pixel

Nej, ikke højhus-havneport endnu

Stjernearkitekt lige lovlig optimistisk på Københavns vegne.

kbh magasin

Historien er sprunget fra det ene internationale arkitektur-medie til det andet de seneste uger: Nu bygger København sit småskøre LM Project i havnen – to højhuse forbundet med en cykelbro i 65 meters højde. Men det passer ikke.

Ifølge det danske konsortium Harbour, der vil bygge højhus-havneporten, er man stadig kun ved at bearbejde projektet, der oprindeligt blev præsenteret helt tilbage i 2008. Og Harbour har endnu ikke har nået den nødvendige forhåndsudlejning af de mange tusinde kvadratmeter udsigtskontorer, der skal til for at gå i gang med det vilde vartegnsbyggeri.

Kilden til den verdensomspændende and er en upræcis og lige lovlig optimistisk opdatering på stjernearkitekten Steven Holls egen hjemmeside, som hurtigt blev rettet igen. Amerikanske Steven Holl kalder dog fortsat sin vision for det mere mundrette Copenhagen Gate, selvom det officielle navn altså er LM Project – L for Langelinie og M for Marmormolen, som hvert af 100-meters husene skal stå på og forbinde med den vinklede bro hen over Oslo-bådens indsejling.

lm_project_3_0.jpg

Mens de høje huse i sig selv vil være big news i København, så er det især hængebroen, "the craziest bikelane ever buildt", som de internationale medier hæfter sig ved. Men netop det noget upraktiske brokoncept, der skal sende byens cyklister op og ned i elevatorer, er en af de ting, som Harbour fortsat er i dialog med Københavns Kommune om.

Blandt andet er det på tale, at ændre broen til en privat skywalk kun for højhusenes brugere og i stedet bygge en cykelbro i traditionel højde et andet sted i Frihavnen. Endnu er intet altså endeligt besluttet.

Se i mellemtiden mere om LM Project her på Magasinet KBH

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling