Frederiksberg genovervejer Irma-kunst

Sådan spurgte vi retorisk for nogle dage siden i forbindelse med Frederiksberg Kommunes tilsyneladende plan om at sige 'ja tak' til en skulptur af det lille supermarkeds-ikon, der holder en kurv.

Vi var ikke det eneste medie, der have fået øje på den lille sag, og historien gik, at der blandt Frederiksbergs politikere allerede var flertal for at acceptere gaven — og at man på et møde 12. maj blot skulle blive enige om, hvor den omkring 2 meter høje statue skulle stå.

Embedsværket pegede på Gl. Kongevej tæt ved Søerne — hvor der lå en Irma indtil for få pår siden.

Men da politikerne nåede til punkt 84 på dagsordenen, endte de ikke med at placere skulpturen, men med at udsætte sagen.

Man vil nu have den kunstneriske kvalitet vurderet af de faglige medlemmer af kommunes særlige kunstudvalg.

Så der var altså alligevel ikke konsensus om, at Irma-piger opstillet i byrummet godt kan være kunst — i hvert fald ikke om det er god kunst.

Kvalitet ellet reklame?

Skultpuren er foreslået opstillet af den tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen, der også selv er med til at finansiere gaven.

Supermarkeds-giganten Coop har dog bidraget til den knap 800.000 kroner dyre skulptur, og firmaet sælger fortsat Irma-varer i sine andre supermarkeder — bl.a. Kvickly og SuperBrugsen.

Det fik flere til at rynke på næsen, da nyheden om Irma-skulpturen kom frem.

For er der tale om en hyldest til et sted af købe sine fødevarer, der over årene blev lidt af et kulturelt fænomen som en slags modpol til de mange discount-kæder? En hæder til kvalitet?

Eller er skulpturen snarere en kommerciel markedsførings-øvelse forklædt som kunst — og derfor med offentlig tilladelse til at blive opstillet ganske gratis midt i gadebilledet?

Måske lidt af begge dele? Måske bare "dårlig smag"?

"Det er jo stukket helt af! Der er nok ikke nogen, der laver en bronzestatue af Netto-hunden," skrev én læser i en kommentar til vores første artikel om sagen.

"En postmoderne manifestation af et udvidet kunstbegreb i markedsføringens tidsalder," skrev en anden — altså en slags kunstnerisk meta-kommentar til kunstens plads i en kommercialiseret verden af popkultur, Andy Warhol-style.

"Whatever! Vildt at så mange er oppe at køre over det," mente en tredje.

De etiske og kunstneriske grænser skal altså nu defineres af Frederiksbergs kunstudvalg — inden de folkevalgte endeligt fælder en moralsk dom på et kommende møde.