Kampen om de køben­havnske veje fortsætter med nyt lovforslag

I et års tid har en række byrumsprojekter i København hængt i en tynd tråd på grund af et lovforslag, der helt ville fratage kommunerne muligheden for blandt andet at indføre lokale fartbegrænsninger på strækninger med en vis mængde biltrafik.

Nu ser det dog ud til, at København alligevel kan få lov til at dæmpe hastigheden, lave ensretninger og helt lukke gader for biler — i hvert fald i nogen udstrækning.

Transportministeriet har nemlig sendt et nyt, revideret lovforslag i høring — et forslag der giver kommunerne i hvert fald lidt mere frihed, men dog også bibeholder politiets magt over vejene.

Og derfor er man stadig langt fra tilfreds på Københavns Rådhus.

Det vender vi tilbage til.

Politiet som stopklods

For at forstå baggrunden for spillet om den trafikale magt skruer vi tiden godt et år tilbage.

Det så nemlig ud til, at København og de øvrige kommuner helt ville få lov at bestemme over deres veje selv, da vi i november 2024 kunne fortælle om en kommende lovændring fra Transportministeriet.

Som reglerne var — og stadig er — skal Københavns Kommune søge godkendelse hos politiet, hver eneste gang man for eksempel vil sænke fartgrænsen et sted i byen, til stor frustration for politikerne i Borgerrepræsentationen.

Varslet om en ny lovgivning kom netop oven på en række eksempler på, at politiet vendte tommelfingeren nedad til kommunen — heriblandt til fartsænkninger på 15 strækninger i forbindelse med et stort forsøg med lokale hastighedsgrænser.

Det var noget som også fik læserne af nærværende magasin op af stolen:

“Mærkeligt at politiet har den rettighed til at sige nej til nedadgående hastigheder”, lød det blandt andet i kommentarsporet.

Men i januar kom så Transportministeriets lovede lovforslag, som skulle tage politiet helt ud af ligningen.

Dermed så det ud til, at København og landets øvrige kommuner ville få større frihed til selv at bestemme over gaderne — og måske endda kunne genoptage planer, politiet for nylig har stoppet, som for eksempel en ensretning af Toldbodgade.

Hårde grænser for ændringer

Der gik dog ikke længe, før armene på Københavns Rådhus kom ned igen.

For da lovforslaget blev sendt i høring, viste det sig, at kommunernes selvbestemmelse på trafikområdet alligevel ikke ville blive udvidet — snarere tværtimod.

Nok skulle de ikke længere ansøge politiet om godkendelse til lokale ændringer som nedsat fart og ensretninger. Men Transportministeriet ville i stedet lade generelle, statslige regler gælde alle steder — med undtagelse af på veje med næsten ingen biltrafik.

Konkret ville det betyde, at kommunerne kun måtte begrænse farten på veje med færre end 4.000 biler per døgn i gennemsnit. Og ville de enstrette en gade, eller lave en ny gågade, ja så kunne det kun lade sig gøre, hvis færre end 1.000 biler brugte den per døgn.

Det svarer omtrent til én bil hvert halvandet minut.

København er en trafikeret by, og derfor ville lovforslaget ikke alene ramme en del af kommunens fremtidige planer for lavere fart. Hele 38 strækninger, der allerede har fået en fartgrænse på 40 km/t, ville også skulle sættes op til den statsligt fastsatte norm i byerne på 50 km/t.

Og ikke mindst ville forslaget give dødsstødet til en række planlagte byrumsprojekter, der både skal forskønne byen, gøre den grønnere, forbedre luftkvaliteten og mindske biltrafikken.

Det drejer sig blandt andet om den kommende trafikø på Ydre Østerbro, hvor ensretninger og vejlukninger skal sikre, at biler kun kan komme ind og ud af kvarteret ad bestemte veje.

Heller ikke visionen om at anlægge en bypark på Vesterbrogade foran Tivoli — måske endda inklusive Axeltorv — ville overleve, hvis lovforslaget blev til virkelighed.

Byparken kræver nemlig, at strækningen lukkes for biltrafik — men her passerer cirka 10.000 biler i døgnet, altså 10 gange så mange som lovforslaget tillader, hvis en vej skal lukkes af.

En undergravning af det kommunale selvstyre

Reaktionerne på lovforslaget udeblev da heller ikke.

Kommunernes Landsforening kaldte det “stærkt problematisk”, og Københavns teknik- og miljøborgmester Line Barfoed (Ø) så det som “en total undergravning af det kommunale selvstyre”.

Og situationen blev ikke bedre af, at en del af Transportministeriets tal for biltrafikken i København ifølge kommunen viste sig at være for lave og i nogle tilfælde afveg fra kommunens optællinger med over 300 procent.

Med andre ord ville antallet af strækninger, kommunen selv kan bestemme over, i realiteten være langt lavere end det, ministeriet lagde til grund.

Derfor gav det også politikerne på Københavns Rådhus et tiltrængt pusterum, da Transportministeriet i april meddelte, at lovforslaget nu var udskudt på ubestemt tid — ifølge transportminister Thomas Danielsen (V) på grund af “den store interesse” i sagen.

Ministeren havde ellers klart afvist kommunernes kritik af lovforslaget i første omgang, men 870 sider med primært kritiske høringssvar fik ham tilsyneladende på andre tanker.

Og nu har ministeriet altså sendt et revideret lovforslag i høring — et forslag som dog ikke helt har fået Københavns Kommune til at drage et lettelsens suk.

Lidt mere selvbestemmelse — men politiet er tilbage

Princippet bag lovforslaget er det samme som før — nemlig at give kommunerne mulighed for at indføre lokale trafiktiltag uden politiets godkendelse.

Konkret vil det betyde, at kommunerne helt selv kan fastsætte hastighedsbegrænsninger på strækninger med færre end 6.000 biler per døgn i gennemsnit — eller godt fire biler i minuttet.

Det er altså 2.000 flere biler end i det tidligere lovforslag. Men grænsen for at kunne ensrette eller lukke gader er fortsat sat til 1.000 biler per døgn.

I modsætning til det første lovforslag kan kommunerne dog nu fortsat ændre på strækninger, der overstiger grænserne — hvis de altså vel at mærke får politiets godkendelse, præcis som i dag.

Alt i alt kan man sige, at kommunerne har fået kontrol med de mindst trafikerede veje uden at miste muligheden for at indføre ændringer på de øvrige strækninger.

Men politiet vil altså nu fortsat have det sidste ord — noget som det ellers netop var tanken at gøre op med.

Og i et høringssvar til det nye lovforslag undrer Københavns Kommune sig netop over, at politiet overhovedet skal involveres.

"Ærgerligt" og "uhensigtsmæssigt"

Man finder det "ærgerligt, at Transportministeriet fortsat finder det nødvendigt at stille krav om samtykke fra politiet på en række områder."

Og ligeledes er det "bekymrende, at lovforslaget med henvisning til krav til årsdøgntrafik fortsat har et uhensigtsmæssigt fokus på mobilitet og fremkommelighed for biltrafik."

Den lille justering af grænsen for, hvornår en kommune selv kan sætte hastighedgrænsen, vil ikke have meget betydning for København, mener Teknik- og Miljøforvaltningen. I svaret skriver man:

"En stor del Københavns Kommunes vejnet har en årsdøgntrafik over 1.000, og lovforslagets regler om færdselsindskrænkninger får derfor reelt kun en lille betydning i kommunen."

Sagt kort: Man vurderer, at langt de fleste af kommunens vejprojekter fortsat vil kræve godkendelse fra politiet — og man frygter at hensyn til bilers fremkommelighed fortsat kan komme til at indskrænke kommunens handlerum.

Derfor vil man også have, at Transportministeren genovervejer grænsen på 1.000 biler i døgnet som værende afgørende for, hvornår kommunen selv kan vælge at lukke eller ensrette en gade for biler.

"Det er afgørende, at danske kommuner [...] har friheden til at kunne arbejde videre med at implementere internationalt anerkendte løsninger, såsom hastighedsnedsættelser og zoner med begrænset eller ingen gennemkørsel," skriver Teknik- og Miljøforvaltningen i svaret, der er blevet godkendt politisk.

Og man fortsætter:

"Det vil sikre, at Danmark kan leve op til sine klimamål, forbedre livskvaliteten i byerne og bevare sin position som en foregangsnation inden for bæredygtig mobilitet og byplanlægning.”

Høringsfasen løber indtil den 7. januar, og Magasinet KBH følger naturligvis op på sagen.