Paris slår hårdt ned på Airbnb-udlejning med kæmpe bøder

Sidste år havde den franske hovedstad besøg af 50 millioner turister — altså flere end otte gange så mange mennesker, som der bor i Danmark.

Mange af dem benytter sig af udlejningsplatformen Airbnb, og de franske myndigheder er nu for alvor gået på banen for at bekæmpe, at udlejerne overtræder loven.

Og det er med hidtil uset hårde metoder.

Platforme som AirBnb er de facto er med til at presse lokalbefolkningen ud, mener man i det franske.

Korttidsudlejningen bidrager til den voksende boligkrise, fordi investorer eller private sætter sig på flere af byens boliger og derefter driver ’skyggehoteller’ i dem, lyder det: Boliger forsvinder fra markedet og bliver brugt til mere lukrativ udlejning for turister.

Reduktionen af antallet af boliger får de allerede tårnhøje boligpriser og huslejer til at stige yderligere. I Paris er gennemsnitsprisen for en kvadratmeter nu passeret 71.000 kr.

Det er blot en knivspids mere end i København, hvor man også vil gribe ind over for ulovlig korttidsudlejning — det vender vi tilbage til.

Airbnb skal være historie

Modstanden mod korttidsudlejning — og særligt platforme som Airbnb — er vokset i mange storbyer i Europa, som Berlin, Barcelona og Rom.

Men i Paris går man nu særligt hårdt til værks for at få løst problemet

Myndighederne har de senere år strammet reglerne blandt andet ved at reducere antallet af overnatninger pr. år fra 120 til 90. Og derudover er det blevet lovpligtigt at registrere sig hos myndighederne, hvis man vil korttidsudleje sin bolig.

Den franske hovedstad estimeres at have hele 75.000 lejligheder, der bliver brugt til korttidsudlejning — og heraf vurderes 25.000 af dem, altså en tredjedel, at være ulovlige.

De boliger vil man nu have tilbage på boligmarkedet, og dén mission stod øverst på den politiske dagsorden for den nyvalgte borgmester Emmanuel Grégoire, der tiltrådte i slutningen af marts.

I sin valgkampagne lovede Grégoire at slå hårdt ned på ulovlige udlejninger og gøre ”Airbnb til historie”.

Millionstore bøder

Her i april har Paris etableret en ny enhed under navnet Brigade de Protection du Logement — Brigaden til Beskyttelse af Boliger.

Ikke færre end 150 personer har nu myndighed til at undersøge parisiske boliger og f.eks. kræve dokumentation for, at en bolig med udlejning reelt er en primær bopæl og ikke et skyggehotel.

Samtidig bliver der i Paris nu uddelt bøder i en helt anden størrelsesorden end tidligere.

I februar måtte to ejendomsejere således betale henholdsvis 600.000 og 1,1 mio. kr. for ikke at have registreret deres lejligheder til korttidsudlejning hos myndighederne, skriver det amerikanske medie Fortune.

Bøderne skal være med til at signalere, at man ikke længere kan tjene nemme penge ved at investere i boliger med korttidsudlejning for øje.

»Vi kommer ikke til at kunne sagsøge alle, men vi vil gerne vise, at fra nu af, er det ikke en god investering,« siger Emmeline de Kerret fra Paris' kommune til mediet.

Selv om en bøde i størrelsen 1,1 mio. kr. er noget af en mundfuld, er det faktisk ikke den højeste, det parisiske retssystem har uddelt.

I april blev der sat ny rekord, da en ejendomsejer indkasserede en bøde på 585.000 euro — svarende til knap 4,4 mio. kr. — skriver The Local.

En bygning med boliger som tidligere havde været udlejet til særligt sårbare grupper, var ulovligt blevet omdannet til 11 lejligheder til hoteludlejning — og det endte med at koste ejeren dyrt.

Voksende problem i København

I København har man de seneste år også kunnet se flere og flere nøglebokse hænge uden for opgange og indikere, at mange lejligheder indenfor måske bliver brugt til korttidsudlejning.

Københavns Kommune konkluderede i december, at der ’let kan ske systematisk misbrug af reglerne’ — og at det også er tilfældet.

Én af dem, der ser ud til at have omgået reglerne, er det professionelle udlejningsfirma 'Sanders Stay', der driver korttidsudlejning i flere europæiske lande.

Branchemediet Turistmonitor har for nylig fundet 20 adresser i København, hvor firmaet udlejer lejligheder. Og Københavns Kommune oplyser til mediet, at der i lange perioder ikke har været tilmeldt beboere i flere af lejlighederne, selv om der er bopælspligt.

Lejlighederne er ejet af firmaet 'Euro Economics', der er ejet af forretningsmanden Claus Molbech Bendtsen.

Hverken Claus Molbech Bendtsen eller ejeren af Sanders Stay, Bo Hannemann Sanders, er vendt tilbage på Turistmonitors henvendelser.

Politikere vil aflive ’skyggehoteller’

Meget tyder på, at sagen med Sanders Stay blot er én af mange, der ikke bliver fanget af myndighederne.

For som vi tidligere har kunnet fortælle, så er der kun blevet behandlet 12 sager om korttidsudlejning, siden der i 2019 kom nye regler på området. Syv af dem er ført til påbud om ændret adfærd — men uden de økonomiske konsekvenser for udlejerne, som man nu i stor stil ser i Paris.

Det vil dog formentlig blive anderledes i fremtiden, for i januar indgik regeringen sammen med partier fra begge fløje en aftale om at styrke tilsynet og forhøje bødestraffen for brud på reglerne for korttidsudlejning.

Blandt andet får kommunerne nu den mulighed for selv at føre tilsyn, som man tidligere har efterlyst, da den lå i en helt anden instans.

”Det er virkelig godt, og som overborgmester kan jeg godt garantere allerede nu, at vi står klar til at føre klapjagt mod dem, der bryder reglerne,” udtalte SF’s Sisse Marie Welling i den forbindelse.

Og som i Paris er partierne i København også blevet enige om at etablere en ’boligpatrulje’, der skal stå for det opsøgende arbejde og kontrollen — lige så snart loven træder i kraft. På grund af folketingsvalget er aftalen dog ikke blevet vedtaget som lov endnu.

Fra Bruxelles er der også kommet en håndsrækning til de plagede storbyer. Denne måned har man nemlig fra EU’s side gjort det nemmere at føre kontrol med korttidsudlejningen.

En ny EU-forordning træder i kraft den 20 maj, så det nu ikke er Europas kommuner, der skal komme til f.eks. AirBnb for at få udleveret data til at håndhæve reglerne.

I stedet skal platformene løbende gøre data tilgængelige, så alle kommuner i EU — altså også Københavns — på én internet-side samlet kan se, hvilke boliger der udlejes, og i hvor mange dage.