Parker eller parkering? Dét mener partierne

Der er flere biler, end der er kommunale parkeringspladser, og København skal være en grøn by.

Den store uenighed består i, hvor mange P-pladser, København kan indeholde, uden at blive en sort by.

Siden 2014 er antallet af biler ejet af københavnere steget med 30.000, mens antallet af kommunale parkeringspladser er stagneret.

Dét betyder, at der i dag er omkring 15.000 kommunale P-pladser færre end der er biler.

Der er bred enighed om, at det er en ubalance — men om løsningen er færre biler eller flere parkeringspladser er der mildest talt forskellige holdninger til.

Med godt en måned til kommunalvalget får du her et overblik over partiernes holdninger.

Enhedslisten

Københavns største parti mener, at bilerne tager plads fra grønne områder og de bløde trafikanter.

Partiet vil, som vi tidligere har skrevet om, derfor nedlægge 20.000 parkeringspladser på gaden. Det svarer til knap hver sjette offentlige plads.

Og for nylig har partiets Teknik- og Miljøborgmester, Line Barfoed, meldt ud, hvilke P-pladser, der først skal nedlægges, og hvad der i stedet skal ske.

Til Berlingske fortæller hun, at Enhedslisten vil blotlægge Ladegårdsåen under Ågade og Åboulevard og dermed også fjerne alle P-pladserne på strækningen.

I forbindelse med et større projekt, der skal fredeliggøre Nørre Voldgade og udvide Ørstedsparken, vil man også fjerne omkring 150 pladser her.

Og samtidig åbner hun for at nedlægge parkeringspladser på trafiktunge H.C. Andersens Boulevard og på Oehlenschlægergade på Vesterbro, der skal blive til en cykelgade.

Ifølge Berlingske vil Enhedslistens nye forslag fjerne færre end 450 p-pladser fra København — langt fra de 20.000 pladser, partiet samlet set vil nedlægge.

Men der er ingen tvivl om, at Enhedslisten ser P-pladser som en hindring for at gøre København til en grøn by. Partiet har tidligere meldt ud, at man støtter et omfattende forslag, der vil ændre trafikstrukturen i byen, så biltrafikken bliver begrænset.  

De Konservative

At få flere parkeringspladser er derimod en vigtig mærkesag for det største borgerlige parti på rådhuset.

Senest har Konservative i Borgerrepræsentationen stillet forslag om, at man genetablerer P-pladser i Middelalderbyen, hvor man ellers netop har nedlagt 525 pladser for at skabe plads til nye byrum.

Fordi man mange steder endnu ikke har fået indrettet byrum eller cykelparkering, dér hvor P-pladserne før var, vil Konservative have flere af dem tilbage.

Partiet vil også vil lade københavnere med beboerlicens til benzinbiler parkere på pladser, der ellers er reserveret til el- og delebiler.

Og så vil man bygge flere parkeringsanlæg, sætte priserne for parkering i bero og indføre en times gratis parkering i weekenderne.

Socialdemokratiet

Overborgmesterens parti er vendt på en tallerken i spørgsmålet om parkeringspladser.

I 2021 gik partiet til valg på at nedlægge hver tredje P-plads på gaden i København, men efter otte måneder som overborgmester trak Sophie Hæstorp Andersen (nu socialminister) tæppet væk under sin egen ambition og annoncerede, at hun ikke ville sløjfe én eneste.

Nu har Socialdemokratiet med overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen fuldendt sin transformation på parkeringsområdet og er indgået en alliance med Venstre om at arbejde for flere parkeringspladser i byen.

De skal ikke mindst komme til verden ved, at kommunen lejer sig ind på flere af de omkring 75.000 private P-pladser, som er offentligt tilgængelige, men som i dag udbydes til markedspris.

Københavns Kommune har allerede fra og med i år afsat 40 mio. årlige skattekroner til at leje P-pladser i private anlæg, som beboere med licenser kan bruge.

De Radikale

Spidskandidat Christopher Røhl ligger ligesom Enhedslisten i den parkeringsskeptiske del af spektret.

Det er ikke biler og parkeringspladser, men parker, havnebade og cykelkultur, der gør København unik, skrev han forleden i et debatindlæg i Altinget.

Men modsat Enhedslisten vil liste B som udgangspunkt ikke reducere antallet af P-pladser.

Partiet vil i stedet flytte nogle af de parkerede biler fra gaden ind i parkeringshuse og skubbe flere bilister over i delebiler.

Det er altså en strategi, der også vil kræve, at man bruger flere skattekroner på at leje private pladser til byens bilejere. Radikale Venstre har dog tidligere meldt ud, at man mener, at det bør være dyrere at få en beboerlicens, end det er i dag, hvor priserne starter ved 100 kroner om måneden for en elbil og 150 for en fossil bil. 

Også nummer to på partiets liste har markeret sig i debatten med en opfordring til at prioritere "rene lunger højere end et par ekstra parkeringspladser".

Venstre

Som nævnt står Socialdemokratiet og Venstre nu sammen i kampen for flere parkeringspladser.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken afviser argumenter om renere luft ved færre biler med, at flere og flere skifter benzinbilen ud med en elbil.

Ligesom De Konservative forholder Venstre sig kritisk til nedlæggelsen af P-pladser i Middelalderbyen og har her i oktober stillet forslag om, at man ser nærmere på at genetablere nogle af de nyligt fjernede pladser.

Partiet vil også indføre gratis parkering ved skoler og daginstitutioner efter kl. 17 og i weekender.

Socialistisk Folkeparti

Umiddelbart lyder SF's nyudklækkede overborgmesterkandidat, Sisse Marie Welling, som om, hun ligger nærmest på Enhedslisten og De Radikale:

"Når man bevæger sig rundt i byen, skal der være træer og åbne pladser med grønt", lød det fra Welling for et par dage siden på Facebook.

I samme tråd blev hun dog spurgt, hvordan hun kan gå til valg på dét, når hun også har udtalt, at hun "vil undersøge muligheden for flere pakeringspladser".

Til det svarede Welling ganske 'realpolitisk':

"Det er alt for tidligt at tage konkrete drøftelser i fremtiden på forkant her. Men flere parkeringspladser er ikke en SF-prioritet. Så det er ikke noget, vi kommer til at kæmpe for. Men vi vil da lytte til andre partiers ønsker, hvis de samtidig vil være med til at fremme vores politiske ønsker."

Partiet stemte for nylig imod De Konservatives forslag om at lade almindelige biler benytte flere særpladser.

Alternativet

Under parolen "Børn før biler" argumenterer Alternativet blandt andet for at flere skal betale en 'fair pris' for parkeringen.

Udspillet er lidt mindre end en tredobling af priserne på beboerlicenser for benzin- og dieselbiler, der i dag starter ved 150 kroner om måneden.

Partiet ønsker samtidig, at biler fylder skal fylde mindre til fordel for offentlig transport og cykler.

En erklæret hensigt er, at få flere af de såkaldte weekend-biler væk fra parkeringspladserne. Københavns Kommune har tidligere målt sig frem til, omkring at 25% af de parkerede biler i brokvarterne ikke bliver flyttet i hverdagene — og altså formentlig kun bliver brugt i weekender.

Liberal Alliance

Borgerrepræsentationens mindste parti har blot et enkelt mandat, men til gengæld en ganske markant holdning til parkering.

Ifølge Liberal Alliances Alexander Ryle er en beboerlicens nemlig alt for billig og skal derfor sættes op til op mod 12.000 kroner om året. I dag koster den kun 1.800 kr. hvis man har en brændstof-effektiv benzinbil.

Dermed er Liberal Alliance på sin vis tættere på de traditionelle venstrefløjs-partier end på V, K og A, men af en ganske anden årsag.

LA mener nemlig, at højere kommunale priser på beboerlicenser vil skabe en bedre og mere rimelig balance mellem udbud og efterspørgsel. 

—

I de kommende uger kører Magasinet KBH en serie på 10 artikler, hvor hver partileder får lov at fortælle, præcis hvad de vil gøre med byen, hvis de får absolut flertal efter valget — herunder parkering.