Old School: Rådhuspladsen

En vold forsvandt og gjorde plads til Københavns nye centrum, der blev mindre og mindre grøn gennem årene, men som i 2019 genåbner med egen metrostation — og nye træer

Rådhuspladsen København 1930

OLD SCHOOL
Fakta

OLD SCHOOL

Historien om Rådhuspladsen er en del af Magasinet KBHs Old School-serie der besøger København, som den var før, er i dag — og nogen gange også hvordan den måske bliver i fremtiden.

Serien kørte oprindeligt 2006-2008 i den trykte udgave af Magasinet KBH. Vi digitaliserer serien løbende, samtidig med at vi opdaterer den.

Kort
Rådhuspladsen

Byens centrale plads er faktisk kun lidt over 100 år gammel. For ikke så længe siden løb her en jordvold med en en voldgrav ved siden af, men i dag er den centrum for byens styre og gennemløbes af en op til 8-sporet bilvej, som mange gerne så forsvinde langt ned under jorden.

Som en ø omgivet af trafik på tre sider, uden meget grønt og med få definerende punkter, mener mange, at den ikke har forløst sit potentiale som byens knudepunkt. Allerede til næste år, når den nye metrostation åbner, vil en del Københavns næststørste plads, kun overgået af Kongens Nytorv, dog igen optræde i nye klæder.

Tag på en tur til Rådhuspladsen som også byder på et godt eksempel på, hvordan arkitektoniske trends i løbet af få år kan ændre kulisserne omkring os.

 

1400

I 1400-tallet bygger københavnerne en bymur i sten med takker, tårne og skydeskår. En del af den løber på det stykke jord, der mange hundrede år senere skal blive til Rådhuspladsen, som vi kender den i dag.

1660

Bymure er ikke effektive mod projektiler fra kanoner, så København river sin bymur ned og opfører i stedet en jordvold med voldgrave omkring. Vester Vold opføres i 1660’erne, og porten igennem den, Vester Port, ligger der hvor Rådhuspladsens centrum er i dag. Ellers er meget af det vi i dag kender som Rådhuspladsen under vand — voldgraven løber nemlig her. 

Lige inden for voldene ligger dog en kileformet plads ved navn Halmtorvet. Den er i dag blevet til Regnbuepladsen ved siden af Rådhuset, og det træbeplantede område foran striben med Burger King, KFC, Ripley's Musum og Palads Hotel.

1867

Københavns volde har mistet deres betydning som fæstning, og i 1867 fyldes lidt af voldgraven op, så man nu får en bred vej over vandet — Vesterbro Passage kaldes den. I dag er dét starten af Vesterbrogade, lige ved Rådhuspladsen.

Et af de første byggerier ved passagen er Industribygningen, der står færdig i 1872. Industriens Hus, i en ny udformning, ligger præcis samme sted i dag — på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Vesterbrogade.

1880

I 1880'erne fjerner man helt Vester Vold. Jorden skovles i trillebøre og hældes i voldgraven, og på den måde forsvinder både vand og volde, men til gengæld opstår der nye byggegrunde. 

1883

På de nye grunde rejser sig hurtigt flere grandiose bygninger. Allerede i 1883 åbner f.eks. det nye Dagmar Teatret, og striben af nye byggerier på den ene side, og den gamle middelalderby på den anden, former efterhånden en ny plads imellem sig. Pladsen får en lille park og bliver belagt med brosten.

En Rådhusplads er det dog ikke endnu. Cirka der hvor Rådhuset ligger i dag, står en gammel vindmølle på de sidste rester af Vester Vold, og Københavns Rådhus ligger stadig på Nytorv.

1885

Bystyret beslutter i 1885, at København skal have et nyt rådhus. I de sidste mange år er København blevet styret fra det kombinerede Doms- og Rådhus på Nytorv, men på det seneste har man redefineret, hvad et bystyre egentlig skal beskæftige sig med. I årtier er det meste i byen blevet overladt til private initiativer, men det har efterladt et vist kaos. Byens sporvognsnet består f.eks. af et misk-mask af små, private selskaber.

Byen vokser, og bystyret ønsker en mere sammenhængende by. Det kræver et rådhus med flere kvadratmeter, og placeringen er oplagt, da byen netop har fået en masse ny plads, der hvor voldene før stod. Man overvejer en overgang at bygge rådhuset ved Nørre Vold, på det nuværende Israels Plads, men til sidst, i 1887, bliver der enighed om pladsen ved Vesterport Passage.    

1892

Vindmøllerne på volden er nu væk, og det samme er de sidste rester af volden selv. Det har givet plads til en ny brandstation, som åbner i april 1892, og som stadig ligger der i dag — bag rådhuset. Kun to måneder efter åbningen, i juni 1892, bliver Borgerrepræsentationen enig om, at vinderen af arkitektkonkurrencen om byens nye Rådhus bliver forslaget fra arkitekt Martin Nyrop. 

1896

Der er nu fuld gang i renoveringen af Rådhuspladsens ældste del — det eksisterende Halmtorvet, der hvor Strøget starter i dag. Små tre-etagers huse bliver erstattet af meget større. Hotel Metropol (i dag med Burger King i stueetagen) står færdigt i 1896, og i 1903 åbner det store Hotel Bristol.

1905

Rådhuset står nu helt færdigt og definerer om noget den nye plads. Allerede fem år efter får det selskab af en ny gigant: Palads-Hotellet (i dag Palace Hotel). Byens første bar — hvor man ikke får sin drink serveret af en tjener, men selv henter den ved disken — åbner i 1908, og Rådhuspladsen er hurtigt blevet byens nye centrum. 

1920

Rådhuspladsens lysreklamer dukker op i starten af 1900-tallet, og i 1920’erne ankommer de blå og røde neonrør. I 1924 får Danmark sin første lysavis på pladsen. Det 'moderne' er ankommet.

1954

Det er svært at forestille sig i dag, men op i 1940'erne var store dele af Vestre Boulevard — senere H.C. Andersens Boulevard — mest af alt et fransk inspireret haveanlæg med en enkelt kørebane på hver side. Efter krigen bliver det meste af haveanlægget revet op og lavet til flere vejbaner, og da den nye Langebro åbner i 1954, bliver Vestre Boulevard 6-sporet.

Den franske eventyrhave er nu helt væk, men da H.C. Andersen har 150-års fødseldag året efter, bliver Vestre Boulevard nu i stedet opkaldt efter nationens mest eventyrlige forfatter. Måske som en slags kompensation.

Den lille have langs Rådhusets facade mod boulevarden må også lade livet for at få plads til alle kørebanerne. Modernismen og drømmen om rationelle byer med brede veje og luftige boligområder er for alvor ankommet. 

1980

Industribygningen fra 1872 er efter flere ombygninger ved at blive lidt træt. Industrien vil have sig en ny, og i 1964 udskriver Industriforeningen en konkurrence om et nyt byggeri. Den vindes af Arne Jacobsen, men projektet skrottes senere, og først 16 år senere, i 1980, står i stedet 71-årige Erik Møllers 'Industriens Hus' færdigt. Erik Møller var tidligere ansat hos Arne Jacobsen.

Byggeriet får fra starten en hård medfart i den offentlige debat, men ender med at stå i 30 år. Fra 2010-2013 ombygges huset fuldstændigt og genåbner, som det står i dag.

2019

Anno 2018 har en stor del af Rådhuspladsen været byggeplads i ikke mindre end syv år. Men i 2019 vil hele pladsen igen være tilgængelig — og have fået nyt design i den vestlige del, hvor pladsens nye metrostation åbner.

Metrocityringens 17 nye stations-forpladser blev præsenteret tilbage i 2011, men mange af dem fik kritik for ikke at skabe rum til ophold. 12 af dem blev derfor justeret lidt i 2014. Rådhuspladsens nye station var én af dem og blev kritiseret for at være for selvudslettende for en station på byens centrale plads. Den fik derfor tilføjet nogle specialdesignede runde bænke.

Læs flere detaljer om Rådhuspladsen fra 2019.

 

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætte. Men vi er et lille foretagende, og der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

Li’ KBH

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Liv
  • København
De gled gennem byen i over hundrede år, men så blev de kylet ud og skinnerne flået op, afløst af dieselosende busser. Magasinet KBH fortæller historien om det nogle mener er den største fejltagelse i Københavns trafikhistorie: Sporvognens død.

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.