnu mere presset boligmarked med færre lejeboliger.

”Hvis resultatet af dette huslejeloft betyder et reduceret udbud, er det som at tisse i bukserne for at holde varmen,” udtaler formand Keld Frederiksen.

Netop at bygge flere nye ejerboliger — på bekostning af lejeboligerne — er dog mange københavnske partiers erklærede intention. Og Christiansborg har for nylig åbnet op for, at kommunerne fra 1. januar 2027 kan stille krav om mindst 25% ejerboliger i nyt boligbyggeri.

Så det kan være, at Danske Udlejeres ord ikke er så skræmmende for politikerne, som formanden måske forventer.

Hvis S, SF, Alternativet og Enhedslisten kan samle et flertal efter folketingsvalget 24. marts, er der altså åbnet op for et kommende huslejeloft.

Seneste meningsmåling fra 21. marts lavet for DR peger dog på, at de fire partier kun vil sætte sig på omkring 42% af folketingssalen. Og i så fald bliver det ikke muligt at trumfe et huslejeloft igennem, skriver Barfod på Facebook.

Der er i dag ca. 2,2 mio. lejere i Danmark. Og mange af dem bor i de ca. 200.000 udlejningsboliger, der er opført fra 1992 til i dag, hvor kun det frie marked fastsætter huslejen. Ældre boliger er underlagt regler for omkostningsbestemt leje.

Men i den helt modsatte grøft af S, SF, Ø og Å, så har Liberal Alliance spillet ud, at de ønsker at afskaffe disse regler for ældre boliger.

Med andre ord: Når der fremover skrives lejekontrakt om en bolig i en ejendom opført før 1992, så vil huslejen ikke længere være bestemt af ejerens omkostninger. I stedet vil LA også indføre fri, markedsbestemt husleje for de ældre boliger.      

Mangler 35.000 boliger

Lavere huslejer vil dog uanset hvad ikke være nok til at løse boligkrisen. For København vokser, og der er de sidste 15 år kommet 26% flere mennesker til hovedstaden.

Den tendens forventes kun at fortsætte, og de næste ti år regner Københavns Kommune selv med, at befolkningstallet vil stige med yderligere ca. 57.000.

Der er derfor ifølge Boligøkonomisk Videnscenter ’akut’ behov for at blive bygget 35.000 nye boliger i København for at få ligningen til at gå bare nogenlunde op.

Og det går lige nu alt for langsomt, da der i 2024 ’kun’ blev bygget 3.000 nye boliger, mener videnscentret.

Det kan samtlige ni partier — med undtagelse af De Konservative og Danmarks Demokraterne, der ikke har ikke deltaget — tilslutte sig i rundspørgen.

Genbrug eller nybyg?

Igen er der flere modeller på tegnebrættet for, hvordan et københavnsk byggeboom kan se ud i virkeligheden.

SF og Enhedslisten ønsker at åbne for mange flere nye almene boliger og andelsboliger — samt at få stoppet udenlandske kapitalfonde i at opkøbe københavnske boligejendomme.

Liberal Alliance og Venstre vil også bygge meget mere, men særligt fokusere på at få etableret flere ejerboliger. Og LA ønsker også, at flere gamle lejeboliger kan blive omdannet til ejerboliger.

Radikale Venstre vil også have flere boliger men særligt prioritere ’genbrug’ ved at omdanne nogle af Københavns mange eksisterende bygninger, der i dag ikke bruges til boliger.

På kommunalt plan er der bred dog enighed henover midten om, at flere nye ejerboliger skal være en del af cocktailen i København. De seneste mange år har de private udlejningsboliger udgjort omkring 2/3 af alt nybyggeri i hovedstaden.

Den 26. marts stiller fem partier et forslag i Borgerrepræsentationen om, at Københavns Kommune skal være klar fra 1. januar 2027 til at indføre de nye krav om mindst 25% ejerboliger i nye byggerier.

De fem partier er Enhedslisten, SF, Alternativet, Konservative og Dansk Folkeparti — en ikke helt helt vanlig konstellation på rådhuset.

Og der er da også god grund til at gøre noget ved udbuddet af ejerboliger, hvor udbuddet slet ikke kan følge med efterspørgslen. 

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på både ejerlejligheder, parcel- og rækkehuse i København er steget markant mere end i de øvrige store byer i Danmark.

For en ejerlejlighed måtte man i København i 4. kvartal 2025 — ifølge tal fra Boliga — give 112% mere for en kvadratmeter sammenlignet med 4. kvartal 2015. Altså mere end en fordobling på blot 10 år.

Og ifølge tal fra Københavns Kommune krævede det i 2025 en årsindtægt på 900.000 kr. at købe en gennemsnitlig 2-værelses lejlighed i København.