Besluttet: Historisk togværksted bliver til enormt kulturcenter

Kort før jul satte et flertal bestående af Enhedslisten, SF, Venstre og Radikale det endelige stempel på transformationen af det store kompleks, der optager omkring 15.000 m² af København — omtrent det samme som to fodboldbaner i FIFA-størrelse.

Projektet integrerer en moderne folkeskole med et omfattende kulturhus under bygningens karakteristiske, savtakkede shedtage.

Beslutningen skabte dog ikke julestemning hos modstanderne.

Socialdemokratiet, Konservative og Liberal Alliance protesterede skarpt mod budgettet, der er rundet to milliarder kroner.

Det gør byggeriet til Danmarks dyreste skole nogensinde — mere end en fordobling af den hidtidige rekordholder, Arenaskolen i Ørestad, som dog primært er en folkeskole med tilknyttede, offentlige idrætsfaciliter.

Gør det rigtigt fra starten

Kritikken bunder i ændrede realiteter i forhold til 2022, hvor visionen først blev lagt frem:

Nye prognoser viser, at behovet for skolepladser i området er faldet. Men alligevel valgte et flertal altså at fastholde det storstilede projekt i Vognværkstedet frem for et billigere nybyggeri på nabogrunden.

Alligevel har et flertal bestående af Enhedslisten, SF, Venstre og de Radikale valgt at fastholde det store projekt i Vognværkstedet frem for en billigere nybygget løsning på en nabogrund.

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) har i en kommentar til Altinget kaldt byggeriet for "en provokation over for resten af landet", da det dyre byggeri signalerer, at København er meget rigere end resten af kongeriget, hvor man mangler penge til offentlige tilbud.

Omvendt forsvarer teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) i samme artikel investeringen som en nødvendig satsning på kvalitet:

"Når vi bygger en skole i en helt ny bydel, er det et byggeri, der skal stå i mere end hundrede år, og derfor skal vi gøre det rigtigt fra starten", lød hendes svar.

Indendørs by bag gamle facader

Selvom projektet formelt er en skole, er det nok kulturhus-funktionen, der for alvor vil ende med placere Jernbanebyen på københavnernes mentale kort.

Det er arkitekterne fra Sleth der har tegnet udkastet til projektet: En "by i byen", hvor indmaden af den enorme bygning fjernes.

I dag er bygningen så stor, at der fra midten af bygningen er omkring 40 meter ud til det nærmeste vindue i en facade — og dagslys kommer herinde alene fra ovenlys-vinduerne i shed-tagene.

Ved at fjerne det inderste af bygningen, men bevare de historiske facader og dele af shed-tagene, bevarer man det historiske som en beskyttende skal omkring nye, moderne bygninger.

Grebet gør det også muligt at dedikere stueetagen til offentligheden med madskoler, caféer, idrætshaller, bibliotek og værksteder.

Ved at løfte selve undervisningen op på de nybyggede, øvre etager vil man have huset til at føles som et åbent kulturcenter frem for en lukket institution, når man blot vil ind og låne en bog eller nyde en kop kaffe i de rustikke rammer.

Et centralt element i byggeriet er et nyt "strøg" — en 200 meter lang indendørs passage, der skal fungere som centerets nye hovedgade. Herfra kan forbipasserende kigge ind til idrætsaktiviteter gennem glasvægge eller søge ud i nyskabte, grønne gårdrum.

Det vragede alternativ

På rådhuset har der været bred begejstring for projektet og ambitionen om at skabe et markant knudepunkt i den kommende bydel. Og Vesterbro Lokaludvalg har kæmpet hårdt for, at man holdt fast i transformationen af Vognværkstedet.

At der alligevel var politisk uenighed — og nu altså også kritik i offentligheden — skyldes i høj grad, at der lå et markant billigere alternativ på bordet.

'Scenarie B' indebar, at man i stedet byggede en ny og mere traditionel skole til "blot" 576 millioner kroner, hvor man slap for de tekniske usikkerheder ved at renovere en 100 år gammel stålkonstruktion med forurenet jord under gulvene.

I denne model ville man have flyttet kulturfaciliteterne til Gl. Vasbygade 49 — en bygning, der i dag huser ukrainske flygtninge — og ladet private investorer omdanne Vognværkstedet til boliger eller erhverv.

Det ville have sparet kommunen for både grundkøb og renoveringsomkostninger — men flertallet frygtede, at bydelen ville miste sit kulturelle samlingspunkt og de store idrætssale, som det enorme værksted kan rumme.

For at udfylde de mange kvadratmeter i det nu vedtagne projekt, efter at skolebehovet er faldet, har man i stedet valgt at tilføje en daginstitution til projektet.

Dermed skulle det gamle værksted gerne blive en totaloplevelse for alt fra vuggestuebørn til pensionister, når portene slås op omkring år 2035.

Projektet fra Sleth er ikke nødvendigvis identisk med det endelige byggeri.

Udviklingen af Jernbanebyen er blevet forsinket, efter en strid om Banedanmarks behov for areal i november 2024, og efter gruppe investorer trak sig fra en stor del af byggeriet måneden efter.

Lokalplanen fra juni 2024 er derfor ikke endeligt politisk vedtaget endnu, og justeringer er derfor stadig mulige.

Ingeniørforeningen IDA forventer, at den bliver det her i slutningen af 2026.