pixel

'Bilfri' Middelalderby på vej til godkendelse — nu mangler pengene bare

Efter flere års tilløb skal politikerne beslutte, om de vil nikke ja til at gøre Middelalderbyen næsten bilfri. Men finansieringen mangler.

løngagnstræde

Det har været en særdeles lang fødsel, og nu skal politikerne endeligt tilkendegive, om de vil bakke op om den 93 sider lange plan, der vil forvandle byens gamle hjerte til et område, hvor bilerne kommer allerbagerst i køen.

Efter flere års dvale blev idéen om at gøre Middelalderbyen næsten bilfri for alvor genoplivet i slutningen af 2018. Biltrafikken skulle reduceres og parkerede biler fylde langt mindre til fordel for både fodgængere, cyklister, flere træer og bedre byrum.

Tre et halvt år i maskinrummet tog det, før politikerne i sommer blev præsenteret for den endelige plan. Her har embedsmændene på baggrund af adskillige byrumforsøg, Københavns første borgersamling og en lang række analyser af alt fra trafikmønstre til konsekvenserne for erhvervslivet udarbejdet en udførlig manual til at skabe en helt ny bykerne.

Og mandag den 9. januar skal Teknik- og Miljøudvalget så endeligt tilkendegive, om de fortsat vil bakke op om planen, nu hvor den har været i høring og kastet 293 høringssvar af sig.

Færre biler er nøglen til en ny bykerne

Kongstanken i planen er, at bilparkering og biltrafik i fremtiden skal fylde meget mindre. I stedet skal der frigives plads til fodgængere og cyklister, til grønne opholdssteder, der ikke koster dig en dyr kop kaffe, til bedre og mere hensynsfuld cykelparkering og til, at de særlige historiske træk, der kendetegner Københavns ældste bydel, kan bliver trukket tydeligere frem.

Det betyder helt konkret, at københavnerne kan se frem til nye gågader, cykelgader, bredere fortove og flere træer. Mange steder vil kommunen blotlægge og genbruge eksisterende brosten, der har været gemt under asfalten i årtier — men supplere dem med jævne brosten af hensyn til ikke mindst cykeltrafikken. Og så skal særlige historiske byrum fremhæves. Eksempelvis kanalen omkring Slotsholmen, hvor vandkanter og kajkanter skal "fredes", og promenaden rundt om holmen have træer og gode muligheder for at slå sig ned. 

Udover en række overordnede principper der skal guide udviklingen af Middelalderbyen, så rummer planen også 14 konkrete projekter, som forvaltningen foreslår, at man gennemfører over en årrække.

Det inkluderer ni flagsskibsprojekter, hvis fokus er at udvikle centrale gader og pladser som eksempelvis Gammeltorv og Højbro Plads. Derudover rummer planen tre tværgående samarbejdsprojekter med fokus på at skabe grønne byrum, cykelparkering og varelevering og to tværgående anlægsprojekter, der vil nedlægge i alt 750 parkeringspladser i gadeplan. 

Parkering er det største stridspunkt

Det er ikke overraskende udsigten til mindre parkering i Middelalderbyen, der har fået flest københavnerne, men også FDM, beboerforeninger, erhvervsdrivende og Indre By Lokaludvalg til tasterne i høringsperioden.

117 svargivere er således utilfredse med, at der bliver nedlagt parkeringspladser. Derudover udtrykker 40 svar bekymring over planerne, mens kun 25 svargivere ser det som positivt, at parkerede biler fremover kommer til at optage mindre plads i Middelalderbyen. 

Næst efter parkering er det tankerne om at reducere biltrafikken i Indre By, der tiltrækker sig mest opmærsomhed. Her er størstedelen af dem, som har sendt et svar ind til Københavns Kommune, positivt stemt ved udsigten til mindre biltrafik i Middelalderbyen — og flertallet ser faktisk gerne, at der bliver gjort endnu mere for at regulere bus- og biltrafikken. 

Derudover har forvaltningen modtaget en del positive kommentarer om udsigten til, at der fremover vil blive skabt bedre forhold for både cyklister og forgængere, mens bekymringen for øgede gener fra natteliv og udeservering har resulteret i en række negative kommentarer.

Til trods for at der er trillet rekordmange kommentarer ind i høringsperioden, er der en stor chance for, at de vil få en begrænset effekt.

Dels tegner svarene et billede af, at der hersker modsatrettede ønsker, og at planen nyder både opbakning og modstand.

Dels er planen baseret på anbefalinger fra Københavns første borgersamling fra 2019, hvor 36 repræsentative københavnerne blev udvalgt til at komme med input. Dén metode benyttede man netop for at sikre, at man kunne afspejle særligt beboernes ønsker bedst muligt — modsat de klassiske høringer, hvor det oftest kun er de kritiske røster, der tager ordet. 

Og borgersamlingens anbefaling lød eksempelvis på, at antallet af parkeringspladser skulle reduceres med hele 80-90 %, hvor den endelige plan kun lægger op til at nedlægge 750 ud af Middelalderbyens i alt 1.050 parkeringspladser.  

Kun et enkelt projekt er finansieret

Selv om politikerne vedtager planen på mandag — som man formentligt kan forvente — er der stadig lang vej igen.

Planen er nemlig ufinansieret, og skal i de kommende års budgetforhandlinger konkurrere med alt fra behovet for botilbud til socialt udsatte, hårdt tiltrængte idrætsanlæg, et nedslidt Nørreport og et nyt havnebad ved Fisketorvet, når politikerne skal fordele byens midler. 

Kun ét af planens 14 projekter er der fundet penge til. Således blev der med Budget 2023 sat 16,3 millioner af til at nedlægge 600 P-pladser, flytte og nyetablere cykelparkering, ændre ensretninger og kommunikere forandringer til byens borgere. Et projekt, der vil blive planlagt og implementeret frem mod 2026 — altså over ikke mindre end fire år.

Tilbage står altså de øvrige 13 projekter, hvor planens første fire flagskibsprojekter anslås at koste samlet 155-195 millioner kroner. 

Godkender Teknik- og Miljøudvalget planen, vil de — og vi — kunne se frem til at modtage en status på implementeringen hvert 2. år. Første gang i foråret 2024.  


Se alle ni 'flagskibsprojekter' her:

A: Nørregade / Domkirken

B: Skindergade / Gammeltorv

C: Nikolaj Kirke / Lille Kongensgade 

D: 'Stræderne'

E: Vandkunsten / Rådhusstræde / Løngangstræde

F: Krystalgade / Landemærket

G: Pilestræde

H: Frederikshoms Kanal

I: Ny Kongensgade / Ny Vestergade

Og få det samlede overblik her: Plan for 'bilfri' Middelalderby er klar

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Jette Ingerslev
Middelalderbyen er blevet beriget af den optimerede cykel/gågade V. Voldgade mellem Rådhuspladsen og Lille Langebro. Det strider mod kommunens egne mål at fastholde anlæggelse af Q-Parks p-kælder på Dantes Plads med udkørsel til cykelgaden. Stop det projekt, før byrummet med store træer ødelægges. De mange tilgængelige p-pladser i området skal udnyttes i stedet - bla. I BLOX, på Israels Plads og i Kampmannsgade.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling