pixel

Nu går transformationen af Middelalder­byen i gang

Bilerne skal fylde mindre — og livet i gaderne mere. Det er mantraet, når første fase af den længe ventede fredeliggørelse af Middelalderbyen starter op i 2023.

Bilfri Middelalderby

Særligt siden 2018 har overvejelserne om at reducere biltrafikken i Middelalderbyen været en af de faste diskussioner på Rådhuset. Og nu sker der for alvor noget.

Det politiske flertal bag Københavns Kommunes 'Budget 2023' har nemlig besluttet at sætte penge af til at finansiere det første af de mange projekter, der indgår i den forkromede plan om at gøre Middelalderbyen — næsten — bilfri.

Forslaget blev præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget i juni 2022, og nu er der altså penge til at sætte handling bag ordene — i første omgang 16,3 mio. kroner.

Det betyder helt konkret, at der bliver nedlagt 600 parkeringspladser i Københavns historiske centrum ved at etablere en zone, hvor der bliver parkering forbudt. I stedet vil der være 580 pladser i det underjordiske P-hus ved Israels Plads, hvor det er tanken, at københavnere med beboerlicens i Indre By — og altså ikke kun Middelalderbyen — kan holde i stedet.

Nedlæggelsen af de mange P-pladser skal ikke kun sikre, at bilerne kommer til at fylde mindre i Middelalderbyen, men også, at der bliver bedre plads til fodgængere, cyklister, cykelparkering — og til livet på Københavns historiske pladser.

Helt konkret vil der blive etableret 1.000 nye stativpladser til parkering af såvel almindelige cykler som ladcykler. Derudover vil de 450 cykelstativpladser — som i dag fylder godt op på Nikolaj Plads, Gammeltorv og Vandkunsten — blive flyttet til nogle af de nedlagte bilparkeringspladser på de omgivende veje, så de historiske pladser kan blive mere tilgængelige og attraktive at hænge ud på og omkring.

Fraværet af parkerede biler vil også betyde, at der nu bliver plads til, at københavnerne kan cykle mod ensretningen i blandt andet Hovedvagtsgade, Admiralgade og Brolæggerstræde.

Til gengæld skal bilerne vænne sig til, at Rådhusstræde bliver ensrettet på stykket mellem Nybrogade ved kanalen omkring Slotholmen og Brolæggerstræde ved Nytorv.

Idé sprang ud af terrorsikring

Idéen om at bilerne skal fylde mindre, og københavnerne mere, har bølget frem og tilbage i årtier, men vandt for alvor indpas igen, da Københavns Kommune i 2018 skulle finde en løsning på udfordringerne med at terrorsikre byen.

Her blev det som én løsning foreslået at lave en ring af automatiske pullerter omkring Middelalderbyen og Slotsholmen — en fjernbetjent afspærring af byens hjerte som skulle holde 85% af biltrafikken ude.

De overvejelser gav liv til en generel, fornyet diskussion om, hvordan man skal prioritere pladsen i byens hjerte. Og i 2019 inviterede Københavns Kommune så til en borgersamling, hvor 36 repræsentativt udvalgte beboere fra hele byen skulle give deres indspark til Middelalderbyens fremtid.

Her stod det klart, at bilerne skulle fylde meget mindre. Faktisk var beboernes ønske, at 80-90% af parkeringspladserne skulle nedlægges — og biltrafikken reduceres med 75%.

Alle input fra borgersamlingen og relevante interesseorganisationer blev siden præsenteret for politikerne i Teknik- og Miljøudvalget med et forslag om at lave en række byrumsforsøg.

Forsøgene blev gennemført i sommeren 2021 og skulle blandt andet indhente erfaringer, der kunne bruges i udviklingen af en mere specifik plan for fremtidens Middelalderby.

Dén plan blev altså præsenteret for politikerne tidligere på sommeren, og fandt sin første delfinansiering, da Budget 2023 blev indgået.

Kun ca. 3% af samlet pris

De 16,3 mio. kr., der nu er blevet afsat, dækker dog kun en mindre del af, hvad det vil koste at gennemføre den samlede omdannelse af Middelalderbyen — med hvad det indebærer af indretning af nye byrum. 

Planen omfatter blandt andet ni såkaldte 'flagskibsprojekter' (se links nederst i artiklen), hvoraf kommunen har lavet et udspecificeret budgetoverslag til de fire højest prioriterede.

Den samlede regning for de fire lyder på 155-195 mio. kr. — og dertil kommer altså yderligere fem flagskibsprojekter og andre ændringer spredt omkring hele Middelalderbyen. 

Af en samlet regning på måske i omegnen af en halv milliard udgør 16,3 mio. kr. kun omkring 3%, og man skal derfor langt fra forvente store forandringer i den nærmeste fremtid.

Det vil være op til politikerne omkring bordet ved kommende budgetforhandlinger at afsætte flere midler til det løbende arbejde — blandt andet til den store omdannelse af Nørregade og pladsen omkring Vor Frue Kirke, som er det højest prioriterede delprojekt, og som er anslået at ville koste op mod 70 mio. kroner. 

Der mangler lige én ting

Det er værd at bemærke, at planen for udviklingen af byens hjerte stadig er i offentlig høring frem til den 26. september.

Dét betyder, at den detaljerede plan for Middelalderbyens fremtid faktisk ikke er endeligt vedtaget. Planen forventes endeligt at blive fremlagt for Borgerrepræsentationen i starten af 2023, hvor den vil rumme københavnernes eventuelle indsigelser, forvaltningens svar og eventuelle justeringsforslag.

Derudover afventes der også endeligt samtykke fra Politiet, for at planen kan gennemgøres.

Da Magasinet KBH i august tog temperaturen på de indtil da 75 høringssvar, der var trillet ind, fik den store plan for udviklingen af Middelalderbyen overvejende meget positive ord med på vejen.

Nogle af beboerne i byens kerne var dog skeptiske ved udsigten til færre parkeringspladser — men som en del af Budget 2023 er netop dét forhold blevet imødegået ved, at der i stedet stilles flere P-pladser til rådighed for beboerne i Middelalderbyens randområder.

Det kan man faktisk vælge at se som en forbedering af parkeringsforholdene for Middelalderbyens beboere, da de i dag slet ikke må parkere ved deres bolig i dagtimerne. Det må de heller ikke fremover, men de vil have flere P-pladser til rådighed lige uden for Middelalderbyens grænser. 

Parkering nedlægges trinsvist

Godkendes planen af Borgerrepræsentationen i starten af 2023, vil anlægsarbejdet gå i gang samme år og løbe frem til 2026. Præcis hvor i Middelalderbyen, man starter med at nedlægge parkeringspladser, er endnu ikke besluttet, men det vil ske trinvis — område efter område.

Samtidig har det politiske flertal på Rådhuset bedt om at se en foreløbig evaluering af initiativet, inden man rykker ind i Nørre Kvarter, der blandt andet omfatter Københavns Latinerkvarter.

De 580 erstatningspladser til dem med beboerlicens står allerede nu klar i parkeringshuset ved Israels Plads. Antallet vil dog — som det ser ud nu — falde til 520 i 2024 og til 480 i 2029.

Som et led i projektet vil der blive lavet før og efter tællinger af gående, cyklister og bilister for at vurdere effekten af ændringerne.


Se alle ni 'flagskibsprojekter' her:

A: Nørregade / Domkirken

B: Skindergade / Gammeltorv

C: Nikolaj Kirke / Lille Kongensgade 

D: 'Stræderne'

E: Vandkunsten / Rådhusstræde / Løngangstræde

F: Krystalgade / Landemærket

G: Pilestræde

H: Frederikshoms Kanal

I: Ny Kongensgade / Ny Vestergade

Og få det samlede overblik her: Plan for 'bilfri' Middelalderby er klar

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

jan.gralle

»Derudover vil de 450 cykelstativpladser — som i dag fylder godt op på Nikolaj Plads, Gammeltorv og Vandkunsten — blive flyttet til nogle af de nedlagte bilparkeringspladser på de omgivende veje«, skriver I om kommunens trafikplan for Indre By. Men de cykler, der vises på Vandkunsten, står ikke i cykelstativ, så hvordan får man dem over i tilstødende gader?

»Derudover vil de 450 cykelstativpladser — som i dag fylder godt op på Nikolaj Plads, Gammeltorv og Vandkunsten — blive flyttet til nogle af de nedlagte bilparkeringspladser på de omgivende veje«, skriver I om kommunens trafikplan for Indre By. Men de cykler, der vises på Vandkunsten, står ikke i cykelstativ, så hvordan får man dem over i tilstødende gader?

pro1306
Ved nogen om der er tænkt et øget fokus på delebiler ind i planen?
Jette Ingerslev

Planen om at gøre Middelalderbyen næsten bilfri er meget prisværdig. MEN, det er et overgreb af format, når Teknik- og Miljøforvaltningen med en streg på bykortet tegner Dantes Plads ud ad Middelalderbyen, støtter anlæggelse af Q-parks p-kælder til 214 biler på Dantes Plads med ind/udkørsel hen over den meget benyttede gang- og cykelpassage - Vester Voldgade - fra Rådhuspladsen til Lille Langebro og Christianshavn.

Stop den p-kælder og dermed en stor CO2-belastning af Middelalderbyen og benyt i stedet de talrige ledige p-pladser rundt om i centrum. De er dyre, ja-vist, men flere pladser bliver ikke billigere og tiltrækker flere biler = forurening. Brug kræfterne på det, der allerede eksisterer, og gør noget effektivt for delebilerne.

Lad os huske, at København er udnævnt til UNESCO's Verdens arkitekturhovedstad 2023. Det skulle nødigt blive fejret med ødelæggelse af et af byens smukkeste byrum mellem Glyptoteket og Nationalmuseet. Der skal værnes om byens perler! Og de fredeliggjorte områder!
Dennis Nielsen Jette Ingerslev

Hvilken forurening?

Alle biler forurener lokalt mindre og mindre, samtidigt så står privat transport kun for 8% af verdens forbrug af fossile brændstoffer, og det er samtidigt værd at bemærke indenfor transport.

Energi står for 75+% af verdens CO2 udledning.

Dvs det er 8% af eksempelvis 10%
Dennis Nielsen

Hvis man laver den havnetunnel, og nedlægger Åboulevarden samt HC Andersens Boulevard til Langebro, som her ville kunne flette sammen med havnetunnelen, vil man løse størstedelen af problemet med unødvendig trafik i byen.

Udover det så burde man indføre krav om parkeringskældere ved alt nybyg og større renoverinsprojekter.

Bilerne er ikke problemet, pladsen til parkering, ude af øje, ude af sind, er problemet.

Jette Ingerslev Dennis Nielsen
Ved anlæggelse af p-kældre udledes 10 tons CO2 per p-plads (svensk forskning). Hver bil giver anledning til CO2-udslip på den ene eller den anden måde. El-bilernes batterier kommer ikke "ud ad den rene luft". Udskiftning af trafikparken vil tage tid. De ultrafine partikler og NOx'er oveni CO2-udslip er og bliver sundhedsskadelige - særligt over for børn. Se evt. mere på denne uges havne-fronten.dk om nye, lokale målinger. Hilsen Jette

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling