pixel

Sådan vil byens hjerte se ud i fremtiden — Ny Kongensgade og Ny Vestergade

Brosten, cykler og grønt på vej til to gader med parlamentariske kig.

ny vestergade ny kongensgade luft

Den store plan for fremtidens, næsten bilfri, Middelalderby er lagt frem. I en serie artikler kigger vi enkeltvis på de såkaldte 'flagskibsprojekter', som dækker over de mest omfattende ændringer af bykernen, som den var afgrænset i middelalderen — det vil sige inden for de gamle volde.

Her i artikel nummer seks kigger vi på det sidste af de ni projekter — 'Flagskibsprojekt I'.

Hvornår projektet kan blive til virkelighed er endnu usikkert, men realiseringen af dele af den store plan kan allerede starte op til næste år, hvis der er politisk opbakning til det — og hvis der afsættes midler til arbejdet til efterårets budgetforhandlinger på Københavns Rådhus.

Ny Kongensgade

Ny Kongensgade ligger for de fleste nok langt nede på listen over velkendte steder i Middelalderbyens århundreder gamle, labyrintiske gadenet. 

Men den er ikke til at tage fejl af, hvis man i bil eller på cykel svinger ned ad den fra fra Vester Voldgade. For nede for enden kan man se en af de store porte der leder ind til Christiansborgs indgang og den trappe, hvor TV-hold med mellemrum stiller sig op for at fotografere politikere på vej ind på tinge.

Hernede er gaden godt nok blevet til 'Tøjhusgade', men de to gader i forlænglese af hinanden er snorlige, så kigget ned ad Ny Kongensgade til Christiansborg er ubrudt.

I dag er gaden — som mange andre i Middelalderbyen — en noget anonym affære rent vejmæssigt. Et smalt fortov i hver side flankerer en næsten ni meter bred kørebane med biltrafik i begge retninger og kantstensparkering i den ene side. Det er med andre ord en ren transportgade, selv om omgivelserne sagtens kunne fortjene et fredfyldt ophold.

Men ophold skulle der blive betydeligt bedre mulighed for i fremtiden. For i planen for Middelalderbyen får Ny Kongensgade brede fortove, og gaden laves om til en mere fredelig cykelgade med en smallere kørebane. Det vil sige, at biler stadig vil have adgang, men at de pænt skal holde sig bag cyklisterne, der vil have førsteprioritet på gaden.

Ny Vestergade

Parallelt med Ny Kongensgade — kun 90 meter væk — løber Ny Vestergade.   

Den har et endnu mere fornemt kig ned ad gaden, da den præcis på centimeteren danner akse ned mod centrum af Christiansborg — og derfor rejser Christiansborgs 106 meter høje tårn sig majestætisk for enden af den 170 meter lange gade. Få steder i hovedstaden har man et mere grandiøst kig ned ad en gade.

Alligevel er Ny Vestergade i dag en ganske almindelig bilgade med asfaltbelægning. Selv om den er smal, er der biltrafik i begge retninger og kantstensparkering i begge sider. Ved siden af løber kun smalle fortove, så bilerne optager cirka to tredjedele af gadens bredde. Grønt er her intet af. 

Alt dét vil der dog blive ændret på. I planen rives asfalten op og smides væk, så de gamle brosten nedenunder igen kan spejle hovedstadens sol og regn. Fortovene bliver bredere, og der vil blive opstillet bænke og plantet grønt — dog i den lavere skala, så sigtelinjen til Christiansborgs Tårn ikke bliver brudt.

Om der af hensyn til cyklisterne vil blive lagt mere moderne, planslebne brosten i gadens sider, melder historien endnu ikke noget om.  

Ændringerne vil give en stor procentdel af byens turister en mere historisk helhedsoplevelse. Midt på Ny Vestergade ligger nemlig indgangen til Nationalmuseet, og det er i dag ikke sjældent, at store grupper turister står sammenstimlet i kanten af den asfalterede kørebane.    

Rent lydmæssigt ser det dog ud til, at samme turister i nogle år må belave sig på en mindre historisk helhedsoplevelse.

I den anden ende af Ny Vestergade ligger nemlig Dantes Plads, hvorfra der også er frit kig ned til tårnet på Christiansborg. Men hvor adgangen for bilerne på Ny Vestergade fremover bliver indskrænket, så bliver den udvidet på Dantes Plads — eller snarere: under Dantes Plads. Her er der nemlig fremskredne planer om at grave pladsen op for at anlægge en P-kælder under den — et arbejde der i hvert fald vil tage et par år og uundgåeligt vil komme til at præge området, både æstetisk og akustisk.   


Se alle ni 'flagskibsprojekter' her:

A: Nørregade / Domkirken

B: Skindergade / Gammeltorv

C: Nikolaj Kirke / Lille Kongensgade 

D: 'Stræderne'

E: Vandkunsten / Rådhusstræde / Løngangstræde

F: Krystalgade / Landemærket

G: Pilestræde

H: Frederikshoms Kanal

I: Ny Kongensgade / Ny Vestergade

Og få det samlede overblik her: Plan for 'bilfri' Middelalderby er klar

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Jette Ingerslev

Det er fremsynet at skabe en bilfri/ bilfattig by i Middelalderbyen. Men det forekommer absurd, at kommunen/ Teknik og Miljøforvaltningen med en streg på bykortet har listet Dantes Plads ud ad Middelalderbyen. ”Keine Hexerei – nur Behändigkeit”. Stregen er utvivlsomt sat for at få logistikken til at passe på anlæggelse af Q-Parks p-kælder under Dantes Plads med ind- og udkørsel for enden af Ny Vestergade – netop på det magiske sted med kik til Christiansborg og Glyptoteket. Men også det sted, hvor talrige cyklister og gående passerer fra Rådhuspladsen og mod Lille Langebro samt til de 17 kulturinstitutioner i dette kvarter.

Dantes Plads er et 100 år gammel byrum, skabt efter ønske fra brygger Carl Jacobsen for at de besøgende til Glyptoteket kunne få en forstærket oplevelse af bygningsværket med de mange kunstskatte – en gave til folket. Det oprindelige byrum blev skåret over ved anlæggelsen af H. C. Andersens Boulevard i 1955.

Med anlæggelse af en p-kælder vil de 24 store robinie-træer blive fældet, et fem meter højt elevatortårn blive sat op, så udsigten til Glyptoteket ødelægges, en sikkerhedstrappe og mange udluftningskanaler på pladsen vil mindske det brugbare byrum. Et historisk byrum vil blive spoleret for altid. I området findes over 7.000 p-pladser, hvoraf ca. halvdelen er ledige!

Værst af alt er dog, at Vester Voldgade bliver omdannet fra en fredeliggjort gade til et Dantes Helvede under både anlæggelse og senere drift af et p-anlæg med over 500.000 ind- og udkørsler per år. Alt andet lige vi det give en uacceptabel forurening, der vil ramme særdeles mange borgere og turister. Hvor er ansvarsbevidstheden overfor sundhedsrisikoen for de mange børn, der færdes i området? Børns hjerner og hjerte/ lunger skades 10 x så meget af CO-2 og mikropartikler, som ældres.

Sundhed versus sygelighed er ved at få førsteprioriteten rent politisk. Der er fra regeringens side opfordret til at nytænke og handle – ikke mindst overfor et forældet og sundhedsskadende p-forlig.

DERFOR: STOP ANLÆGELSEN AF DEN OVERFLØDIGE P-KÆLDER PÅ DANTES PLADS!
uffe.jacobsen_3156 Jette Ingerslev
Godt brølt!
uffe.jacobsen_3156

Ny Vestergade med brosten, OK. En hyggegade.

Ny Kongensgade, en central cykelforbindelse til Knippelsbro, INGEN brosten, tak!
Kirsten Henriksen

Brosten er et problem for cyklister og kørestole mm. Planslebne brosten bliver meget glatte, når de er våde, og nogle gange lægges de, så sprækker mellem dem kan fange cykelhjul.

Det vil være bedre med større "fliser" i granitsten.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling